Skip to main content

Full text of "Christianshavn"

See other formats


15 








■L,:ti... .;;■», ; - .jS 



iH! 



BRIEF 

DL 

0041570 












*p. 









































































































































:nud bokkenheuser 

:hristianshavn 

VNDRINGER I DET GAMLE CHRISTIANSHAVN 




DET SCHCNBERGSKE FORLAG — KØBENHAVN 
FOR NORGE J.^. aiftP?^I|j:N - KRISTIANIA 

\ ~» ■ 



« « --€ 1 



KNUD BOKKENHEUSER 

CHRISTIANSHAVN 



AF SAMME FORFATTER 
UDKOM TIDLIGERE: 

DREJERS KLUB. Kulturhistoriske Interiører 
fra Rahbeks København. 1903. 

SAA BY SOM BORGER. Københavnerhv i 
Shitningen af det 18. Aarhundrede. 1905. 

DE SVANDT, DE SVANDT...! 

Vandringer i DET GAMLE KØBENHAVN. 1906. 

LITTERATURHISTORIE, DANMARK, 

NORGE og SVERIGE. 

Afliandling i SCHØNBERGS HAANDBOG. 1907. 

KGL. MAJEST.'S ACTEURS. Billeder af 

Skuespillerlivet paa Rahbeks Tid. 

(SAA BY SOM BORGER II). 1908. 



FORFATTEREN har for Dansklærerforeningen 
kommenteret Udgaver af: 

DKN LILLE HORNBLÆSER AF H. P. HOLST. 1905. 

UDVALGTE ARBEJDER AF M. GOLDSCHMIDT. 1906. 

UDVALGTE ARBEJDER AF HOLGER DRACHMANN. 1908. 

DEN PANTSATTE BONDEDRENG AF L. HOLBERG. 1909. 



KNUD BOKKENHEUSER . 

CHRISTIA NSHAVN 

VANDRINGER I DET GAMLE CHRISTIANSHAVN 
(DE SVANDT, DE SVANDT . . .! IL) 

MED OMSLAGSTEGNING AF FRU JOHANNE BALSLEV, F. AMBT 




^^^^<Pe, 



:^^ 



ti.il 



KØBP:N HAVN 
DET SCHØNHERGSKE EORLAG 

E R N s T B I K R B E H G & M I C HA E L H. J E N S E N 
1910 







KBHVX. - NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 




GI. Langebro for Fodgængere. 



FORORD. 



T^A jeg for nogle Aar siden udgav mine Spadsere- 
J-^ ture i det gamle København, var det min 
Hensigt uden at bringe nogetsomhelst videnskabe- 
ligt nyt at give alle dem, — især de unge — , der 
interesserer sig for vor gamle By, en let tilgængelig 
populær Vejledning, som de kunde »tage med i 
Lommen paa deres Vandringer i Byen. Jeg haa- 
l)ede ogsaa derved at vække Interessen for vor Bys 
Historie, saaledes at de, der fik deres Lyst dertil 
vakt, let selv kunde søge flere Kilder og vandre 
videre paa egen Haand. 

Jeg havde den Glæde, at Folk syntes om Bogen, 
og jeg modtog hyppig Opfordringer til ogsaa at 
være Vejviser i andre af Byens Kvarterer. Idet jeg 



nu forelægger en lille Bog om Christianshavn, er 
det min Hensigt senere at supplere disse Arbejder 
med lignende om Frederiksberg og Københavns 
nærmeste Omegn. 

Jeg tilsigter aldeles ikke at være udtømmende, det 
bliver ved et saadant Arbejde saa meget en Smags- 
sag, hvad der skal med, og hvad man skal lade 
ligge. Maalet for mig er kun at vække og styrke 
Kærligheden til vor By og dens Minder; lykkes det, 
kan vi muligvis i Fremtiden forskaanes for noget 
af den Vandalisme, der i de senere Aar brutalt har 
nedbrudt og fjernet Minder, vi burde have bevaret, 
uden at der har været andet Formaal dermed end 
Enkeltmands rent personlige Trang til øjeblikkelig 
Vinding. 

Furehus ved Frederiksdal, i August 1910. 

FORFATTEREN. 



TIL MINE SVIGERFORÆLDRE, 

Fru MARIE GJELLERUP, 

F. HØFFDING 
OG 

Arkitekt ALBERT GJELLERUP 




~^' -^V-^ "^^'-c^ 



(il. Kiiippelsbro, der laa hvor den nuværende ligger. 



FØRSTE AFSNIT. 



STRØMMEN, der skiller København fra Christi- 
anshavn, er strid og stærk, saa det er for- 
staaeligt, at man med Fortidens Smaabaade tit 
havde svært ved at klare sig, undertiden gik jo 
ogsaa nogle til Bunds. 

Delte vilde den gode Kong Christian den Fjerde 
raade Bod paa, da det, efter at han havde planlagt 
Byen Christianshavns Anlæg, vilde være af stor Be- 
tydning for Byens hurtige Udvikling, at Overfarten 
blev tryg og nem. Han anlagde derfor i Aarene 
1618 — 20 den store Amagerbro fra Børsgade til 
nuværende Brogade, den Gang Strandgade, da Ter- 
rænet, hvor Brogade ligger, endnu ikke var opfyldt, 
men Vandet gik helt op til Strandgade. 

Det var ingen let Sag at føre denne Bro over, og 
mange besindige Folk rystede paa Hovederne og 
mente, at det gik aldrig. Herom fortæller Resen 
følgende: 

Kniui liokkenheuscr : Christianshuvn. 2 



10 

»Kong Christian den Fjerde lod den i Aarene 
1618 — 20 bygge og giøre med stor Bekostning, at 
den kunde være en tryg Overfart mellem Byerne, 
hvilket nogle af Førstningen holdt umuligt og en 
forgieves Idræt, efterdi Steden er saa ubeqvem, og 
den stride Strand med saa stor Magt rendte der 
nedenunder, men Hans Mayestets Skarpsindighed 
og Fornuft brød igiennem det alt sammen, saa at 
han fik sit Forsæt lykkelig frem.« 

Imidlertid har det ikke altid været uden Fare 
at passere denne »vældige Bro, som blev lagt over 
Dybet og den stridige Strøm«; thi der er Eksempler 
paa, at Vogne med Heste og Kuske er væltet ned i 
Vandet, men Samtiden forsikrer, at det ikke var 
Broens Skyld, men de kørendes egen Uforsigtighed 
eller »Guds forborgne Domme«. 

I Midten var en Vindebro, som var aaben et Par 
Timer daglig. Skibene maatte altsaa sørge for, at 
de kom til rette Tid; ellers maatte de pænt vente. 
Kun Kongens egne »Skibsrum og farkoster« maatte 
altid passere. 

Oprindelig kaldtes Broen, som nævnt, »den store 
Amagerbro«, senere hen »Langebro«, men dette 
Navn mistede den, da den nye »Kallebobro« anlag- 
des 1686 og blev meget længere end den gamle. Siden 
da er det, at Navnet »Knippelsbro« har fulgt den 
i dens forskellige Skikkelser. Men hvorfra stam- 
mer dette Navn? Nogle har ment, at det simpelt 
hen betyder »en Bro af Knipper« o: Bjælker, men 
det er næppe sandsynligt, især da den ældste Bro 
mest var Dæmninger og Stensætninger. 

Snarere er det muligt, at Broen har hentet sit 
Navn fra den gamle og agtede Raadmand Hans 
Knip, der i 1630 førte Opsyn med den og med Told- 
stedet paa Amagersiden, hvor han beboede et lille 
Hus, der laa nøjagtig paa det Sted, hvor nu Bro- 
gade er. 



I 



11 

Selv om Christian den Fjerde har bygget Knip- 
pelsbro saa sohdt som muHgt, var det utænkehgt 
andet, end at den til Tider maatte trænge til Repa- 
rationer; det skete da ogsaa første Gang 1725 — 28; 
en af Aarsagerne til, at dette var nødvendigt, var, 
at mange Fartøjer, trods Forbud derimod, stadig 
holdt af at fortøje ved Broen, derved ramponeredes 
den tit. Derfor maatte Overlandbygmester K rieger 
tage den under Behandling, og det var godt, at den 
var færdig netop 1728, da der var god Brug for 
den, den Gang Folk under den »fyrgterlige Ilde- 
brand med Rædsel flygtede over den for at søge 
Ly paa Christianshavn. Blandt hine Dages Flygt- 
ninge var ogsaa Ludvig Holberg, der i en Tid efter 
Branden boede i Brogade. 

Den næste Reparation undergik Broen 1785, men 
i 1868 — 69 erstattedes den af en helt ny Bro paa et 
andet Sted, den, vi i disse Dage har set vige for en 
moderne Bro, der ligger, omtrent hvor den før- 
ste laa. 

I 1686 anlagdes Langebro, som da kun var 5 
Alen bred og udelukkende bestemt for Fodgængere, 
som maatte betale Bropenge for at gaa over den. 
Skrøbelig har den sikkert været. Reparationer og 
Ombygninger gentog sig, og Magistraten og Inge- 
niørkorpset opgav til sidst de mange Udgifter og 
overdrog Hofarkitekt Kirketerp Vedligeholdelses- 
pligten tillige med Retten til Indtægten af Bropen- 
gene. Ombygninger fandt Sted 1749, 1795, 1805 og 
1875 — 76, det var den fra det sidst nævnte Aarstal 
stammende Bro, der forsvandt for den nye, der 
blev aabnet d. 2. Marts 1903. 

For Enden af Langebro, paa Københavnssiden, 
laa BlfKitaarih det kendte Fængsel for Forbrydere 
i Nordre Birk og for Hofl*ets Betjente, deriblandt 
de kongelige Skuespillere. Resten at Taarnel findes 
endnu i Baggaarden til Vestervoldgade 131. Saavel 



12 

her udenfor som ved Krudttaarnet paa Amager- 
siden gik Dag og Nat Skildvagter. 

Der har sikkert været en Del Stemning over den 
gamle Langebro. H. C. Andersen har da ogsaa an- 
vendt den i sin Komedie »Fra Langebro«, hvor 
Maaneskinnet straaler over Vandet og over Byen 
med de skønne Taarne paa begge Sider af Vandet. 
Hovedpersonen heri siger tillige her: »I Strømmen 
staar paa Colonnen det gamle Vartegn, en Kvinde- 
skikkelse, der kysses af en Svane. Det er, som 
Maaneskinnet gav dem Liv.« 

Det er ganske rigtigt, at Christian d. Fjerde for 
at advare de rejsende mod den farlige »Havfrue- 
grund«, der laa lige ud for Tøjhusbassinet, paa den 
rejste et »Vartegn«, en slank Søjle, der bar en 
Fremstilling af Leda med Svanen, udhugget i Sand- 
sten. Da den senere stod i Vejen for Færdselen, 
blev den 1798 bortfjernet og solgt til en Murer- 
mester Kvist, der stillede den op i sin Have i Fre- 
deriksberg Allé, hvor den endnu fandtes i Tyverne; 
men siden er den forsvundet. 

Det er desværre forbavsende meget gammelt og 
skønt, København har haft Raad til at lade for- 
svinde i Aarenes Løb. Gid vi i kommende Tider 
maa være mere nærige paa det Omraade! 

Vi staar nu lige overfor Christianshavn, den By- 
del, der bærer sin Grundlæggers Kong Christian d. 
Fjerdes Navn; man kan vel nok sige, at Byens Fød- 
selsdag er den 16. December, da Kongen overdrog 
Ingeniør Johan Semb at anlægge en By i Vandet 
mellem København og Amager. 

Det har sikkert været Kongens Mening først og 
fremmest at skabe en Handels- og Søfartsby, men 
han har tillige befæstet den ved en Kreds af Volde, 
og han opnaaede derved, at han kunde beskytte de 
ellers ret udsatte vigtige militære Punkter som Tøj- 



13 

hus og Proviantgaard, der ellers laa ret aabne paa 
Sjællands Side. 

Vi ser ogsaa, at Anlægget tager hollandske Han- 
delsstæder til Forbillede. Husene vender Gavlene 
ud til Gaden og skal vende enten ud imod Strand- 
gade eller mod Kanalen, naturligvis for at Skibene 
kan udlosse deres Varer nemt og bekvemt. Og 
Bagsiderne af Grundene naaede netop til Midten af 
Anlægget derimellem, Kongensgade, nu Wilders- 
gade, og her var store Magasiner og Oplagspladser, 
hvorfra man bekvemt kunde bringe Varerne ud i 
Byen. 

For at faa Folk til at bygge lovede Kongen dem 
Skøde paa Grundene gratis, 12 Aars Frihed for bor- 
gerlig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Ud- 
førselstold, og den første, der meldte sig, var den 
rige Borgmester i København, Mikkel Wibe, som 
fik Skøde paa Grunden paa Hjørnet af St. Annæ 
Gade og Strandgade i Aaret 1622. 

Da han jo saaledes var den første Grundejer paa 
Christianshavn, kan det muligt have Interesse at 
høre lidt om hans Liv og Levned. Han var en 
jysk Bondesøn og var født 1565. Han mistede tidlig 
Forældrene og kom i Huset hos sin Farbroder. Præ- 
sten Hr. \iels i Tyregod, hvorfra han sendtes til 
Viborg for at lære at læse og skrive. Da han efter 
Datidens Krav var udlært, tog han Tjeneste og 
kom bl. a. til en Tolder i Norge, og livlig og vel 
begavet som han var, fik han derved en Del Iiid])lik 
i Handelens Mysterier. Han kom saa til at tjene 
Borgmester Marcus flcss i Kobenhavn og blev hos 
ham en betroet Mand, der sendtes paa Langfarter 
til Spanien og England i Handelsærinder. 

Da han nu havde la^rt nok, begyndte han at 
handle paa egen Haand, han rejste til Tyskland, 
Rusland og Frankrig og var borte i hele lire Aar. 
Han kalder disse Tider sine Pilgrimsaar ; thi selv- 



14 

følgelig maatte han iidstaa mange Farer, men han 
lærte da ogsaa det, han senere gjorde til sit Valg- 
sprog, at »Gud giver Sine Raad«. 

I Maj 1593 tog han Borgerskab i København og 
giftede sig. Den første Hustru døde tidlig, men 
han giftede sig da med Borgmester Simon Surbeks 
Datter, og ad den Vej blev han valgt til Raadmand. 
Han forestod sit Embede, saa alle kom til at holde 
af ham, fordi han gerne vilde hjælpe alle. 

Sin Forretning drev han i stor Stil, han havde 
Skibe i Søen, han fik Pas til at besejle Vardøhus 
og Ødefjord paa Island og deltog i et Kompagni, 
der drev Handel paa Vestmanø. 

Han tjente meget ved at faa Eneret til at forsyne 
Egne af Norge med Korn, og han var tillige Hof- 
leverandør, han drev Hvalfangst under Grønland 
og havde Skibsbyggeri i Marstrand og i Svansund 
i Norge, og han ejede en Mængde Huse i Køben- 
havn; ja, en hel Gade, der laa, hvor nu Kultorvet 
er, hed Mikkel Vibes Gade. Rimeligvis har Store 
Vibenshus Navn efter ham. Han var den første, 
der byggede paa Vesterbro hinsides Søerne, hvor 
nu Vesterbrogade 69 og 71 ligger. Udenfor Øster- 
port havde han syv Haver og en Ladegaard. Selv 
boede han ved Stranden, hvor nu Fortunstræde 
ligger; men han interesserede sig naturligvis straks 
levende for den nye Bydel paa Amager og fik 1619 
Privilegium paa at anlægge en Pramkanal. Og nu 
begyndte han at f^^lde Grunden op; det er der, hvor 
Strandgade 30, 32, St. Annægade 3 og 5 ligger. 

Han har sikkert været meget ivrig for Arbejdet 
paa Christianshavn, det kan man forstaa, naar 
man hører følgende: Ved Paasketide 1624 følte han 
sig ilde til Pas, men der var to Ting, han ikke 
vilde forsømme. Han vilde i Kirke alle tre Hellig- 
dage, og det kom han, og han vilde ud at se til 
sin Grund paa Christianshavn; det kom han ogsaa, 



15 

men samme Dags Eftermiddag, d. 30. Marts, døde 
han pludselig. 

Hans Enke levede til 1632, hans Børn gjorde 
ham Ære. Peber Vibe blev Resident i Frankrig og 
adlet af Ludvig den Trettende, hans Slægt lever 
endnu i Norge. — Det vil dog vel interessere Chri- 
stianshavns nuværende Grundejere at høre om 
deres første Forgænger i Værdigheden, og selv om 
Mikkel Vibe ikke fik opført sit Hus, var han jo dog 
en virksom og for Christianshavn nyttig Mand, 
det nok er værd at sende en Tanke, naar man pas- 
serer Hjørnet af Strandgade og St. Annægade. 

Blandt andre af de første Grundejere kan næv- 
nes den rige og dristige Skibsreder Claus Condewin, 
som navnlig var kendt, fordi han drev Hvalfangst 
under Grønland. Han fik anvist Grund udfor Baads- 
mandsstræde, hvor nu Dokken ligger; endvidere 
den driftige Købmand, Hollænderen Joan de Wil- 
lem og Skibsbyggerne David Balfour og Daniel 
Sinclair, begge skotske af Herkomst. 

Men til at begynde med gik det uhyre trægt med 
Udfyldningsarbejdet; helt ned i det attende Aarhun- 
dredes Begyndelse hører vi, at store Pladser hen- 
ligger som Morads, egentlig Fart tager Christians- 
havns Udvikling først, da de store »Skibsbygger- 
Fabrikker anlægges herude, og den Mand, hvis 
Navn først og fremmest er knyttet hertil, er An- 
dreas Bjorn, som jo ogsaa nu har faact en Gade 
opkaldt efter sig. Han fik i 1735 Tilladelse til at 
opfylde en Plads ved Christianshavn, de nuvæ- 
rende Wilders Plads, Krøyers Plads og grønlandske 
Handels Plads. Han fik desuden Toldfrihed paa 
alt det Jern og Tømmer, han skulde anvende der- 
ude, og en Del andre Begunstigelser. 

Men Andreas Bjørn var ogsaa en Mand, det 
var Umagen værd at støtte; thi han var Fanlre- 
landets, sin Bydels og sin Konges Ven. Det va- 



IG 

rede da ej heller længe, inden der løb Skibe af 
Stabelen fra »Bjørns Holm«. Den 30. Novem- 
ber 1741 var en stolt Dag baade for Christian d. 
VI og Bjørn, da løb det store Orlogsskib »Kjø- 
benhavns Slots der var indrettet til 44 Kano- 
ner, af Stabelen der ude, og Københavnere og Chri- 
stianitter samledes i enig Begejstring over det 
Mesterværk, der her var fuldfort. Selvfølgelig var 
ogsaa alle Digterne — alle de, der yndede »den zir- 
lige Stil« — paa Koturnen, og de sang til Ære for 
Skibet og dets Skaber. Forrest i Koret var Morten 
Seehiis. af hvis Toner følgende fire Linjer fuldt ud 
klinger som de angivende i Tidens Stil: 

»Se, Kongens Borger-Bjørn, dog uden Bjørnen} kker, 
en Bjørn, som hjælper til og ingen undertrjiiker, 
en Bjørn, som Landets Vel i Kongens Gerning ser, 
en Bjørn, som slet Gevinst i Hjertet kun beler.« 

Siden var Bjørn en virksom Mand langt ind i 
Frederik d. V.s Dage. Efter at vi havde faaet Fred 
med Algier, stiftede og støttede han det alminde- 
lige Handelskompagni, som skulde »forsyne frem- 
mede med andre fremmedes Varer og faa alle de 
i Danmark fornødne Varer fra første Haand«. Og 
dette Kompagnis Virksomhed strakte sig helt op 
til Hvalfangernes Felt i det høje Nord og til Steder, 
der laa i Levanten og i Vesterleden. Aktiekapi- 
talen var den i Datiden uhyre Sum af 500,000 Rdl. 
Desværre gav Selskabet paa Grund af Uredelighed 
i Styrelsen, som dog Andreas Bjørn ingen Del havde 
i, intet Udbytte. 18—20 Skibe forlod aarhg Bjørns 
Holm, men det hjalp ikke. Selskabet havde nu een 
Gang Ulykken med sig. 

Paa Hjørnet af Strandgade og Baadsmandsstræde 
boede Bjørn, hans Hus ligger der endnu; og vi har 
endda — fjernt fra hans Hjem dog — stedse et 
talende Minde om hans Borgersind i de to Statuer, 



17 

han rejste paa Børsens Rampe; de forestillede Nep- 
tun og Merkur og er modellerede af Billedhugger 
Petzhokl. 

Siden solgte Bjørn den nordligste Del af sin Plads 
til det almindelige Handelskompagni; derfra gik 
denne Del over til > Det Islandsk-Finmarkske Kom- 
pagni , og derpaa deltes den i to Pladser, Krøyers 
og »Den grønlandske Handels« Plads. 

Bjørn døde 1750, og tolv Aar efter solgte hans 
Arvinger den resterende Del af hans Plads til Mæg- 
ler Carl Wilder, efter hvem den nu fik Navn, men 
det blev Sønnen, Lars Wilder, der her oprettede det 
store Værft, som Asiatisk Kompagni købte i 1802. 

I 1839 finder vi den bekendte Agent Zinn, Gros- 
serer Georg Petersen og Papirhandler Willi. Wan- 
scher som Ejere af den. 

Men Christianshavn var i lange Tider kun en 
ringe Bydel, og da Kobenhavn d. 15. Okt. 1674 
indlemmede det under sin Kommune, laa Strand- 
gade endnu helt ned til Vandet, og flere af de Gader, 
som var anlagte, laa stadig ubebyggede. 

Vi vil senere komme til Byens videre Udvikling 
og Vækst, efterhaanden som vi foretager vore Spad- 
sereture. 



Knud Mokkenheuser: Christianshavn. 




Den gi. Amagerport med Frelsers Kirke. 



ANDET AFSNIT. 

»Hvor er det dog dejligt at se op til Spiret, 
hvormed nu vor Frelseres Kirke er ziret, 
dets Herlighed øjnes langt udenfor Byen, 
fordi at dets Højde gaar op imod Skyen« — 

saaledes sang man, da det endelig den 26. April 
1750 var kommet saa vidt, at man havde hejset den 
1315 Pund tunge Kugle og Frelserens Billed med 
Fanestangen op over Spirets Træværk. Og der var 
ogsaa store Festligheder ved denne Lejlighed. 

Hans Majestæt Kong Frederik d. Femte var selv 
til Stede, og ligesom man skulde til at hejse Kuglen 
op, indfandt en theologisk Student Banke sig og 
bad, om han maatte anbringe følgende meget 
» smagfulde < Vers inden i den, hvad der allernaa- 
digst tillodes ham: 



»Den Femte Christian min Bygning haver grundet 
den Femte Frederick min Ziir mig satte paa. 



19 

slig Naade haver jeg hos tvende Konger fundet, 
lad, Christe, mig i Fred til Verdens Ende staa ! 
De tvende Konger, som imellem har regeret, 
hvis Navn og Regiment i evig Minde staa, 
de maa vel have mig og ofte regaleret 
og hjulpet mig til min Fuldkommenhed at naa. 
Og er jeg nu i Stand ved fire Kongers Naade; 
de tre af dem har Gud til Himlen kaldet hjem, 
Gud selv den Fjerdes Sag saaledes stedse raade, 
at man maa huske ham, mens To og Tre er fem I« 

Da den fire Alen høje Kugle var anbragt paa 
den halvtredie Alen høje Vase, der bærer den, gik 
man til at anbringe Frelserens Figur, der er fem 
Alen høj, og derefter Sejrstrofæen, som rager to 
Alen højere i Vejret. 

Nu klatrede en Tømrersvend, idet der blæstes 
Salmemelodier, fra Taarnets Vægtergang op paa det 
øverste af Spiret, og her drak han paa Kongens, 
de kongelige Herskabers, Overpræsidentens og Byg- 
mesterens {Thiiras) Sundhed, »hver for sig og hvers 
Sundhed af særdeles Glas, og ligesom et Glas efter 
andet var uddrukket, blev samme kastet i Luften 
og faldt dernæst til Jorden, hvorved var mærkeligt, 
at det første Glas, hvoraf Kongens Sundhed blev 
drukket, faldt til Jorden ubeskadiget og uden mind- 
ste Bræk.« 

Tømrersvenden, der saaledes balancerede 144 
Alen oppe i Luften, maa have været vant til at 
holde Balancen, selv om han havde tømt fem Glas 
Vin; thi han havde endnu Kræfter til at synge et 
lille tysk Vers: Gott lob, die Kron ist ausgesteckt«, 
inden han atter begav sig ned. 

I August Maaned to Aar efter stod Taarnet fær- 
digt. De fire Evangelister var anbragt paa Hjør- 
nerne 73 K- Alen fra Jorden, et smukt Uhrværk var 
indsat, der var indrettet fire Alkover til Taarnvæg- 
terne, og fem Klokker var hængt op. Den største 
har sin Historie. Frederik den Tredies Son, Norges 

3» 



20 

Statholder, Marie Grubbes Ægteherre, Ulrik Frede- 
rik Gijldenlove, havde i 1676 erobret den fra Sven- 
sken i Venersborg. Den bærer Indskriften: Ifra 
solens nppgång alt till nedergången vare herrens 
namn lofvet«. 

Endelig var den ejendommelige Spiraltrappe, der 
giver Taarnet dets Karakter, færdig, alt var for- 
gyldt og fmt, »saa at i paakommende Solskin Taar- 
net forestiller sig som en Ildslue«. Og hvad der 
var det bedste af det hele: dette store Værk var 
fuldført, uden at nogen Mand havde taget Skade. 

Men nu skulde den højtidelige Indvielse af Taar- 
net gaa for sig. Det skete den ni og tyvende August. 
Christianshavns Borgere dannede med Faner og 
Musik Spalier paa hele Vejen, hvor Kongen skulde 
komme; ved Kirken var Kanoner opplantede, her 
var ogsaa alle Haandværkerne i Festdragter. Mel- 
lem 4 og 5 ankom Majestæten med stort Følge, 27 
Kanonskud affyredes, og Pavker og Trompeter 
klang fra Vægtergangen. Første Borgmester traadte 
frem og takkede Kongen, og Kapellanen holdt en 
Tale, hvorefter Kongen hilste paa hver enkelt Ar- 
bejder. 

Men derpaa fulgte det mest højtidelige ved Fe- 
sten. Medens Musikken spillede, og man afsang et 
»Te Deum«, gik Kongen med Følge op i Taarnet. 
Langsomt steg han ad den ydre Trappe helt op til 
Kuglen; nedefra hilste Tusender af Tilskuere ham 
med jublende Hurraraab »paa hver Side af Spiret, 
hvor han kunde ses« . Og Kongen var i godt Humør. 
Hvert Øjeblik standsede han og svingede med sin 
Hat ned til sit trofaste Folk. Frederik den Femte 
var en populær Konge, mild og naadig som han 
var, og navnlig imod København havde han været 
en gavmild Herre. Derom vidner de mange Byg- 
ninger fra hans Tid. 

Da Kongen kom ned igen, overrakte man ham 



21 

en skriftlig Taksigelse, der — lidt ubeskedent for 
Resten — indeholdt Anmodning om at faa en ny 
Prædikestol til Kirken, da den gamle var rent inter- 
imistisk, fordi Christian d. Femte i sin Tid havde 
ladet en Prædikestol forarbejde af Marmor i Norge, 
men den var gaaet under med Skibet paa Vejen 
her ned. 

Kongen lovede at gøre sit til at skaffe en ny Stol. 
Men han oplevede ikke at se den færdig. Den ind- 
viedes først d. 21. November 1773. 

Gik saaledes Indvielsen af Vor Frelsers Kirkes 
Spir under Frederik den Femte til med megen 
Glans og Pomp, var det en ikke ringere, men nok 
saa anstrængende Fest, da selve Kirken indviedes 
af Sjællands Biskop, Dr. Borneniann, d. 19. April 
1696. Herom fortæller Biskop Bircherod bl. a. i 
sine Dagbogsoptegnelser: 

»Christianshavns Kirke blev med stor Solennitet 
indviet af Biskop, Dr. II. Borneniann og kaldet 
Templiim Saluatoris elier Vor Frelsers Kirke. Cere- 
monien angik Kl. 9 Formiddag, da Kongen (Chri- 
stian d. Femte), Dronningen, Prinsen og hans Ge- 
mahl med de fleste høje Ministris under Hærpau- 
kers og Trompeters Lyd til Kirken ankom og blev 
af Bispen og Præsteskabet ved Porten imodtagne 
og op til Koret ledsagede, hvor Bispen gjorde efter 
foregaaende Musik en vidtløftig Indvielsestale .... 
siden præ'kede han ogsaa fra Præ-dikeslolen i to 
Timer .... Messen for Alteren før og efter Præ^ke- 
nen forrettede Provsten, Magister F. //. Bornenmnn. 
Og l)lev iblandt saavelsom og pro exitii nogle nye 
dertil k()mi)onerede Arier musicerede. 

En Kammertjener fortæller, at det hele varede 
fra Klokken 9 til 4^/2 >und die Herrschaften hatten 
den ganzen Tag weder Essen nocli Trinken genos- 
sen .... 

Dagen efter foretoges den første Daab i Kirken: 



22 

en Arbejdsmands Søn, Jens^ og en Soldats Søn, 
Christian, døbtes, Geheimeraadinde Else Margrethe 
Moth bar Jens, Grevinde Reventlow Christian, og 
Grev Gyldenløve stod Fadder. Der var god Grund 
til at gøre Stads af denne Begivenhed, selv om 
Kirken ikke var helt færdig og Udstyrelsen endnu 
højst primitiv. Thi der var gaaet mange Besværlig- 
heder i Forvejen. 

Oprindelig søgte Christianshavns Beboere til den 
nye Kirke (Holmens), som Christian den Fjerde 
havde indrettet af den gamle Ankersmedie paa 
Holmen, men Vejen derover — »over den stride 
Strøm« — var besværlig og ikke helt ufarlig, navn- 
lig da ved Vintertid. Derfor lod Kongen i 1639 — 40 
opføre en tarvelig Trækirke, der laa paa Hjørnet 
af St. Annæ Gade og Prinsessegade. Under Frede- 
rik den Tredie vilde man opføre en Stenkirke; men 
Krigen slugte alle Penge, og først efter at man 
havde været nødt til at afstive den, da den var falde- 
færdig, nedlagdes Grundstenen til den nuværende 
Kirke d. 19. Oktober 1682; dette maa altsaa være 
Kirkens Fødselsdag. 

Arkitekten, Lambert van Haven, oplevede ikke 
Kirkens Indvielse; thi det tog lang Tid at opfylde 
den sumpede Grund, og Kongen maatte skaffe extra- 
ordinære Indtægter, saaledes henlagde han alle 
Bøder for unødig Trætte til Kirken. 

Som sagt var alt meget tarveligt. Man maatte 
nøjes med Frue Kirkes kasserede Orgel, og Præ- 
dikestolen var tømret sammen af høvlede Brædder, 
hvad den vedblev at være til 1773. Over Hoved- 
portalen sattes Christian V.s Navnetræk og hans 
Valgsprog »pietate et justitia« (»med Fromhed og 
Retfærdighed«). Paa det øverste Trappetrin staar 
»Anno 1682 blev den første Sten lagt og sidste 1694 
sluttet«. 

Allerede 1698 maatte man erstatte Orgelet med 



23 

et nyt, som senere adskillige Gange er repareret og 
sidst fornyedes 1889. Kirkens første Velgører var 
den bekendte Grevinde Helene von Viereck, den 
vidtløftige Kong Frederik d. Fjerdes første Elsker- 
inde. Hun skænkede Kirken en pragtfuld Døbefont, 
og da hun, efter at have født Kongen en Søn, Fre- 
derik Gyldenlove. der døde som spæd, selv døde i 
Barselseng, blev baade hun og Barnet begravede i 
en muret Hvælving under Orgelet. 

Af særlig Skønhed er Alteret, der aabnedes 1732 
og skylder den berømte Mester for Stockholms dej- 
lige Kongeborg, Xicodemiis Tessin, sin Oprindelse. 
Det er af Marmor, og Alterfigurerne forestiller 
Jesus, der trøstes af Engelen i Getsemane Have. Da 
det blev indviet, anbragte man en Tavle med føl- 
gende Indskrift: 

»Tak, trende store Konger! Tak, Tak Christian den Femte! 
for Marmorpragt, Tak. Frederik den Fjerde, som ej glemte 
at bygge mig. Tak, naadigste Kong Christian den Sjette 
for gylden Pragt og Prydelse, du lod omkring mig sætte. 
Til Guds og Kongens Ære staar jeg da saa prægtig ziret, 
Gid Christian den Sjettes Navn maa engang staa paa Spiret!« 

Endelig kan man glæde sig over den rene og 
skønne Prædikestol, der skyldes den i den senere 
Tid saa højt forurettede — eller rettere mishand- 
lede — Arkitekt Harsdorff, den vil forhaabentlig 
blive bevaret, naar en Gang Kolonnaden paa Ama- 
lienborg er raadnet op, uden at nogen har gjort 
noget for at bevare den, og naar Udenrigsministe- 
riets Bygning har delt Skæbne med Løveapoteket. 

Vor Frelsers Kirke var i lange Tider i Pengenød, 
den forfaldt, ja selv Spirets Forgyldning blev over- 
malet, først i vore Dage har den, takket være Pro- 
fessor Hans I. Holm og Arkitekt A. Clemmensen, 
faaet sin Straaleglans igen. 

Blandt de Præster, der har virket ved Kirken, 



24 

bør nævnes Christianshavns Historieskriver Peder 
Paludan, Kirkens Historieskriver Bloch Suhr, flere 
Medlemmer af den højt ansete Fengerske Slægt og 
last, not least Nicolaj Frederik Severin Grundtvig, 
der var residerende Kapellan her i de bevægede 
Aar fra 1822 til 1826, da han som bekendt ud- 
traadte af Folkekirken efter sin berømte Strid med 
Professor H. N. Clausen, hvorved han for sit Skrift 
»Kirkens Genmæle« idømtes livsvarig Censur. 

Blandt de mange, der er begravede i Kirken, kan 
nævnes Legatstifteren Niels Brock, den betydelige 
Handelsmand fra det attende Aarhundrede, der 
blandt sine Velgerninger ogsaa har beriget Frelsers 
Kirke med store Midler. 

Oprindelig var det indrettet saaledes, at Præsten 
ved Vor Frelsers Kirke skulde præke hver Søndag 
baade paa Dansk og Tj-sk; men det faldt ham tid- 
lig besværligt, hvorfor han ansøgte om, at der 
maatte gives ham en tysk Kapellan. I den Anled- 
ning skrev da Kongen d. 7. Juli 1660 til Biskop 
Swane: »Vor synderlige Gunst tilforn! Vider, at 
Vi naadigst er tilfreds, at hæderlige og vellærde 
Mathias Hildebrand maa konfirmeres at være tysk 
Prædikant i Vor Stapelstad Christianshavn med saa 
Skjel, at den tyske Menighed og andre, hans Tie- 
neste der sammesteds bruge ville, hannem i saa 
Maade tilbørlig Underholdning ville forskaffe, og 
Vi ei videre i Fremtiden derom vorde molesteret.« 

Det blev da ordnet saaledes, at Froprædiken 
skiftevis var tysk og dansk, den danske Højmesse 
altid Kl. 9, den tyske Kl. 12 hver Søndag, og Aften- 
sangen holdtes Kl. 2 og var altid dansk. Til Gen- 
gæld holdtes der en Ugeprædiken paa Tysk hver 
Torsdag. Det var Rasmus Biissing, der i denne 
urolig Tid opnaaede en saadan Ordning; men det 
varede ikke ret længe, inden han og Hildebrand røg 
i Totterne paa hinanden; der indgaves Klager fra 



20 



begge Sider, og Enden paa det blev, at Biissing nok 
skulde være Sognepræst, men Hildebrand i alle 
tyske Sager ikke »dependere af ham, en sand 
Salomonsafgørelse! 

Under Syvaarskrigen indvandrede imidlertid en 
Del Tyskere, og en stor Del af dem bosatte sig paa 
Christianshavn. Dette faldt denne Menighed og 
dens Præst, Josias Lorch, besværligt og syntes dem 
helt uretfærdigt, at de altid skulde have deres Høj- 
messe efter den danske. 

Denne Lorch var en i Flensborg født, anset og 
myndig Prædikant, som efter at have studeret ved 
tyske Universiteter udgav en Del lærde religiøse 
Skrifter. Men han var tillige en Mand, der forstod 
at færdes i højere Kredse, og det lykkedes ham 
derfor snart at faa vundet /. H. E. Bernstorff for 
den Plan at skaffe den tyske Menighed paa Chri- 
stianshavn egen Kirke. 

Den 28. Marts 1748 fik Menigheden Lov til at 
anlægge en »maadelig« Kirke, Pengene dertil skaf- 
fedes dels ved Kollekt over hele Landet, dels ved 
to Lotterier — derfor hed den længe »Lotteri-Kir- 
ken , — og Grunden skænkede Majestæten af de 
tidligere kongelige Saltværkers Grund for Enden 
af Strandgade. Senere udvidedes denne Grund med 
det vestindiske Kompagnis Plads. Grundstenen blev 
lagt af Frederik den Femte selv d. 12. Juni 1755. 

Tegningerne udførtes af den berømte Bygmester 
Eigtved, kendt for sine Arbejder ved Fredensborg, 
det første Christiansborg og Amalienborg samt sine 
Udkast til Marmorkirken. Han døde imidlertid 
allerede 1754, og det faldt i hans Svigersøns, Byg- 
mester G. D. Anthons Lod at fuldføre Kirken efter 
Svigerfaderens Tegning. 

Det var maaske godt, at det ikke var efter An- 
thons egen: thi han er mest bekendt derved, at 
han vilde have Børsens Taarn erstattet med en 



26 

Kuppel og Rosenborgs ene Spir nedrevet for at 
fremskaffe en Platform, hvorpaa Kongefamilien 
kunde soupere! Vi maa dog retfærdigvis erkende, 
at Anthon har holdt sig Eigtveds Tegninger efter- 
rettelig, og at han siden er sluppet godt fra det 
smukke Spir, som 10 Aar efter, at Kirken var taget 
i Brug, blev hejst, og hvis Fløj og Knap opsattes 
den 30. Juni 1769 »under den behageligste Vocal- 
og Instrumentalmusiqve« i Overværelse af fire Mini- 
stre. Herefter holdt Tømrersvenden Johan Voll- 
meister en Tale. 

Denne Tale, som er betegnende for Datidens 
Haandværksskik, blev trykt, og den lyder saa- 
ledes: 

Als der Fliigel auf dem Thurm der deutschen 
Friedrichs Kirche aiif Christianshafen den 30. Ju- 
nius 1769 feierlich aufgesetzt ward, hat nach w^ohl- 
hergebrachtem Gebrauch diese Danksagungsrede 
und bei den gev^ohnlichen Gesundheiten diese 
Wiinsche in seinem und seiner Mitgesellen Namen 
unter dem aufgesetzten Fliigel vorgetragen 

JOHANN VOLLMEISTER 

Zimmergesell. 

Kopenhagen, gedruckt bei Nicolaus Moller, Konigl, Hof-Buehdrucker. 



Hier steht zu seines Stifters Ruhm 
Der Fridrichs Kirchen Thurm! 
Schiizz, ferner Gott, dies Heiligthum 
Flir Unfall, Brand und Sturm! 

Es steige Dank aus Herz und Mund 
Frohlockend Himmel an! 
Und fernen Enkeln werde kund 
Was Gott an uns gethan. 

Hier war ein oder leerer Ort 

Nur wenig Jahr zuvor, 

Wir sahn es — Friedrich sprach ein Wort, 

Da sticg die Kircli empor. 



27 

Recht Koniglich und \'^återlich 
Fiihrt Er das Werk hinaus, 
Preist Christen, preiset Friederich 
Fur dicses Gotteshausl 

Doch Ihn berief des Hochsten Rath 
Hinauf zum hohern Thron: 
Drum uberliesz Er Kirch und Staat 
Dem Konig, seinem Sohn. 

Wie glorreich folget Christian 
Dem groszen Vater nach I 
Wie herrlich hat Er das gethan 
Was Friedrich uns versprach. 

Da steht durch Seine Gnad and Gunst 
(Wir segnen Ihn dafur) 
Der Kirchenthurm. ein Werk der Kunst 
Zu Kopenhagens Zier. 

Nun legen wir die letzte Hånd 
Mit Fleisz an dies Gebau. 
Dasz es der Nachwelt noch ein Pfand 
Von Christians Milde seyl 



DIE GESUNDHEITEN. 

I. 

Leb Konig, Vater Christian, 
Bisz Kind und Kindes-Kind, 
Wie jctzt so mandler Unterthan 
Dich sehn, und glucklich sind. 

II. 

Der Koninginnen Maje stat 
Werd Segen. Glikk und Heil, 
Was nur ein (Mirist von Gott erfleht 
Je mehr und mehr zu Theil. 

III. 
Der Kronprinz und Prinz Friedrich Leb 
l'nd jetle Prinzessin! 
l'nd unsers Kdnigs Hausz umgeb 
Der Schutz von Cherumbin. 



28 



IV. . 

Graf Bernstorff', unserm Kirchpatron 
Mit Ihm der Weisen Zahl 
Von Rathen um des Konigs Thron 
Viel Gliick zu tausendmahl ! 

V. 

Die Aeltsten, die der Kirch vorstehn, 
Und diesen Bau regiert, 
Begleite stetes Wohlergehen 
Dies wunschen wir geriihrt. 

VI. 

Dem Prediger nebst der Gemein 
An diesem heiligen Ort 
Folg Gottes Segen aus und ein 
Bisz zu der Himmels Pfort. 

VII. 

Auf des Baiimeisters Wohlergehn 
Trinck ich von Herzens Grund. 
Sein Ruhm, sein Name wird bestehn; 
Der Thurm maclit beides kund. 

VIII. 

Den andern Meistern insgemein 
Nach Wiirden, Zunft und Amt 
Soli dieser Wunsch gewidmet seyn, 
Zum Wohlseyn allesamt. 

IX. 

Es leve der Gesellen Chor 
Nach edlem Handwerksbrauch ! 
Und alle Kiinste stehn im Flor! 
Und hiemit schliesz ich auch! 



Under Kirken er murede Hvælvinger, der »ere 
lige saa højtidelige for det følende Menneske som 
lukrative for Kirkens Oeconomie«, idet der nemlig 
er indrettet Familiebegravelser. 

I denne den tyske Frederiks-Kirkes Gravhvælving 
hviler saaledes Overhofmester A. H. Moltke, Kir- 
kens første Patron, Kommandørkaptajn 7. H. Dum- 



29 

reicher. Medlemmer af de adelige Slægter Schack, 
Plessen, Bruun de Neergaard, Lowzow og Lerche, 
af borgerlige f. Eks. Skibsbygger Appelhye, hvis 
Navn er knyttet til Christianshavn den Dag i Dag 
(»Appelbyes Plads«), Præsterne Lorch og Rasmus 
Fenger, Ministeren C. E. Fenger, Historikeren P. F. 
Suhm. Admiral Hooglant, Grosserer Jacob Holm, 
Billedhuggeren Stanley, Medlemmer af Slægten 
With, og af Scenens Børn den geniale men letsin- 
dige Preisler, Kammersanger Chr. Hansen og Skue- 
spillerinden Fru Julie H(msen, f. Lumbye, hvis Navn 
vil vække glade Minder hos mange endnu levende 
ældre. Adskillige Epitafier, deraf enkelte af Wiede- 
welt, pranger her. 

Og paa den stille Kirkegaard udenfor, der er saa 
tilgroet, at den mest ligner en gammel hyggelig 
Have, har Stifteren af de Massmannske Søndags- 
skoler, Præsten N. H. Massmann, og den berømme- 
lige Lærer ved den i sin Tid nærliggende Borgerdyd- 
skole Cleophas Svenningsen fundet Hvile. 

Da den tyske Garnisonstjeneste i Garnisons Kirke 
ophørte i 1819, henvistes al tysk Militærgudstjene- 
ste til Frederikskirken, og Københavns Komman- 
dant overtog Patronatet. 

I 1832 — 39 samlede A'. F. S. Grundtvig ved sin 
mægtige Personlighed sin store Frimenighed her til 
Aftensangstjeneste. Det var i denne Tid, han stil- 
lede sine Krav om Sognebaan(Ish)sning og Præste- 
frihed. Men da (irundtvig var bleven Præst i Var- 
tov, var Kirkens Guldalder forbi. Den tyske Menig- 
hed svandt ogsaa ind, og da der kun var 40 Med- 
lemmer till)age, nedlagdes den ved Reskrij)t af 4. 
December 188(). 

Ret pietetsløst lod man nu i en Aarrække Kirken 
forfalde og ligge hen — kun benyttet til Begravel- 
sesplads. Kirkegaarden blev en Slags Lysthave for 
Lærerne ved den nærliggende Classenske Legal- 



30 

skole, og i selve Kirken tørrede man Tøj, ja, der 
var Folk, der satte deres Tykmælk op der! 

Men i 1899 blev Kirken atter taget ind under den 
danske Folkekirke og sat i Stand; fra 2. Juni 1901 
er den under Navnet Chrislianskirken atter taget 
i Menighedens Tjeneste; det var afdøde Arkitekt 
Fritz Koch, der ledede Restavu'eringen, og at Kirke- 
pladsen omkring ogsaa blev smukt og pietetsfuldt 
sat i Stand, sk^ddtes væsentligt Konferensraad Hei- 
des Offervillighed. 




Straffeanstalten med Taarn paa. 



TREDIE AFSNIT. 



BLANDT Forfattere, der er født paa Christians- 
havn eller for en Del af deres Liv har været 
knyttede dertil, er der adskillige, som har meddelt 
os deres Minder fra denne ejendommelige Bjdel. 
Særligt nær knyttet til Christianshavn er saaledes 
Andreas Nicolai de St. Aubain, den under Mærket 
Carl Bernhard kendte Forfatter. 

Han er Son af Artillerikaptajn C. A. de St. Aubain 
og Anna B. Bunlzen. Moderen var Datter af den 
velhavende og driftige Grosserer Buntzen, der ejede 
store Ejendomme paa Christiansliavn, og hun maa 
efter hendes Breve, Sønnens Skildringer og de Tra- 
ditioner, der lever i denne saa traditionsrige Slægt 
at dømme have været en ganske usædvanlig aand- 
fiild, kærlig og dygtig Kvinde, en værdig Repræsen- 
tant for den Slægt, der tæller Fra Gyllembounj og 
J. L. Heiberg i sine Rækker. 

I den Gaard paa Hjørnet af Strandgade og Torve- 



32 

gade, som Carl Bernhard og mange med ham fejl- 
agtig kalder »Christianshavns gamle Raadhus«, er 
han født i 1798. Han kom 8 Uger for tidlig og 
skildrer selv sit Udseende saaledes: »Mit Hoved var 
ikke større end et almindeligt Reinetæble, mit røde, 
karaibiske Skind (o: Indianerhiid) laa i dybe Fol- 
der omkring et usselt lille Legeme«. Hertil kom, at 
han kort efter Fødselen fik Kopper; men hans 
Moders utrættelig Kærlighed frelste ham: »Jeg har 
siden ofte hørt en gammel Tante fortælle om, hvor 
grueligt det havde set ud, naar min Moder havde 
baaret mig i sine Arme, fordi jeg ikke kunde fmde 
Hvile paa mit Leje, og det grusomme holdne Utyske 
lagde sit Hoved op til hendes smukke Hals. Der 
skal en Moder til at gøre sligt. Ingen Kærlighed 
paa denne Jord er som hendes i Styrke og Op- 
ofrelse.« 

Da Drengen voksede til, var det ikke underligt, 
at han saa sig godt om i den gamle Gaard, han for- 
tæller os om de hvælvede Kældere, hvor der var 
Vinoplag, de mange mørke Kroge med Kramper 
og Ringe i Loft og Vægge, og den ikke meget sam- 
vittighedsfulde Vintappersvend, der hidsede den 
livlige Drengs Fantasi med de underligste Historier 
om Fængsler og Pinesteder. Ogsaa oppe i de høje, 
gamle Stuer fik Drengen sin Fantasi i Bevægelse, 
og navnlig var der ved Siden af hans Soveværelse 
et mystisk stort Rum uden anden Belysning end 
den, der kom ind fra en Loftsluge med to smaa 
Glasøjne i. En Maaneskinsnat sneg han og Brode- 
ren sig derind, og man forstaar den Rædsel, der 
greb de to Drenge, da de i det sparsomme Lys, 
Maanen kastede ind gennem Glasøjnene, pludselig 
saa sig omringede fra alle Sider af bevæbnede Kæm- 
per. Kammeret var nemlig Munderingskammer, og 
paa Knager langs Væggene hang øverst en Chakot, 
tæt derunder Trøje, Bukser og Støvler; i Mørke var 



33 

det nok til at jage de to skrækslagne Drenge paa 
vild Flugt. 

Fra Vinduerne i det gamle Hus iagttog Drengene 
Livet paa Gaderne: »Nogle lange, smalle Amager- 
vogne, fyldte med Kaalhoveder og Grøntsager og 
kørte af værdige Amagere, der saa ud som holland- 
ske Portrætter, om Vinteren deres firkantede, bro- 
gede og blomstermalede Slæder, der lignede store 
Børnesenge med høje Toppe paa Hjørnerne, mange- 
farvede Hynder og en Mængde Bjælder paa He- 
stene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, saa Kare- 
ter, men ikke mange Fodgængere .... Men, hvad 
der den Gang gav Gaderne en vis Livligheds Inter- 
esse, var de mange forskellige Dragter, som nu 
efterhaanden er forsvundne, lige fra Amagernes 
gamle hollandske Klæder og deres kønne Fruen- 
timmerdragter, som var en yndet Forklædning for 
Damer paa alle Maskerader, fordi den hævede 
Skønheden saa meget, til de mange Bønder- og 
Matrosdragter, der var forskellige, de første for 
hvert Amt i Landet, de sidste for hvert Land i Ver- 
den. Tjenestepigerne bar deres Provinsdragter, 
gamle Mænd gik med Fortidens Moder, Kinesere, 
Jøder, Polakker, Bøhmere saa man hyppig i deres 
Hjemstavns Dragter, næsten enhver havde sit sær- 
egne Snit.« 

Og foruden alt dette brogede Liv havde Drengen 
Udsigt til Legetøjshandlerens Vindue paa den anden 
Side af Gaden med de i Forhold til Nutidens Be- 
greber højst beskedne Herligheder af Paaskelam og 
Fastelavnsris. Naar saa Ilden brændte i Daghgstue- 
kakkelovnen i Tusmørket, fortalte Moderen Even- 
tyr, sang for Børnene og spillede paa Harpe dertil. 
Saa stillede Drengen sig, saa at han baade kunde 
se sin Moder, hvem han syntes, det kUedle saa 
smukt at spille paa Harpe, og Legetøjshandlerens 
Vinduer — det var Eventyret i dets fulde Glans, en 

Knud Hokkcnheuscr : Christijinsliavn. 4 



34 

Barndomsskat, der bevarede sit Billede levende i 
hans Hjerte, til han som gammel Mand satte det 
sit Taknemlighedsminde paa Papiret. 

Men det festligste Skuespil, han fra sit »gamle 
Raadhus« blev Vidne til, hændte en Søndag Morgen 
i Februar. Der kom et tæt Fortrav af simple Folk, 
derpaa fulgte en stærk Afdeling af Hestgarden i de 
smukke Uniformer, og de marcherede op udenfor 
Huset. Trompeterne blæste dæmpede Toner, Pau- 
kerne genlød i hule og taktmæssige Slag, to konge- 
lige Herolder holdt midt i Kredsen i deres purpur- 
røde Fløjiskapper og med det danske Vaaben baade 
for og bag, Strudsfjer i Hattene og forgyldte Herold- 
stave i Hænderne. 

Den ene af dem fremtog et Dokument og oplæste 
med ensformig Røst en lang Remse, som ingen 
kunde forstaa et eneste Ord af, men som alle lyt- 
tede til med den største Ærbødighed, selv Hestene 
rørte ikke et Lem, og de høje Gardere sad i deres 
gule Køllerter, med de blanke Hjelme med de lange, 
sorte Hestehaler ned ad Ryggene. Da Herolden var 
færdig, lød Musikken igen, og det maleriske Optog 
drog videre for paa alle Torve og foran alle konge- 
lige Bygninger at proklamere, at Hans Majestæt den 
første Torsdag i Marts i højtidelig Procession vilde 
begive sig til Højesteret for selv at dømme i Ret- 
ten. 

Men for Drengens Fantasi var det en Fest, foran- 
staltet til Ære for hans Fader, den stolte og tapre 
Artilleriofficer, hvem han saa op til i sønlig Beun- 
dring, og for det gamle Hus, der havde fyldt hans 
Tanker og Barnesind med mange brogede Billeder. 
Det gav Huset endnu større Glans, og i den Belys- 
ning stod det endnu, da »den gamle Herre« skrev 
sine Barndomserindringer. 

Skønt imidlertid Carl Bernhard i fuldt god Tro og 
i Overensstemmelse med en fra Slægt til Slægt og 



35 

fra Ejer til Ejer nedarvet Tradition mente, at dette 
smukke og statelige Hus var Christianshavns Raad- 
hus, har seneste Dages Forskning taget denne Glo- 
rie fra det; men heldigvis behøver Huset den ikke, 
dertil har Carl Bernhard selv bidraget ved sine Min- 
der. 

Aarsagen til, at Huset ikke kan være Christians- 
havns gamle Raadhus, maa simpelthen søges deri, 
at Byen aldrig har haft noget Raadhus. Da Chri- 
stian d. Fjerde gav Johan Semb Ret til at grund- 
lægge Christianshavn dels som en Art Fæstning, 
dels som Købstad særlig beregnet for Skibsfart og 
Søhandel, lovede han de Folk, der vilde forpligte 
sig til at udfylde Byggepladser paa den paa et 
endnu eksisterende Grundrids nærmere angiven 
Maade, en Del Begunstigelser, vi tidligere har om- 
talt, men som sagt trak det længe ud med Bebyg- 
gelsen, skønt Kongen ogsaa havde lovet Byen Selv- 
styre med egen Borgmester og eget Raad. 

Det fik Byen ogsaa. I lange Tider gav denne for- 
skellige Ledelse af to hinanden nærliggende Byer, 
som havde saa mange Interesser fælles som Chri- 
stianshavn og København, Anledning til Misfor- 
nøjelse, saa at de laa i idelig Strid med hinanden, 
indtil endelig Kongen tabte Taalmodigheden og 
Statskollegiet d. 15 Oktober 1674 besluttede, at 
»Christianshavn skal herefter være udi vor konge- 
lige Residensstad Kjøbenhavn indkorporeret og ind- 
livet.« 

Det laa jo nu nær at antage, at Byen, naar den 
havde egen Borgmester og Raad, ogsaa maatte have 
eget Raadhus, og naar man har udpeget den omtalte 
Hjørneejendom som Raadhuset, maa det rimelig- 
vis dels være, fordi den havde et saa stateligt Ud- 
seende, dels fordi der en Gang har boet en Borg- 
mester i den, som muligt for Nemheds Skyld har 
ladet enkelte mindre Sager afgøre i sit Hjem. Men 

4* 



36 

Hovedargumentet imod, at Bygningen har været 
Raadhus, er tilstrækkelig fældende, idet en Borg- 
mester paa Christianshavn saa sent som i 1672 kla- 
ger over det uheldige i, at Byen ikke har noget eget 
Raadhus. Havde den ikke det i 1672, har den selv- 
følgelig ikke heller faaet det i de to Aar, inden 
Indlemmelsen i København, to Aar, i hvilke man 
stadig laa i Forhandlinger og Overvejelser an- 
gaaende denne Sammensmæltning. 

Det eneste, der saa staar tilbage, er Carl Bern- 
hards Meddelelse om, at Herolderne blæste Højeste- 
ret ind foran Gaarden. Men det er ikke Bevis for, 
at det var Raadhuset eller rettere den Gang havde 
været det; thi Herolderne gjorde Holdt foran alle 
de vigtigere Gadehjørner i Byen, og dertil kan man 
sikkert regne den den Gang stateligste Bygning paa 
Christianshavn, hvor Gadelivet netop pulserede 
stærkest, da den jo laa lige paa Vejen til Knip- 
pelsbro. 

Den gamle Gaard har sikkert været i velhavende 
Næringsdrivendes Eje, en Tid Bryggergaard, en Tid 
i Vinhandleres Eje, og den har huset baade Borg- 
mestre og Raadmænd, som jo netop valgtes blandt 
det velhavende Borgerskab. 

Men selv om det ikke er Raadhuset, som aldrig 
har eksisteret, er det en Bygning, vi bør værne om 
og bevare baade for dens ejendommelige Skønheds 
og for dens Minders Skyld. 

En anden af Carl Bernhards Barndoms- eller ret- 
tere Ungdomserindringer knytter sig til en anden 
Bygning paa Christianshavn, nemlig Tugthuset. 

Det var en Dag — Onsdag d. 24. Juni 1817, — 
at han sad i sine Forældres Hjem, der nu var flyttet 
nærmere Volden, og læste til Studenterexamen. 
Han overraskedes da ved Lyden af en stærkt galop- 
perende Hest ned mod Volden. Kort efter kom en 



37 



anden lignende Mand til Fods og noget bag efter 
ham to Soldater med fældede Geværer. 

Det viste sig, at der var udbrudt Oprør i Tugt- 
huset, og de første Mænd var Flygtninge herfra. 

Carl Bernhard fortæller nu, at Oprøret var blevet 
angivet i Tide ved Forræderi blandt de sammen- 
svorne, saa at kun disse to var undslupne, men 
endnu var der fuldt Oprør inde. Drengen ilede 
hen paa Torvet, og der saa han »Kay Lykkes gamle 
Palæ, som blev inddraget under Kronen af Frede- 
rik den Tredie' ligge. for sig i skummel Majestæt. 

Det er et mærkeligt Uheld, at Carl Bernhard, 
som ellers er en paalidelig Fortæller, atter her er 
gaaet galt i Byen med sin Angivelse af en gammel 
Christianshavns-Bygnings Oprindelse; thi denne 
Gaard har næppe været Kay Lykkes, hvad vi senere 
skal komme tilbage til, naar vi er færdige med Op- 
røret. 

Gaarden indtog da som nu den ene Side af Tor- 
vet, var tre Etager høj, havde i Midten en Kirke 
med lange, buede Vinduer og et Taarn med Spir 
over Taget. Ud imellem de tilgitrede Vinduers 
Stænger stak forbitrede og forvredne Ansigter, eller 
der kom Hænder, der slyngede Murstensbrokker 
og Værktøj ned imod Menneskemængden paa Tor- 
vet. Der hørtes et Kaos af Stemmer, Kvinders og 
Mænds imellem hinanden, de brølede og hvinede. 

I lang Tid havde Fangerne forberedt Oproret; 
i 1815 ved Frederik d. Sjettes Kroning havde det 
allerede ulmet. En stor Sammensværgelse var stif- 
tet. Alt, hvad Fangerne kunde faa fat i — Træ- 
stumper, Blikstykker, Uhrfjedre -- tjente dem til 
Værktøj, de havde faaet lavet Hovednøgler, og de 
korresponderede ved en Slags > optisk Telegraf« 
ved Tegn, ligesom de skrev til hinanden paa Lær- 
redsstumper med deres Blod. Raspelræet lavede de 
til Køller, og de gravede Miner dvbt ned i Jorden, 



38 

idet de tænkte paa at underminere Tugthuset og 
ad underjordiske Gange at slippe ud i det frie. De 
fantaserede allerede om den vundne Frihed. En 
vilde hjem til sin Slægt, en vilde tage Landauer og 
køre i Dyrehaven, en anden vilde nedsætte sig som 
Haandværker o. s. v. 

De underligste noms de guerre havde de: Slag- 
lille-Fanden, Peter Bajads, Jøde Moses, den tyske 
Skrædder, Bertel Rivejern, Peter Vovehals, Søren 
Gammelmand, Stine Kuniggunde, Pumpe-Juliane 
og Pjalte-Ane, der havde boet paa Pjaltenborg. 

Snart rykkede Infanteri-Regimentet fra Chri- 
stianshavns Kaserne frem i Stormskridt, og de for- 
deltes i Vinduerne i Husene rundt om, og nu kom 
Artilleriet, tre Kanoner svingede ind paa Torvet og 
modtoges med Hurraraab af Fangerne. 

Nu faldt et Skud fra et Gevær, og kort efter 
kommanderedes der »Fyr!« med Kanonerne. Snart 
glimtede det over alt, og Hovederne forsvandt 
skyndsomst fra Vinduerne. Selvfølgelig var der 
mødt frivillige, deriblandt en Slagter. Ved det tredie 
Kanonskud vældede en tyk Røg ud fra Taget. Det 
viste sig dog, at Ilden kom indefra, idet Fangerne 
selv havde antændt den. Snart stod Taarnet i lys 
Lue, og Bygningen stod ikke til at redde. 

Slagteren saa en Mand komme ud paa Taget. 
Han sigtede og skød. Manden styrtede forover og 
blev hængende som død i Taglugen. Desværre 
havde Slagteren taget fejl. Han havde dræbt en 
Straalemester ved Brandkorpset. 

I det hele ramtes kun tre Mennesker. En Fange 
blev saaret i Knæet, medens han helt inde i sin 
Celle sad ved sit Arbejde for derved at dokumen- 
tere sin Umeddelagtighed i Oprøret, og et Skud 
ramte en anden Fange, »Vildtyskeren«, da han 
var i Færd med at opsøge en Kollega i det Haab 



39 

at kunne slaa ham ihjel. Han faldt om og 
brændte op. 

Nu kom selve Kong Frederik den Sjette med 
hele sin Adjutantstab og Lakajer ridende fra 
Frederiksberg Slot, og det har sikkert været et 
ejendommeligt Skuespil med den brændende Byg- 
ning, det meget Militær i straalende Uniformer og 
den ængstede, stadig skiftende Menneskemasse. 

Carl Bernhard slap ved Hjælp af en Bekendt, 
der var Officer, ind i Fængselsgaarden. Her laa 
Fangerne plat ned paa Maven i lange Rækker, 
bundne paa Hænderne, Soldater med skarpladte 
Geværer bevogtede dem, og enlige Tranlamper op- 
lyste det triste Skue. 

Af og til styrtede brændende Mure sammen. 
Luerne slog højt i Vejret. »Lig ned deri« var den 
eneste menneskeli|£fe Lyd, der hørtes, naar en af 
Fangerne rørte sig, og et Slag med Kolben hjalp 
til at gøre Opfordringen eftertrykkeligere. Saa 
raabtes Fangerne op ved Navn, en for en kaldtes 
de for Standretten, »det frygtelige Tribunal, der 
havde Liv og Død i sin Haand«. Kongen havde 
ladet Statsraadet kalde, Standsrettens Domme blev 
hurtig stadfæstede. Syv Forbrydere var dømte til 
Døden og skulde henrettes næste Formiddag. 

Saa meget fortæller Carl Bernhard, og han ender 
med at meddele om Henrettelserne, der fandt Sted 
i de andre Fangers Nærværelse. 

Vi skal nu høre, hvilke Indtryk en anden dansk 
Forfatter, Thomas Overskou, har fra den Gang, 
han som Barn var Fængslets Genbo i Dronnin- 
gensgade. Han var født d. 11. Oktober 1798 læn- 
gere henne i Gaden i en Kælder lige overfor Frel- 
sers Kirke, og hans Fader var den Gang Mester- 
svend ved Sukkerrafinaderiet »Unionen , der laa 
i Strandgade, hvor senere Ankersmed Caspersens 
Jernstøberi fik Plads. 



40 

Kort efter Drengens Fødsel flyttede Forældrene 
til Nr. 60, lige overfor Fængslet. Hvor fattigt det 
har været, kan enhver bedømme; thi Huset ligger 
der endnu. Det var paa anden Sal, Familien boede, 
og fra Vinduerne her iagttog Drengen naturligvis 
med levende Interesse Gadens Liv. Indgangen til 
Forbedringshusafdelingen var da der i Gaden, og 
man saa ofte, hvorledes Fangerne efter udstaaet 
Straffetid gik fra »Huset«, og, naar de var komne 
ud af Porten, stillede sig paa Gaden og gav de til- 
bageblivende Kammerater, som leende og vin- 
kende stod bag Jernstængerne, et Hurra til Afsked, 
ikke sjældent med Tillæg af det staaende Raab: 
Bare Farvel saa længe, for jeg har ikke gjort det 
værre, end jeg kan komme igen! 

To Dage om Ugen var der stort Spektakkel; saa 
kom de inddømte Forbrydere, omgivne af Vægtere 
med Morgenstjerner, fra Politikamret og blev an- 
bragte i Fængslet. Var Toget langt, aabnedes det 
sædvanligt af et Par »røde Engle« (Politibetjente) 
i røde Kjoler med grønne Kraver og Opslag, gule 
Benklæder, »Zugstøvler«, trekantet Hat og en Stok, 
der stadig var i Bevægelse mod den hujende og 
pibende Sværm, som fra alle Sider trængte paa 
for at se Synderne og længe efter, at disse var 
slupne ind af Porten, bølgede frem og tilbage i 
Gaden, leende og skraalende op til de Vinduer, hvor 
de ældre Fanger var stimlede sammen. 

Det var ikke sjældent, at Drengen blev Vidne til 
Tumulter, og de har præget sig dybt i hans Erin- 
dring. Han fortæller: »Det var blevet befalet, at 
Fangerne herefter skulde spinde paa Skotrokke, 
og dette satte dem i et saadant Raseri, at de stor- 
mede fra det ene Arbejdsværelse til det andet, brød 
Rokkene i Stykker, kastede dem under Brølen og 
Piben i Fingrene i smaa Stumper ud af Vinduerne 



41 

og ned paa Gaden og gjorde Forsøg paa at brække 
Jernstængerne løse for selv at komme bagefter. 

Rygtet om dette Oprør udbredte sig snart over 
hele Byen; støjende Skarer strømmede til, Gaden 
mylrede med Mennesker, en halv Snes Soldater, 
der var kaldt til fra Amagerports Vagt, blev saa- 
ledes borte i Stimmelen, at kun Bajonnetterne glim- 
tede inde i den, og Flokke af »de røde Engle« ar- 
bejdede sig bandende og bankende frem med en- 
kelte af de ustyrlige Urostiftere, som var paagrebne 
og skulde føres til en anden og sikrere Forvaring, 
men blege af Forbitrelse, skraalende og skældende 
satte sig til Modværge. 

Min Moder, der forudsaa Faren, hvis det lyk- 
kedes den forvorpne Horde at faa Jernstængerne 
brudte løs, var meget angst, græd, vred Hænderne 
og ønskede, at Fader dog bare snart kunde slippe 
hjem; jeg stod ved Vinduet hos en Arbejdsmand 
Ole Ovesen, der var kommet op for at være hende 
til Hjælp, og faldt i Stave over den skrækkelige 
Rumor, men ikke mindre over en svær Matrone, 
som han viste mig, at der ovre i selve Børnehuset 
stod ene bag Jernstængerne i et Vindue og ganske 
rolig betragtede det hele. 

Hun var nemlig ved daglig Omtale blevet mig en 
stor Mærkværdighed, men hidtil havde jeg kun 
skimtet hende, naar hun af og til kom til det lukkede 
Vindue, nu saa jeg hende tydeligt, da det var aabent, 
og Jernstængerne kun gik paa langs. Det var — 
Mutter Messing, saaledes kaldet, fordi hun efter 
den store Ildebrand havde staaet i udbredt Han- 
delsforbindelse med en talrig Bande, der stjal 
Metal. Den Dristighed og Klogskab, hvormed hun 
havde drevet sin Næringsvej saaledes, at hun var 
en velstaaende Kone, da hun blev arresteret, havde 
gjort hende meget kendt iblandt Almuen og i 
Børnehuset sat hende i en saadan Anseelse, at hun 



42 

med Opsynets Vidende paa det store Arbejdsvæ- 
relse holdt Udsalg af Fødevarer og Brændevin for 
de andre Fanger, hvem hun havde vidst at give 
en saadan Respekt for sin Person, at ingen af dem 
under hele den vilde Tumult kom til hendes Vin- 
due, hvorfra hun uforstyrret var Tilskuerinde, ind- 
til Stuerne var besat med Vagt og Gaden ryddet. 
Saaledes saa det ud med Fængselsvæsenet den 
Gang!« 

Efter nu at have hørt, hvad disse to Forfattere 
selv mindes fra deres Barndomsliv i Tugthusets 
Nærhed, skal vi se lidt nærmere paa dets Historie. 

Efter at det gamle »Børnehus«, som Christian 
d. Fjerde havde oprettet 1619 ved Helligaandshuset 
(»Helligaandshospitalet«), fuldstændig var ophørt 
at fungere, og efter at man i Krigens Dage helt 
syntes at have opgivet at drage Omsorg for Sam- 
fundets Stedbørn, skænkede Kong Frederik d. Tre- 
die en Bygning paa Christianshavns Torv til at be- 
nyttes som det Børnehus, der i Henhold til hans 
Forordning af 18. Marts 1662 skulde oprettes. 

At denne Bygning skulde have tilhørt den ulyk- 
kelige Ridder Kay Lykke, er der aldeles intet, der 
hjemler udover de mange upaalidelige Sagn, der 
opstaar, — Guderne maa vide hvorfra og hvor- 
ledes. 

Dette Hus blev bestemt til Optagelseshjem for 
forældreløse, fattige, ulydige eller vanartede Børn, 
men tillige skulde det benyttes som Tvangsarbejds- 
anstalt for arbejdsføre Erhvervsløse og Strafanstalt 
for Forbrydere, særlig Kvinder, der havde gjort 
sig skyldige i Kønsforbrydelser eller Tyveri. 

At denne Sammenblanding af ærlige og uærlige, 
naar Adskillelsen ikke strængt kunde gennemføres 
indenfor Fængselets Mure, var uheldig og maatte 
medføre Uroligheder og Fordærvelse, er i høj Grad 
indlysende, selv om man i hine Tider og langt 



43 

senere brugte strænge DisciplinærstrafTe med »Ris 
paa Kroppen« og Tamp som Hovedmidler. 

Senere hen tillodes det endogsaa Forældre at 
indsætte genstridige Børn i Børnehuset, f. Eks. unge 
Piger, der ikke vilde gifte sig med den, Forældrene 
ønskede, og det hændte undertiden, at Forældrene 
»glemte« Børnene der inde, et enkelt — og vel nok 
det værste — Eksempel haves paa, at en ung Pige, 
som blev indsat, da hun var 15 Aar, først slap ud, 
da hun var — 51 Aar! 

Det er Struensees Fortjeneste, at han i 1771 op- 
hævede denne Forældrenes meningsløse og barba- 
riske Ret til at indsætte Børn der. 

Beskæftigelsen derinde var fra Begyndelsen af at 
spinde og væve Klæde, Lærred, Bay, Særdug, Sejl- 
dug og Ulmerdug, saa at man forsynede hele Kø- 
benhavns og Helsingørs Besætninger med Klæde; 
senere, da Fængselet ligefrem benyttedes som Straf- 
anstalt, blev der ogsaa indrettet Rasphus i Kæl- 
drene, hvor Fangerne raspede Farvetræ; men efter- 
haanden lærte man at benytte de enkelte Fangers 
Arbejde paa højst forskellig Maade. 

Det ses saaledes, at i 1813 blev der spundet og 
vævet Uld, Bomuld, Hor, lavet Strømper, og syet 
Støvler, deriblandt ogsaa til Kavalleriet, fremstillet 
Sko, Træsko og Trætøfler, syet Beklædningsgen- 
stande af alle Slags til Militæret, Lagener, Tor- 
nystre, Brødposer, Kugletasker, Fouragesække, 
Chakot'er, skaaret Kamme, flettet Kurve, lavet 
Messingstifter, slebet Kobberplader til Kobberslik- 
ning, lavet Gigtringe, Ravlokker, Ravsigneter, Be- 
slag til Piber, Guldringe, Brystnaale, Uhrnøgler og 
Kæder, Penneknive, Messingskruer, Gardinkroge, 
Sølvknapper, Knapper til Stokke, og endda blev 
der oprettet Maskin- og Smodevæu'ksteder. 

Blandt de mere sjældne Ting, der blev fabrikeret, 
kan nævnes 16 hele Pianoer og alle de mindre 



44 

Dele til 83 Instrumenter og Finer skæring af for- 
skellige Træsorter. 

I en Skrivelse af 1781 fra Børnehusets Inspektør, 
den ansete Johan Gest, en Mand, hvis Navn paa 
Grund af hans humane Sindelag skal nævnes med 
Ære, omtales Livsfangen Jacob Poulsen. Han var 
i sine unge Dage bleven grebet af religiøse Skrupler 
og fandt denne Verden altfor fuld af Usselhed til 
at ville forblive i den; for at »præparere sig til 
en salig Død« fandt han d. 22. April 1767 paa 
det mærkelige Middel at kvæle et Barn i Stjern- 
holm Amt i Aarhus Stift. Han blev dog benaadet 
for Dødsstraffen, men blev brændemærket og 
skulde indespærres paa Livstid, ligeledes skulde 
han fejre Aarsdagen for sin Forbrydelse ved hele 
sit Liv paa denne Dag at kagstryges, og denne 
Straf udstod han i de 7 første Aar. 

Han var den første Rasphusfange, der indsattes 
paa Christianshavn, og hans Anbringelse satte den 
gode Oest baade i Forlegenhed og Ængstelse. Han 
skrev derfor og meddelte, at han kunde anbringe 
ham i et særligt Rum i Daarekisten, som den Gang 
ogsaa var paa Børnehuset, men spørger: Kan han 
betroes Rasp, Økse og Mukkert? Vilde disse Red- 
skaber i et desperat Menneskes Haand ikke blive 
livsfarlige for andre? Skal han i Kirke og til Alters 
alene eller i Forening med de andre Lemmer? 
Skal han have Renlighed og Klæder, naar han be- 
høver det, eller skal han holdes som et umælende 
Kreatur? Skal han i Sygdomstilfælde paa Syge- 
stuen, eller skal man uden Hjælp lade ham kre- 
pere? 

Denne samme Fange, som indjog den brave In- 
spektør saa megen Skræk, blev senere hans bedste 
Støtte, idet han en Snes Aar efter blev Justits- 
sergeant paa Børnehuset. Og hermed hænger det 



45 

i Følge den ovenomtalte Skrivelse saaledes sam- 
men: 

Han blev indesluttet i et dertil indrettet gyseligt 
Fangehul om Natten, om Dagen i et andet, som 
havde Lysning, for at han kunde se at raspe. Han 
var imidlertid saa flittig, at han stadig leverede 
mere Arbejde, end der blev forlangt af ham. Han 
bad bestandig til Gud og viste oprigtig Anger, sogte 
ofte Herrens Nadver og førte et stille Liv for sig 
selv uden at indlade sig med nogen af de andre 
Fanger. »Over denne Opførsel, som er rar i dette 
Hus, blev enhver opvakt til Medlidenhed med ham 
og rakte ham Haanden for at lindre hans haarde 
Kaar«, siger Oest; men ved denne Adfærd paa- 
drog han sig sine Kammeraters Misundelse og Had, 
skønt han aldrig »destingueredes« fremfor de andre 
Fanger. 

Han fik nu Lov til at forrette Husgerning for 
Funktionærerne i sin Fritid og gjorde dette til Til- 
fredshed. En Gang, da der manglede gult Raspe- 
træ, raspede han paa en Dag 120 Pund, skønt 
andre Fanger krympede sig ved at raspe 20 Pund 
om Dagen. En anden Gang kom der blind Allarm 
om Ildløs i en Skorsten paa Børnehuset, og Jacob 
Poulsen krøb da op paa Taget og gjorde de bedste 
Anstrængelser for at slukke den formentlige Ild. 
Med Livsfare rensede han engang den Afløbsrende, 
der gik fra Vaskeriet ud til Kanalen, alle mente 
ham kvalt under Jorden, men efter tre Kvarters 
Forløb kom han uskadt ud af Mundingen ved 
Kanalen. 

En anden Fange, Dicdrich RuJ)st, nægtede en- 
gang at arbejde og barrikaderede sig i sin Celle, 
slog efter Raspemesteren, saa Vinduel knustes, 
klædte sig nøgen af og rev sine Kla'der i Stykker. 
Saa hentede Jacob Poulsen sin Mukkert, slog Doren 
ind og angreb den anden som en Love. Denne 



46 

slap fra ham og løb splitternøgen ad Porten til, 
men Jacob løb efter ham, fik ham fat og holdt 
ham, til han blev bunden. Og saaledes var han 
flere Gange til Hjælp overfor balstyrige Fanger. 

Senere brugtes han til Opvartning for en Del 
Delinkventer, af hvis Sindelag man ikke havde det 
bedste at haabe; og han var da en af de faa, der 
ikke hentede Brændevin til de andre. Han spa- 
rede efterhaanden saa mange Penge sammen ved 
sin Hjælpsomhed, at han gik klædt som »en an- 
stændig Borgermand«. 

Inspektøren vilde derfor gerne have haft ham 
benaadet; men det afskyelige Brændemærke i Pan- 
den vilde umuliggøre hans Eksistens udenfor 
Fængslet. Det lykkedes derfor Inspektøren at faa 
ham ansat som Justitssergeant, og som saadan var 
han ham til Nytte til sin Død. 

Jacob Poulsens Skæbne er ret betegnende, fordi 
den giver os Oplysning om de uheldige Forhold, at 
Fangerne paa Grund af Anstaltens Pengemangel 
sattes til at passe paa hinanden indbyrdes, ja endog 
brugtes til at straffe hinanden. 

Man vil af det ovenfor fremstillede let se, at der 
i og for sig ikke er noget særligt utroligt i Thomas 
Overskous Fortælling om, at »Mutter Messing« 
handlede med Brændevin til de andre Fanger. Det 
var umuligt at forhindre det, fordi Fængslets Til- 
syn var saa slet, hvilket atter skyldtes, at der mang- 
lede Penge til at bestride Opsynsmænds Løn med. 
Naar en Fange derfor skulde have Prygl, beordre- 
des en anden Fange til at besørge det, og det er 
jo paa Forhaand givet, at et saadant Forhold var 
uholdbart. Men i hvor langt højere Grad uheldigt 
var det saa ikke, naar en Mandsfange fik Ordre 
til at give en kvindelig Medfange en Dragt Prygl, 
hvad der hyppig hændte, fordi Kvinderne var trod- 
sige og ikke vilde læse paa deres Religionslektier. 



47 

Særlig misligt var det ogsaa, at Embedsmændene 
undertiden ikke stod paa den bedste Fod med hin- 
anden, navnlig synes Præsten og Inspektøren hyp- 
pig at have været Uvenner, hvad der ses af ad- 
skillige gensidige Klager. Navnlig var det Tilfæl- 
det, da den tidligere Kinapræst, Simon Jacob Omann 
i 1799 afløste Michael Frederik Liebenberg som 
Præst. 

Denne Omann maa have været en usædvanlig 
krakilsk Person. Han er grov mod Personalet og 
klager idelig over det, skønt han selv saa at sige 
aldrig kommer i Skolen og katekiserer. Han tager 
Fanger med ind paa sit Værelse, og naar de er løs- 
ladte, giver han dem Adgang til sig i Tugthuset, 
hvorved det lykkes dem at bringe Forbindelse i 
Stand mellem Fangerne og Omverdenen. 

Af Mangel paa Plads kunde man ikke holde de 
forskellige Arter — de ærlige og de uærlige — fra 
hinanden, og heller ikke Kvinderne kunde holdes 
fra Mændene. Det er derfor intet Særsyn, at en 
Kvinde besvangres inde i Tugthuset, og Opsynet 
er stadig paa Jagt i alle Smuthuller for at hindre 
Mænds og Kvinders intimere Samliv. Det er da 
intet Under, at Masser af Sygdomme grasserer 
blandt de ulykkelige Mennesker derinde; om or- 
dentlig Pleje kunde der fornuftigvis ikke blive Tale. 
Næsten allerværst var det med Drikkevandet, idet 
det i smaa Portioner maatte hentes ovre ved — • 
Holmens Kirke! Det kogtes da i Sygehusets Kæl- 
der, og der skulde Fangerne selv hente det til Vask 
og The hver Morgen Kl. 10. Naar de saa strøm- 
mede sammen, fandt der hyppig Uordener Sted, 
og der blev Lejlighed til Stævnemøder, Smughan- 
del med Brød og Brændevin o. desl. Fangerne led 
ogsaa af Kulde og Sult; intet Under, at de tit saa 
deres Snit til at undslippe; naar de saa kom igen, 



48 

skulde de have Prygl, og dette gav atter Anledning 
til Støj og Mudder. 

Stanken fra Sygehuset kunde mærkes helt ud i 
Gaarden; Maden var frygtelig. Da saaledes noget 
Lammekød i 1772 var konfiskeret paa Torvet som 
fordærvet, blev det overgivet Spisemesteren ved 
Christianshavns Fængsel, for at han kunde til- 
berede det til dem, der laa paa Sygehuset. Det var 
jo dog Lammekød! Aaret efter blev 19 Tønder 
»bedærvet« Torsk overgivet til Tugthuset. Det er 
derfor ganske forklarligt, at Tugthuset i den tid- 
ligere omtalte Inspektør Oests Tid aldrig var frit 
for Dysenteri, Plet- og Inflammationsfebre o. 1. Syg- 
domme. I Maj- Juni 1770 døde ikke mindre end 
103 Personer bag Tugthusets Mure. 

Der var dog Tider paa Aaret, der bragte en 
Smule Lys ind til Staklerne. Fastelavns Mandag 
og St. Hansdag var Fridage, da trakteredes Lem- 
merne med Brød og 01. Fastelavns Mandag klædte 
de sig ud, det vil sige, at Kvinder og Mænd skif- 
tede Dragter og drog om i Anstaltens Gaard og 
sang for Penge ved Funktionærernes Døre. Dette 
syntes Præsten Lange ikke om, men da han klagede 
derover, gav Oest ham Svar paa Tiltale i følgende 
kraftige Vendinger: »Præsten alene holder sig op 
over alle Ting, der ikke fmdes i Bibelen, og gælder 
ingen i hans Øjne uden alene det Mariner-Ansigt 
Delinkventinden Johanne Michelsdatter, som dog i 
andres er en stor Kanaille og Hykler. Det var at 
ønske, at aldrig nogen Præst boede her i Huset; 
thi da hans Embedsforretninger er meget mage- 
lige, bliver saadan Mand doven, og for at faa Mate- 
rie til at sige noget om Søndagen, bekymrer han 
sig om alle smaa Ting, der passerer.« 

Men til Fastelavnsløjerne indfandt der sig ogsaa 
en Mængde Tilskuere fra Gaden, saaledes ankom i 
1776 en Mængde »Pøbel og Kanailler«, som brød 



49 

Porten op og trængte ind i Gaarden, hvorfra den 
med Militærmagt maatte fjernes. Først 1778 blev 
det forbudt fremmede at komme ind, dog maatte 
de komme i Kirken til Gudstjeneste om Søndagen. 
Ogsaa dette gav Anledning til Forbindelse udadtil. 

I 1779 erklærede en Dag alle de uærlige Fanger, 
at de ikke vilde raspe, og mærkeligt er det, at Op- 
synet i Følelsen af sin numeriske Underlegenhed 
ikke vovede at straffe dem, men maatte tale dem 
til Rette. Oest udbryder ogsaa i sin Fortvivlelse: 
»Det er en besynderlig Guds Styrelse, om det i 
Tiden gaar godti 

I 1786 indtraadte der ved en Anordning nogen 
Bedring, idet det bestemtes, at ingen, der var be- 
fængt med Kønssygdomme, maatte indlægges paa 
Sygestuen, ligeledes maatte blinde, gamle og affæl- 
dige Betlere ikke anbringes der, og dog lyder endnu 
de trøstesløse Ord: »Det forholder sig i alle Maader 
med Sygestuerne saaledes, at den friske af Stank 
maa krepere, langt mere de, som allerede er helt 
raadne! < 

Raaheden breder sig fra Lemmerne til Opsynet, 
og det behandler Fangerne brutalt. Spisemester 
Poulsen var særlig raa; Mester Schmidt endnu 
værre. Da denne sidste en Søndag Eftermiddag 
saa Fangerne lege i Gaarden, forbød han det. En 
Fange, Niels Benetzen, erklærede, at det var en 
uskyldig Fornøjelse, hvorover Mesteren blev saa 
rasende, at han slog ham med knyttet Haand saa 
mange Slag i Hovedet, at Blodet flød, og Inspek- 
tøren maatte til for at skille dem ad. 

Gurine Malvig, der var Livsfange, kom op at 
skændes med sin Lidelsesfæ^lle, Karen Marie, om, 
hvem der først skulde have sin KaiTepotte paa 
Ilden. Da Scluuidf hørte dot, blev han saa rjisende, 
at han uden at undersøge Sagen gav den ulykke- 
lige Gurine 25 Slag Tamp. Tampen var saa svaT, 

Knud Mokkcniiciiser: diristiansliiivn. 5 



50 

at Ryggen allerede ved de 8 — 9 første Slag blev 
helt sort og somme Steder gik itu, saa at det røde 
Kød var at se. Gurine gik til Doktoren, der gav 
hende en Lægeattest og smurte hende med Salve, 
Dog vilde Mester Schmidt ikke fritage hende for 
Arbejdet, men »sparkede hende for Rumpen«. 
Hun maatte da sælge noget af sit Tøj for at købe 
sig fri. Dette skete i 1799. Blandt andet herskede 
ogsaa den stygge Skik, at Fangerne selv maatte 
begrave de døde, og Mordere skulde køres bort 
paa Rakkerens Skuffe. Den Slags Transport gav 
altid Anledning til Raahed og grimme Optrin. 

Ogsaa var der andre Opsynsmænd, der var uhel- 
dige, som f. Eks. Portneren i 1806, der for at tjene 
Penge og staa sig godt med Fangerne solgte Bræn- 
devin til dem i store Rationer. 

Antagelig vil de her anførte Eksempler paa Livet 
i Fængslet give et tilstrækkeligt Billede, paa hvis 
Baggrund man forstaar de Forhold, der Gang paa 
Gang drev de ulyksalige til Tumulter og Oprør og 
sidst medførte den alvorlige Revolte, Carl Bernhard 
har omtalt, og som endte med Tugthusets Brand. 

En fortræffelig Skildring af Enkelthederne i 
denne Affære er for nylig givet af cand. juris An- 
dreas Buntzen; det vil derfor være tilstrækkelig at 
henvise til denne livlige og dygtigt skrevne Bog, 
hvori man faar alle de Oplysninger, man kan øn- 
ske sig. 

I 1790 ophævedes Børnehuset, og Anstalten blev 
udelukkende en Arbejds- og Straffeanstalt. Efter 
Oprøret blev Fængslet opbygget igen, men mistede 
sit Taarn. I 1864 — 65 skete den vigtige Forandring, 
at der efter Justitsraad Nebelongs Tegning opfør- 
tes en særlig Strafanstalt for Kvinder paa Grun- 
den lige overfor Frelsers Kirke, hvor tidligere den 
første danske Veterinærskole havde ligget, og det 
gamle Bygningskomplex blev ved Ombygning ud- 



51 

videt og forbedret. Herved opnaaedes en fuld- 
stændig Adskillelse mellem Kvinder og Mænd, og 
da Straffeloven af 1866 traadte i Kraft, nedlagdes 
Mandsfængslet her. Kvinderne førtes over i Byg- 
ningerne ved Torvet, der nu udelukkende blev 
Kvindefængsel, og den nye Bygning overlodes Kø- 
benhavns Politi, der anvendte den som Arresthus 
for Mænd, indtil der efter 1895 blev Plads for dem 
i det nybyggede Vestre Fængsel; fra den Tid af er 
denne Bygning atter forbeholdt Kvinder. 

Naar vi nu forlader disse sørgelige Steder, er det 
i Haabet om, at Christianshavn om ikke altfor 
mange Aar maa blive befriet for den store, skumle 
Bygning, der mispryder Byens Torv, saa at der 
ved privat Initiativ kan blive rejst kønnere, lysere 
og lettere Bygninger her som en passende Ramme 
for den fornøjelige Amagerbonde, der efter For- 
skønnelsesforeningens Planer skal danse paa et 
Kaalhoved i et Springvand midt paa Torvet. 




Søkvæsthuset. 



FJERDE AFSNIT. 



OVERSKOU, hvis Erindringer vrimler af karakte- 
ristiske Billeder fra det gamle København, har 
ogsaa flere Ting at fortælle om sit Barndomsliv 
paa Christianshavn. Han fortæller saaledes om sin 
første Hjertesorg. En Nat lød Vægterpiben, Brand- 
raab og Klemten med usædvanlig Heftighed. Dren- 
gens Fader sprang ud af Sengen og aal)nede Vin- 
duet: »Gud bevares! Himlen er gloende rød!'< Straks 
efter raabtes der, at det var Faderens Sukkerhus, 
der brændte. Han kom hurtig i Klæderne og af 
Sted. Siden gik Moderen hen paa Snurrebroen og 
tog Drengen med. Det var et frygteligt Skue. Hele 
det store, firkantede Bygningskompleks stod i Luer. 
Der skete en frygtelig Ulykke, der gjorde et dybt 
Indtryk paa Drengen. Der var paa Raffinaderiet 
en tysk Arbejder, som almindelig kaldtes Johan 
Skomager. Han bar »den store Hædersmedaille«, 
fordi han i Slaget paa Rheden efter at være bragt 



53 

i Land som saaret straks gik frivilligt ud igen 
efter at være bleven forbundet. Han var en god 
Mand, som Thomas holdt meget af, dels fordi han 
forstod at spøge og lege med ham, dels fordi han 
altid havde noget godt i Lommen til ham. Under 
Branden var han gennem en Jerndør kommet ind 
paa Raffinaderiets Lofter, hvor han ikke var kendt, 
han forvildede sig og indebrændte. Han savnedes 
straks efter Branden, men hans Lig var ikke til at 
fmde. Drengen tog sig det forfærdelig nær og havde 
næppe forvundet Sorgen, da Faderen engang ufor- 
sigtigvis, medens Thomas hørte derpaa, kom til at 
fortælle, at nu var Johan Skomagers Rester fundne. 
Faderen havde Opsyn med nogle Haandlangere, 
som brugtes til at rydde Brandtomten, og en Dag 
traf han dem siddende ved Frokosten og med 
megen Appetit spise noget røget Kød, som var fun- 
det paa et af Lofterne, og som de mente hidrørte 
fra Spisemesterens Kokken. Det viste sig at være 
Johan Skomagers Ben, de sad og gnavede! Dren- 
gen blev ved Fortællingen saa rystet, at han i et 
Par Uger maatte holde Sengen. 

Senere flyttede Familien til Vildersgade 53 lige 
overfor Kasernen i et af de Huse, som i den Tid 
mindre smigrende kaldtes »Sladderrækken . Na- 
turligvis fandt Drengen større Behag i Genboska- 
bet med Kasernen end med Tugthuset. Og dog 
var Beboerne paa Kasernen den Gang ikke meget 
værd. Det var et Marineregiment, hvis Mandskab 
var en Hob sammenløbet Pak, som endog under 
den strængeste Krigstugt stadig gav Anledning til 
AfstrafTelser for Drukkenskab, Slagsmaal, Tyveri 
og Desertion. Men de var elegante og strunke at 
se paa og havde en ualmindelig klædelig Uniform: 
rund, højpullet, paa den ene Side opkrammet Hat 
med hvid Fjer, rød Trøje med morkeblaa Rabatter 
og en snehvid Baandbesætning oppe fra Flalsen ned 



54 

mod Maven, i Længden aftagende som brede Knap- 
huller, hvide Lærreds Benklæder og Støvletter i eet 
og hvidt Lædertøj. Den Gang var jo desuden Ka- 
sernen ny, den var opført 1802 af Professor /. H. 
Rawert og Tømrermester, senere Oberst Hallan- 
der. 

Udenfor Kasernen — paa Gaden — havde dette 
statelige Korps sin Stilleplads, og det var et stolt 
Syn, naar man saa denne »Skov af blinkende Ba- 
jonnetter«, naar de tætsluttede Geledder under 
Trommers og Pibers Lyd eller med dundrende 
Janitscharmusik marcherede af Sted. Det gav Chri- 
stianshavnerlivet Lys og Farve. 

Da Tugthuset var brændt, anbragtes Fangerne 
for en Tid i en anden kendt Bygning, nemlig 
Søkvæsthuset i Overgaden. Denne Bygning har 
ogsaa sin store og bevægede Historie. Oprindelig 
var den store Bygning, som nu anvendes til Sø- 
værnets Elevskole, Opfostringshus og opført i 1754 
— 55 i dette Øjemed af Conradi. 

Det første Navn, vi da skal mindes, naar vi pas- 
serer Søkvæsthuset og Kasernen, er Kong Frederik 
d. Femtes; thi det var ham, der den 29. Juni 1753 
underskrev Fundatsen, hvorved Opfostringshuset 
oprettedes. Men skønt han var en idérig Konge, 
der gerne gjorde noget godt og nyttigt for Folk 
og Land, saa er det dog et andet Navn, der mest 
af alt lyser i denne Sammenhæng, det er Johan 
Hartvig Ernst Bernstorffs. 

Foruden sin Virksomhed for de udenrigske 
Sager, havde BernstorfT den Opgave at føre Tilsyn 
med Fabriksvæsenet, og han fik da den Idé at 
oprette en Anstalt for fattige Drenge, som skulde 
opdrages til at tage Tjeneste hos »Fabriqueurer, 
Handlende eller Søfarende«; det gjaldt jo om at 
skabe en hjemlig Industri. Det var vel for øvrigt 
Franckes Vajsenhus i Halle, der var hans Forbil- 



55 

lede. Foruden Kongens Gave af Grund og Penge 
skaffedes der ved Indsamling over hele Landet og 
Kollekter i Kirkerne de fornødne Midler. Conradi 
paatog sig at bygge for 13,000 Rdl., og den 25. 
September 1754 blev Kransen paa Bygningen hejst, 
og hver Mur- og Tømmersvend, der havde arbej- 
det med, fik af Direktionen udbetalt 12 Specie- 
dukater. Og nu fik den nysudvalgte Forstander 
Knud Broust travlt. Han skulde jo indrette Huset 
til at modtage 200 Drenge, og i April 1755 var man 
saa vidt, at man fra næste Mikkelsdag kunde lade 
Børnene komme. Og saa blev der skrevet til Bisper 
og Amtmænd hele Landet over og i Norge og Sles- 
vig med for at faa Oplysning om Tallet af de Børn, 
der først og fremmest burde indlægges. Mærkvær- 
digt nok var Folk i Begyndelsen ængstelige for at 
sende Børnene til den nye Stiftelse; de, man var 
ivrigst for at anbringe, var Zigeunernes Børn, men 
dem vilde Direktionen ikke have af Ængstelse for, 
at disses Antagelse skulde vække Anstød hos Pub- 
likum og skræmme andre. Mange Steder vilde 
man ikke af med Børnene, idet man ræsonnerede, 
at naar de var fem Aar, som var Optagelses -Græn- 
sen, var jo det værste af deres Opfostring forbi, saa 
skulde man selv have Nytte af dem, de kunde be- 
gynde at vogte Gæ^slinger, og naar de var 7 — 9 Aar 
kunde de køre en Plov. 

Den Bevilling, der støttede Opfostringshuset mest, 
var Retten til 20 paa hinanden følgende »Generale 
Lotterier , som er Grundlaget for det nuvaM'onde 
Klasselotteri og en af Aarsagerne til, at det endnu 
den Dag i Dag er Opfostringshusdrenge, der træk- 
ker vort Klasselotteri. Det har altid været en Ære 
for en Dreng at blive udvalgt til Lottcridreng, og 
i gamle Dage var det en ekstra Fortjeneste, fordi 
»ræsonnable < Vindere af store Gevinster gav Dren- 
gene gode Ducører. Nu betaler Lotteriet en aarlig 



56 

Sum af 840 Kr., der fordeles mellem de fem træk- 
kende Drenge. 

Den første Oktober 1754 rykkede Ungdommen 
ind, den første Dag mødte tre Drenge, og inden 
Aarets Udgang var der 150. Og nu udarbejdedes 
der detaillerede Reglementer, og for at man kan 
se, at Børnene ikke led Nød, kan det være mor- 
somt at hidsætte Listen over, hvori deres Middags- 
mad maatte bestaa, nemlig: »Ærter, Kaal, Vælling, 
Grød og varmt 01 og Brød med saltet og vmdtørret 
Sild, salt Torsk, Graasey eller anden tør norsk eller 
finmarks Fisk, og om Søn- og Helligdage Kød eller 
Flæsk dertil foruden, hvis Grønt, saasom Rødder, 
Roer, Potates etc, som kan komme og tilvejebrin- 
ges af Hangen.« 

Hvad Drengenes Klæder angik, skulde de være 
»ordinære og grove«. Drengene kaldtes efter deres 
Klæders Farve »de grønne Drenge«, og hver Søn- 
dag kunde Christianshavnerne se det lange Tog af 
Drenge bevæge sig hen imod Frelsers Kirke, alle 
i lange, grønne Kjoler, grønne Undertrøjer eller 
Veste, ligesom Kjolerne forsynet med en Masse 
Messingknapper, grønne Knæbukser, blaa Strøm- 
per, Sko med Messingspænder og trekantede Hatte 
paa Hovedet af den Form, vi kender fra Holbergs 
Komedier, og bag under Hatten stak en lille Haar- 
pisk med sorte Baand. Men det var kun om Søn- 
dagen, de var saa fme; hjemme gik de i gule Skind- 
bukser, grønne Brystduge eller Veste og grønne 
Huer. 

Det er ikke Hensigten her at fortælle om det dag- 
lige Liv paa Opfostringshuset, derom kan man 
læse i den af Forstander paa Jægerspris, cand. 
theol. A. T. Høy forfattede udmærkede »Opfo- 
stringshusets Historie.« 

Vi skal blot fortælle om en stakkels, fremmed 
Fugl, som Opfostringshuset for en Tid husede der- 



57 

ude paa Christianshavn. Hans Skæbne er beteg- 
nende for Tiden. 

»General-Kirke-Inspektions-Kollegiet bad en- 
gang Direktionen om at tage sig af en Xegcrdreiuf, 
der hed Jackki. Der blev sendt Ansøgning til Kon- 
gen, om denne Dreng, som havde Lyst til at antage 
den kristne ReHgion, maatte modtages i Opfostrings- 
huset til Undervisning og Forplejning og samme- 
steds lære Gartnerkunsten. 

Kongen sagde Ja, og et Par Maaneder efter blev 
Drengen døbt og kom til at hedde Christian. Men 
et Aar efter kom der igen Brev fra Kollegiet med 
det lange Navn. Drengen skulde udleveres til Kate- 
ket Kingo paa St. Croix, der gjorde Fordring paa 
ham som Pant for et Beløb, han havde til Gode. 
Direktionen tænkte nu paa at ansøge Kongen om 
at skænke Jackki Friheden; men ved nøjere Over- 
vejelese kom den til det Resultat, at den derved 
vilde forgribe sig paa Kateketens Ejendomsret til 
Drengen, >.som er hans Sclave, og hvormed det 
har selv samme BeskafTenhed i Vestindien, som 
det har sig her til Lands med erhvervede Ejen- 
domme, som kan blive pantsatte . Og den stak- 
kels, kristne Negerdreng maatte af Sted for at blive 
Slave hos en kristen (!) Kateket i Vestindien, der 
oven i Købet bar det stolte Navn Kingo! 

I 1775 maatte Opfostringshuset flytte til Store 
Kongensgade (man ser endnu Pladen over Por- 
ten, hvor det kom til at bo), og skønt del var et 
meget daarligt Bytte, var det nødvendigt, da Byg- 
ningerne skulde bruges til Sokiy(vsthiis. 

Som Søkvæsthuset nu ligger, beslaar del af fem 
Bygninger, nemlig Bygningen ud mod Overgaden 
(det oprindelige Opfostringshus), en Tid Kaserne 
for vaTuepliglige. nu Søværnets Elevskole, dernirst 
det tidligere Fallighus, senere Kontor og Embeds- 
bolig. Del bruMuile 18:58, men blev genoj)bygget. 

Knud Hokkenheiiscr: Christianshavn. i\ 



58 

Nu er det Kontor og Embedsbolig for Chefen for 
Orlogs værftet; det har en Historie, vi straks skal 
komme til; endvidere Bygningen imod Baadmands- 
stræde, opført 1780 til Sygehus, desuden Portner- 
boligen og Gartnerboligen, der nu udlejes. 

Men mest kendt er Chefens nuværende Hjem, og 
til det knytter der sig to store Navne, Johan Lud- 
vig og Johanne Louise Heiberg. 

Den 12. Oktober 1844 flyttede Heibergs til Sø- 
kvæsthuset, og her tilbragte Kunstnerparret en 
Række lykkelige Aar. Fruen fortæller selv i »Et 
Liv, genoplevet i Erindringer« om, hvor lykkelig 
hun var, da hun skulde til at indrette sin Have, der 
efter Christianshavnerforhold var ret anselig, en 
kvart Tønde Land. Hun fortæller om alle de 
sjældne Blomster og Træer, hun fik anbragt. Slyng- 
roser og Lysthuse, ja endda et Egetræ fik hun 
plantet, og det voksede sig højt og stort, inden hun 
20 Aar efter forlod den Plet, hun elskede saa højt, 
hvor hun havde levet sammen med Heiberg og 
Fru Gyllembourg, og hvorfra hun drog alene ud. 

Vi ved, at det var her, Heiberg tilbragte de lange 
Nætter med astronomiske Studier i den øverste 
Etage, medens Fruen sad nede ved Klaveret og 
legede med Melodier, som siden gav sig endelig 
Form i de smaa »Duft- Vaudeviller« (ja, det holdt 
hun jo ikke af, at man kaldte dem!) »En Søndag 
paa Amager« og »Abekatten«. 

I disse Stuer tullede Fru Gyllembourg rundt, 
lille og hyggelig, i sine sidste Aar, vi kender alle 
Billedet, hvor hun ses siddende med sin Søn og 
Svigerdatter omkring det runde Bord. Hun læser 
op for de andre og vender Ryggen til Beskueren; 
hun vilde jo ikke males som Portræt paa sine gamle 
Dage; men over Sofaen, hvor Sønnen sidder og 
lytter til hendes Ord, hænger hendes skønne Ung- 
domsportræt. 



59 



I denne Have har Fru Heiberg indstuderet en 
Mængde af de Roller, hvormed hun henrev sin 
Samtid, i disse Stuer har J. L. Heiberg skrevet sine 
Digterværker, snart bidende ironiske, snart skælmsk 
og overlegent spøgende og saa atter lyriske i dristig 
Flugt. Han har studeret sin Astronomi og sin Filo- 
sofi her, og han har yndet at trække sig tilbage til 
dette rolige Bos Ensomhed, naar han vilde føle 
sig i Fred for dem, der støjede derude, ensom som 
han jo i Virkeligheden var i de sidste 20 Aar af 
sit Liv, men netop stor i denne sin Ensomhed. At 
Fru Heiberg følte sig knyttet til Christianshavn og 
til Amager i det hele taget, var ikke underligt; thi 
hun hørte jo i snævreste Forstand hjemme her ude 
allerede fra sine tidligste Aar, og mange baade lyse 
og mørke Minder bandt hende til Christian d. Fjer- 
des gamle By. 

Fru Heiberg er ikke fødl paa Christianshavn, 
men paa Nørrebro paa Lille Ravnsborg ; men 
allerede som lille Pige, da hun var begyndt paa 
Danseskolen paa det kgl. Thealer, træffer vi hende 
boende i Brogade Nr. 20 i Stuen, hvor Faderen 
havde Gæstgiveri og Billard. Det var her, hun og 
Søsteren dansede paa Strømpesokker ovenpaa Bil- 
lardet og havde sit faste Publikum i de tvivlsomme 
Eksistenser, der søgte Faderens Knejpe; og det var 
her hun fandt sin første Velynder, den i hendes 
Erindringer saa mystisk skildrede Herman . At 
hun senere gennem det Heiberg-Buntzenske Hus 
var knyttet stærkt til denne Bydel, skal vi komme 
tilbage til. 

Men vi maa nu lægge Mærke til et Hus lige i 
Søkvæsthusets Nærhed. Det er B()mbeb(>ssen<^, 
det Hjem for gamle Sømænd, som er stiftet af 
Kommandør Peder Norden Solling, hvis Medaillon 
findes paa Husets Mur. Han var en saa ejendom- 



60 

melig Skikkelse, at vi i nogle Øjeblikke maa dvæle 
ved ham og hans Livsværk. 

Peder Norden Sølling var født i Kristianssand 
d. 1. September 1758; hans Fader var Kaptajn- 
løjtnant og Indrulleringschef, selv blev han Officer 
i Marinen 1776, efter at han paa Grund af Ungdom 
havde maattet vente i to Aar, skønt han var færdig 
med sine Studier som Kadet. Disse to Aar anvendte 
han til Koffardifart og for med »Asiatisk Kompag- 
ni« s Skibe som Lærling; til Trods for manges Raad 
blev han i Selskabet og førte, medens han var Kap- 
tajnløjtnant i Flaaden fra 1790 — 94 en Kinafarer. 

Han opholdt sig en Tid i Norge og saa der, 
hvor elendige de aabne Baade var, hvori de norske 
Lodser maatte gaa ud paa Havet, hvorved mange 
af dem aarlig druknede. Han rejste saa til Eng- 
land og studerede Baadebygning, kom hjem med 
Model til en lukket Baad og vilde have denne ind- 
ført blandt norske Lodser. Men han mødte straks 
megen Modstand, men støttedes af Kronprins Fre- 
derik og flere af den danske Adels bedste Mænd; 
han tog nu selv ud paa flere farlige Rejser for at 
bevise sine Baades Fortrinlighed og vandt sluttelig 
Sejr for sine Ideer baade i Norge, Danmark, Rus- 
land og Tyskland. 

Men han glemte ikke sit Land i Farens Stund. 
Da Englænderne begyndte at blive mindre hygge- 
lige i 1800, foretog han en højst eventyrlig Ekspe- 
dition til Anholt med »Rosenkrantz« og udspione- 
rede den engelske Flaade. 

I 1806 blev han udnævnt til Overlods og Indrul- 
leringschef i Frederikshald, men han opdagede 
ihurtig, at hans Baadebyggeri slugte en virksom 
Mands hele Tid, og det var derfor, han traadte 
udenfor Statstjeneste; han naaede at bygge hele 63 
Lodsbaade. Men i 1808 vaagnede hans gamle Lyst 



61 

til Orlogstjeneste paa ny, og han havde Kommando 
over Kystforsvaret fra Østerrisør til Christiansø. 

Saa kom de sørgelige Aar, hvor Danmarks øko 
nomiske Ulykke fulgtes af Norges Tab. Skønt SøL 
ling jo hele sit Liv nærmest havde været knyttet 
til Norge, drog han dog nu ned til Danmark og 
tilbød Kong Frederik sin Tjeneste. I en Audiens 
udtalte Kongen sin Tvivl om, at han havde Brug 
for ham, da han jo nu allerede var godt oppe i 
Aarene; han var, da Avdiensen fandt Sted, 59 Aar 
gammel. 

Ikke saa snart havde Kongen udtalt denne Tvivl, 
før Sølling kastede sin Uniformskjole og vendte 
Mølle hele Salen rundt, indtil han atter stod fast 
paa begge sine sikre Ben foran Majestæten. Over- 
for et saadant Argument kunde Kongen kun bøje 
sig, og Sølling blev udnævnt til »Waterschout« i 
København i 1817"^). Og det blev han til sin Død. 

I denne sin Virksomhed fik han Øje for, hvor 
smaat de gamle Sømænd, der havde »lagt op , 
havde det paa deres gamle Dage, og som den prak- 
tiske Sømandsven, han var, tog han straks selv 
Sagen op. 

Paa Loftet i Skippernes Lavshus anbragte han 
en 200-pundig Bombe, hvori han fra 1819 lod ind- 
samle Penge til et Alderdomshjem for Søfolk. Han 
var selv hyppig til Stede og animerede ved sit uop- 
slidelige Humør, ved sine Vittigheder og ved et 
godt Eksempel besøgende til at bidrage. Og saa 
heldig var han, at han faa Aar efter kunde begynde 
med at indrette et Loft i Wildersgade til Beboelse, 
men allerede 1825 havde han samlet 25, ()()() Rigs- 
daler, og for dem købte han et Sømandshjem i 
Skvaldergade (nuværende Nikolajgade). SoUiiuj, 



*) Embedsmand, der har Tilsyn med Hullcine ovei" det til 
KolTardis faiende Mandskab. 



62 

hvem alle søgte Selskab med, fordi han var saa 
lunerig og tillige saa ejendommelig og overraskende 
i sine Indfald — hvad jo Vejrmøllerne i Kongens 
Audienssal er tilstrækkeligt Bevis for — havde alt- 
saa megen Glæde af sin Stiftelse, som han kaldte 
»Bombebøssen«, og han levede to Aar efter, at 
Ejendommen i Skvaldergade var taget i Brug. Han 
døde den 27. Februar 1827 og blev under stor Del- 
tagelse begravet her i Danmark; men Lodserne i 
Norge glemte ikke deres Velgører; ved Farsund 
rejste de ham et Minde. 

Vi her hjemme glemte heller ikke Peder Norden 
SøUings Velgerninger. I hans Aand arbejdede 
mange senere. Vi erindrer fra Henrik Hertz' »Spare- 
kassen«, hvorledes den hæderlige og skikkelige 
Adolph til de øvriges Forfærdelse foreslaar, at de 
Penge, Familien Skaarup har arvet efter Pensionist 
Sørensen, skal anvendes som Gave til »Bombebøs- 
sen«, og skønt den mere egenkærlige Nevø for- 
moder, at dette Forslag lugter af Egennytte, fordi 
Adolph sikkert for denne Gave vil blive paaskøn- 
net af sine foresatte i Admiralitetet, saa viser det 
sig dog i Stykkets Slutning, at, er der noget, den 
gode Adolph ikke lider af, er det Egennytte. Det 
er snarere et af Hertz rigtig set Træk, at det laa 
den Tid i Bevidstheden, at, var der noget godt, 
man skulde støtte, var det Søllings Bombebøsse, 
dette bærer Virkeligheden da ogsaa Beviser nok 
for. Thi ved gode Borgeres Bidrag og Legater 
voksede Stiftelsens Midler til K Million Kroners 
Formue og over 1 30,000 Kr. Legater, hvorfor Ejen- 
dommen i Skvaldergade snart blev for lille, i 1844 
flyttedes »Bombebøssen« til Brogade og endelig i 
1891 opførtes det kønne og hyggelige Sømandshjem 
i Overgaden oven Vandet Nr. 48, foran hvilken det 
er, vi her har standset. 

Vi ser, at der paa Christianshavn var sørget for 



63 

Ungdommen i Opfostringshuset, for Alderdommen 
i Bombebøssen; men ej heller de Syge glemte 
man at tage sig af. Intet Under da, at Christians- 
havn har et godt gammelt Apotek. 

Privilegiet til at være Apoteker paa Christians- 
havn gaves den 1. Marts 1707 til Bartholiis Ferdi- 
nand Kyblich, der tidligere — skønt indfødt Køben- 
havner — havde forsøgt sig som Apoteker i Kal- 
lundborg, hvor han imidlertid ikke befandt sig vel, 
da han idelig maatte ligge i Proces med de andre 
Næringsdrivende, fordi de nok saa ugenert kræn- 
kede hans Privilegium ved at »gøre Indpas i hans 
Vmhandel . Allerede 1705 androg Kijblichs Moder 
om, at han maatte faa Privilegium paa Christians- 
havn, men det trak altsaa to Aar hen, inden det 
lykkedes for ham. 

Han indrettede da sit Apotek i Brændevinsbræn- 
der Niels Joensens Gaard i Langebrogade Nr. 10, 
nuværende Brogade 21. 

11711 døde han af Pesten og blev begravet under 
Orgelværket i Frelsers Kirke. Han var den 1252de 
Pestdøde, der begravedes i dette Aar (i December 
Maaned) i denne Kirke. Man faar deraf et lille 
Begreb om, hvor haardt Pesten tog fat paa Chri- 
stianshavn, hvor der naturligvis ej heller i de Tider 
var sundt at leve paa den med al Slags Materiale 
opfyldte Grund. 

Kyblichs Efterfølger, Jacob Bartholomæus, drev 
kun Apoteket til 1718, og saa var Christianshavn 
atter uden Apotek i nogle Aar; men da en anden 
Mand, Tobias Werth, i 1723 ansøgte om at faa 
Lov at oprette et Apotek, vaagnede Bartholomæus' 
gamle Energi, og han hævdede sit Privilegiums 
Kraft; men nu forlangte Kongen, at han, i Fald 
han vilde beholde det, skulde have det i Stand 
inden næste Paaske. Nu fik Bartholonianis, der 
ogsaa drev Apotek i Roskilde, travlt, og lian købte 



64 

da af Ekvipagemester ved det kgl. octr. dansk-ost- 
indiske Kompagni Svend Svendsen den Gaard i 
Torvegade, hvor Apoteket endnu drives. 

Bartholomæus maatte nu opgive Apoteket i Ros- 
kilde, men han fortrød det snart; thi i Provinsen 
havde Apotekerne Lov at drive Vinhandel, hvad 
der var deres bedste Indtægtskilde, men i Køben- 
havn stred en saadan Handel mod det ærværdige 
Vintapperlavs Ret, saa det gik kun kummerligt 
ined Fortjenesten. Engang ansøgte han endog om 
at maatte flytte Apoteket til Kongens Nytorv, hvil- 
ket han af Hensyn til Københavns fire Apotekere 
ikke fik Lov til; noget hjalp det, at han senere fik 
Ene-Leverancen af Medicin til Søkvæsthuset. 

Paa Apotekets morsomme Materialkammer fin- 
des endnu en Malmmorter med Bartholomæus' For- 
bogstaver i Spejlmonogram og kronet af en Blad- 
krans. Den bærer tillige en latinsk Indskrift og 
Aarstallet 1717. 

Ved Paasketider 1744 købte Mathias de Place 
Apoteket. Ogsaa for ham kneb det, men han blev 
dog hjulpet ved at faa Leverancen af en Trediedel 
af den Medicin, Søetaten brugte, og Lov til at have 
Konsumptionsfrihed for 3 Oksehoveder fransk 
Brændevin. Da han imidlertid indviklede sig i For- 
retninger med Salpeterværket i Hillerød, gik han 
fallit, og der blev gjort Udlæg i Apoteket. Han 
døde 1793, 8 Aar efter, at han var gaaet fra Apo- 
teket. 

Hermed var dettes Trængselstid forbi; thi nu fik 
Apoteket en driftig og dygtig Leder i Frantz Hen- 
rick Muller, f. 1732. Han havde faaet sin Uddan- 
nelse paa Kong Salomons Apotek; han var en af 
de betydeligste Farmacevter, der har virket her 
hjemme, men han var ogsaa grundig videnskabelig 
uddannet, bl. a. ved Rejser i Udlandet. Paa et andet 
Omraade end det farmacevtiske fik Muller et Navn, 



65 

nemlig som Grundlægger af den kgl. Porcellæns- 
fabrik; ja, hans Indsigter anerkendtes endogsaa 
ved, at han nød Æren af at bHve Medlem af det 
kgl. danske Videnskabernes Selskab. Christians- 
havns Apotek overtog han 19. Oktober 1785 og 
drev det til 1795. Han døde i Hillerød 1820. 

Hans Efterfølger var Johan Peter Pfl ug macher, 
der havde ejet Vajsenhusapoteket, som brændte ved 
den store Ildebrand. Samme Dag købte han Chri- 
stianshavns Apotek af Miiller. Han var ogsaa en 
anset Mand og Assessor i Sundhedskollegiet. Han 
efterfulgtes af sin Søn, der i 1839 solgte Apoteket 
til Jørgen Kristian Hauberg (f. 1814), en Mand 
med mange Ideer og stor Virkeiver ogsaa udenfor 
det faramcevtiske Omraade. Han fik Privilegium 
paa at levere Medicin til den af Abildgaard opret- 
tede Veterinærskole, som jo havde sit første Hjem 
paa Christianshavn, og det var ham, der gjorde 
det almindeligt, at Skibene forsynede sig med Medi- 
cinalkister; det blev en ved Tradition hævdet Regel, 
at det var Apoteket i Torvegade, som forsynede 
Sejlerne med det nødvendige. Ogsaa videnskabeligt 
dyrkede Hauberg sit Fag. Han opelskede saaledes 
paa sit Landsted, »Mineslyst< i Ordrup, medicinal- 
ske Planter. Men udenfor sin Apotekergerning stod 
han i Spidsen for saa omfattende Virksomheder 
som Bryggeriet i Rahbeks Allé og Jernstøberiet ved 
Vester vold. 

For sine Medborgere virkede Hau])erg i en Række 
humane Foretagender som Døtreskolen paa Chri- 
stianshavn, de forenede Kirkeskoler, Asylselskabet, 
Christianshavns Bcspisningsforening o. a. 

Ilaubergs Efterfølger var Apoteker L. V. K. E. 
Horn, som tiltraadte i 1870 og virkede til 1882. 
Derefter kom Karl Fr. Friis Pedersen, hvis Søn, 
Apoteker Victor Pedersen, nu driver det sammen 
med /. K. A. Juulmann. 

Knud Bokkcnhcuscr : (Ihiistiaiishavn. 7 



66 

Apoteker Victor Pedersen er i særlig Grad virk- 
som for »det Christianshavn, der kommer«, og han 
vil med rimelig og lempelig Pietet fjerne de Dele 
af den gamle By, som Tiden kræver fjernede, men 
han vil sikkert arbejde for i de moderne Kvarterer 
at bevare den Karakter, der nu en Gang er og bør 
være karakteristisk for Christian den Fjerdes 
gamle By. 




Tordenskjolds Pavillon. 



FEMTE AFSNIT. 



CHRISTIANSHAVN blcv tidlig det velhavende Bor- 
gerskabs Hjem, og den Del af Byen, der mest 
minder herom, er Strandgade, hvor den ene gamle 
fornemme Gaard ligger ved Siden af den anden; 
næsten alle bærer de Præget af at have været Han- 
delsgaarde, og mange af dem har en Historie, der 
vidner om den Driftighed og Energi, den koben- 
havnske Borger udfoldede i Tidernes Løb. Men 
een Ting faar man ved en Vandring i Strandgade 
en behagelig og glædelig Følelse af: Den nulevende 
Generation af christianshavnske Grundejere hol- 
der Hævd over deres gamle Hjem, de værner om 
Minderne og ofrer hellere store Summer paa at 
bringe de gamle Gaarde tilbage til deres oprinde- 
lige Skikkelse, end de pietetsløst ser dem forsvinde 
for moderne Ejendomme eller forfalde. Derved 
har Christianshavn bevaret en Del af sit Sæupræg 
og er blevet »en By i Bven. 

7* 



68 

Skal vi nævne noget Hus først, er det rimeligst 
at tage de to ældste, Nr. 30 og 32. Vognmand Mor- 
tensen, der for nogle Aar siden købte Nr. 30, har 
nu ladet det fuldt restavrere; en' Tavle, som Vogn- 
manden nu har ladet indmure i sit Kontor ved 
Kakkelovnspladen, bærer Indskriften: 

/. P. S. Anno 1636. B. S. D. 

Som tidligere omtalt lykkedes det ikke Mikkel 
Vibe inden sin Død at faa sin Gaard opført; men 
vi kan nu ved Hjælp af denne Tavle fastslaa, at 
den første christianshavnske Gaard skriver sig fra 
1636; og er denne Gaard fra nævnte Aar, er Side- 
ejendommen til St. Annæ Gade, Nr. 32, det selv- 
følgelig ogsaa. Gaar man ind i den lille snævre 
Gaard i Nr. 32, ser man her Typen paa en gammel 
Svalegang, hvoraf der findes saa mange paa Chri- 
stianshavn, ogsaa begge Ejendommes Indgangs- 
porte er smukke og ejendommelige. 

Af de nærmest liggende Ejendomme er Nr. 26 en 
smuk og statelig Bygning, som desværre har maat- 
tet afgive sin Stueetage til Politistation, men Trappe- 
gangen og Lejlighederne i det øvrige Hus er for- 
nemme og gamle. Her har Filosoffen, Professor 
Harald Høffding boet paa anden Sal i en Række 
Aar, og en Del af de Værker, der har bragt hans 
og Danmarks Navn ud over hele den civiliserede 
Verden, er blevet til her i den store, stille Stue, hvor 
hver Plet paa Væggen var beklædt med Bogreoler, 
og hvorfra Udsigten over mod Gammelholm gav et 
smukt og straalende Billede af den larmende By 
som Modsætning til det store, tavse Studerekam- 
mer. 

Til Naboejendommene, Nr. 22 og 24, knytter sig 
Søhelten Cort Adelers Navn. Han har ejet begge 
disse Gaarde; man kan fra Gaardsiden endnu se, 
at de har været een. Man kunde indvende, at naar 



69 

Rigsadmiralen har boet her, er det jo ikke nogen 
Handelsgaard; men deri tager man ganske fejl. 
Baade Cort Adeler og Niels Juel forenede deres 
maritime Embede med en Handelsstilling; det var 
jo netop i disse Dage, at man sejlede ud i store 
Handelsøjemed; man dannede Kompagnier og Sel- 
skaber, og Cort Adeler var Skibsrheder i stor Stil 
og Sjælen baade i det ostindiske Kompagni og Salt- 
kompagniet. Ja, det førstnævnte Kompagni, der 
stiftedes 1670, havde endog i ham sin første Direktør, 
ligesom det blandt sine Deltagere talte flere andre af 
Rigets Stormænd, derihlandiGriffenfeld, som senere 
anklagedes for at have gjort sig ulovlig Fordel 
deraf. Men selve Kongen gjorde store Indskud og 
gav Embedsmænd og fornemme Borgere at forslaa, 
at han ønskede, at de skulde følge hans Eksempel. 
Han engagerede Hollændere som Skibsførere, og 
med stor Ængstelse og Spænding afventede man 
hvert Skibs Skæbne, og naar saa et Skib vendte 
hjem med ny Beholdning, var der Glæde og Fest i 
Cort Adelers Gaard i Strandgade; og der spiste man 
godt; thi Adminralen var en »Feinschmecker' , der 
endog havde drevet saa vidt, at han i 1673 indret- 
tede et særligt hollandsk Køkken udenfor Byen i 
Nærheden af Kongens Have for at han kunde be- 
værtes lige saa godt, naar han var paa Skovlur« 
derude, som naar han ])efan(ll sig i sit Hjem. 

Gaar vi til den næste Ejendom, Xr. 20. lægger 
vi straks Mærke til de morsomme gamle Gibsrelief- 
fer, der pryder Fagaden; ved narmere Eftersyn 
vil man se, at det er Vinhandlerskilte, og man 
tænker sig da en gammel Vinstue af den Art, hvori 
Tøger Reenberg »vilde sige sit Farvel og lægges 
nede. Af dem har der va'rel mange paa ('hrislians- 
havn, og vi har jo ogsaa fornylig lortalt, at \"\\\- 
handlerne ikke vilde taale, at Apotekerne gjorde 
Indgreb i deres Næring. Derfor vilde cl X'intap- 



70 

perskilt, selv om det var gammelt, ikke have noget 
særlig bemærkelsesværdigt ved sig, hvis man ikke 
vidste, at denne Gaard er en af de mange, Chri- 
stian d. IV. s Hofmaler, Carl v. Mandern, har 
ejet. 

Man ved tillige, at det er ham, der har opsat 
Skiltene, og ved første Øjekast studser man jo ved, 
at en Hofmaler satte Vinskilte op. Vi maa da høre 
lidt nærmere om denne mærkelige Mand! 

Carl V. Mandern er en Type paa en Renæssance- 
Kunstner, bred, kraftig, livslysten og alsidig. Det 
kunde aldrig falde ham ind ensidig at kaste sig 
over Kunsten. Han skulde leve, og han skulde leve 
højt og godt, derfor søger han alle de Kilder, han 
kan komme til for at skaffe sig Indtægter. 

Han kom i Christian d. Fjerdes Tid her ind fra 
Delft i Holland for sammen med sin Moder at 
inddrive nogle Penge, som man skyldte hans afdøde 
Fader for vævede Tapeter. Han fik Pengene og 
blev saa her i Landet, hvor han blev en udmærket 
Maler, som Kongen havde god Brug for, saa god, 
at han fritog ham for al borgerlig Tynge, naar 
han aarlig vilde male to Malerier, »saa gode, at vi 
dermed kunne og ville nøjes«. Og hvad Faderen 
havde lovet, stadfæstede Frederik d. III. 

Efterhaanden som v. Mandern tjente Penge, blev 
han Ejer af forskellige Gaarde, saaledes nuværende 
Nr. 15 og 54 paa Østergade, flere Gaarde i Store 
Kongensgade og endelig dette grundmurede Hus i 
Strandgade. 

Men Carl v. Mandern vilde ikke blot være Grund- 
ejer, han udnyttede sine Ejendomme. Han blev 
først klar over, at han kunde have Indtægter af 
sine Sprogkundskaber, og naar der kom fremmede 
fornemme Folk til Byen, optraadte han som deres 
Fører, og for yderligere at have Hold paa dem, 
gav han dem Logis i sine Gaarde; vi ved saaledes, 



at den berømte Admiral Obdam, den svenske Resi- 
dent Duvall, den hollandske v. Amerongen og selve 
Cort Adeler har hort til hans liggende Gæster. Me- 
dens Konen, Marie hed hun, holdt Regnskaberne, 
kvitterede paa Regningerne og passede Huset, drak 
Carl V. Mandern sine Gæster til. Men naar han 
skulde det, var det baade billigst og bedst, at han 
selv var Vinhandler. Derfor er det, at Skiltene 
endnu pryder hans gamle Bo i Strandgade. 

En højst ejendommelig Mand har han været, 
talentfuld til det yderste, altid i Virksomhed. Han 
arrangerede Optog og Balletter ved HotTet, han de- 
korerede og digtede, og han samlede paa kostbare 
og sjældne Bøger. 

Carl Bruun citerer to Udtalelser om ham af sam- 
tidige, som giver et morsomt Billed af ham. Den 
første skyldes den bekendte spanske Gesandt, Grev 
ReboUedo, der kalder ham »Danmarks sindrige 
Apelles , og siger, at Naturen misunder ham hans 
Kunstfærdighed, og Wolf helligere ham et helt Af- 
snit, hvori det hedder: 

»Her kan jeg ikke forbigaa, at jeg jo og formel- 
der noget om den kunstrige og velbekendte Kgl. 
Majestæts Pictcr og Sculpter, Carl van Mandern, 
som residerer udi Kiobenhavn, hos hvilken er med 
megen stor Lyst og Forundring ikke alleneste mange 
livagtige adskillige højlovlige Konger og Potentater 
saavelsom og andre hojædle og velbaarne berøm- 
melige Mænds Contrafejer og andet, som efter Ana- 
tomiæ-Kunsten brugeligt er, men end og andet 
mere af Rariteter og Antikviteter, som af hans høje 
Kunsts udspekulerede Skarpsindighed gjort er; 
dels adskillig mange Slags ikke jeg her beskrive 
kan, hvilket han frivillig lader til Syne for hver 
Liebhaver, som det begærer, og er det værd at se, 
hvilket fremmed Folk, som noget underligt paa 



72 

andre Steder set haver, dette og ikke noksom love 
og berømme kan.« 

Med andre Ord, Carl v. Mandern har fulgt sin 
Tids mærkelige Lyst til at skabe Museum, og Rette- 
snoren for, hvad han har villet tage med deri, har 
ikke været et videnskabeligt Hensyn, men derimod 
Spørgsmaalet, om vedkommende Genstand var 
»rar«, det vil sige sjælden at faa fat i. Med sin 
efterhaanden store Formue har han haft Evne og 
Adgang til at skaffe sig saadanne Sager i langt 
rigere Maal end de Videnskabsmænd, især Ana- 
tomer, som i hine Dage skabte sig lignende Sam- 
linger. 

Et saadant Museum har Carl v. Mandern na^ppe 
nænnet at gemme paa altfor udsat et Sted, han har 
nok dertil valgt en af sine grundmurede Ejen- 
domme, og der er derfor intet i Vejen for, at vi 
kan tænke os, at han har anbragt det i nogle Værel- 
ser i Gaarden i Strandgade, saa meget mere som 
hans Landsmænd, Hollænderne, hvem han antage- 
lig helst har villet vise dem frem for, foretrak 
Christianshavn, der alle Dage har haft et hollandsk 
Præg over sig med sine Kanaler, Træer og Skibe, 
frem for andre Bydele, naar de logerede her i 
Byen. 

Og imellem alle disse Hylder med de »rare« Sager 
kan vi forestille os den travle Mand, hvad enten 
han har malet et »Kontrafej« eller digtet et af sine 
Vers (der er bevaret et, der lovpriser et saa ophøjet 
Emne som Snustobakken), eller han har tilrette- 
lagt en Udflugt med sine fornemme Gæster, idet 
han har svunget Bægeret, der fyldtes med Vin fra 
hans egen Vinstue. 

Dagen for hans Død kan ikke bestemt angives; 
men den maa antages at være indtruff"et tidlig paa 
Foraaret 1670, i al Fald inden Maj. Hans dygtige 



73 



og myndige Hustru fortsatte hans Bedrift som Gæst- 
giver efter hans Død. 

Man finder ikke let en rigere og ejendommeligere 
Type fra Renæssancetiden end Carl v. Mandcrn, 
ej heller en mere sympatetisk og fornøjelig. Der- 
for skal vi mindes ham, naar vi passerer hans 
gamle Residens i Strandgade 20, og den bør holdes 
i Hævd og Ære. 



Se, da glimter det i Natten, 
hør I de skyder jol 
hør igen! — Det er Kanoner. 
Herren fri os vel! 
\'ægter! Er det Svensken, som vil 
skyde os ihjel? — 
\'ægt"ren er der alt til Hede, 
svarer til sit Navn : 
y>Aa, det er blot Fest hos Torden- 
skjold paa Christianshavn I 



Der er Hegkrans og Blus i den (laard, 

hvorfra Skuddene glimter og knalder; 

Christianshavn dette Aar 

sig en lUstelse faar. 

fra Gesimserne Kalkstykker falder. 

og i Ruderne rundt er der Skaar. 

Ja, I Abraham Lehns mecjet præiiticje (iaard 

er man ret som i Abrahams Skod: — 

Residensen laa nylig som død. 

København fra de dadc opstaar. 

Men deroppe i Festsalen Tordenskjold slaar 
paa sit (ilas. og han ser langs ad Rordet: 

Jeg er Herre og Vært i min (laard! — 
og Kanonerne ta'r ham paa Ordet: 
og han luever i Haanden Rokalen. — 
der er dybt til dens Rund. 
der er Fest om hans Mund, 
han er i)riegtig at se. Admiralen. — 
og han drikker af Hjertens Cruiid. 



74 

Det er et kraftigt og levende Billede, Holger 
Drachmann i disse dejlige Ord maler for os fra 
den gamle Abraham Lehn' ske Gaard, den skønne- 
ste i hele Strandgade, Nr. 6, hvor »den naadige 
Arvekonge og Herre Frederik den Fjerdes aller- 
underdanigste tro Knecht«, Rigens Admiral Peder 
Tordenskjold logerede og huserede i det Herrens 
Aar 1719 — 20, da Freden hindrede ham i at tumle 
paa Søen. 

Vi kan gaa ind i Gaarden og se den lille Pavillon, 
hvor Tordenskjold og hans tro Tjener Kold boede, 
og vi kan gaa op til Ejeren, Murermester Bruun, 
og betragte de prægtige Stuer med dejlige Lofts- 
og Vægmalerier, hvor hans rige Vært, den unge 
Abraham Lehn, boede, og hvor dennes Formynder 
gav sin urolige Gæst Lov at holde sine Gæstebud. 

Tordenskjold har ikke været nogen behagelig 
Lejer for Folk, der j^nder Hjemlivets stille Ro; thi 
straks, han var flyttet ind, lod han to Kanoner fra 
Holmen køre op i Gaarden, og med dem salutere- 
des der, hver Gang en Skaal blev drukket, og Tor- 
denskjold drak mange Skaaler; thi han elskede et 
muntert Lag, hvor det jo efter Datidens Skik gik 
meget kraftigt til. 

Og fornemme Gæster har Gaarden set. Selve 
Kong Frederik har ikke alene nedladt sig til at 
besøge sin Viceadmiral ved hans Gilder; han har 
set sig i den allerhøjeste Nødvendighed at lade sig 
bære døddrukken derfra, naar Morgenen gryede, 
medens de Abekatte, som Tordenskjold for sin 
Fornøjelses Skyld havde ladet anbringe i Porten, 
vaagnede ved Rabalderet og paa en langt fra til- 
strækkelig respektfuld Maade betragtede den faldne 
Majestæt. 

Drachmanns Digt er et fortræfleligt Tidsbillede; 
men selve Begivenheden, der skildres, maa skri- 
ves paa den digteriske Fantasis Regning. Det er 



/o 



næppe sandsynligt, at Hs. Majestæt fra sit Taffel 
skulde have ulejliget sig helt over paa Christians- 
havn for at sige sin Protegé, hvem han saa daarlig 
kunde undvære, at han endog næsten daglig for- 
langte hans Opvartning ved sit Taffel, følgende 
unaadige Ord: 

>'Hr. Viceadmiral. 

han faar vel dæmpe lidt sine Toner. 

hvis ikke Je<^ skal røgte 

min kongelig Befal" 

og selv fornagle Tordenskjolds Kanoner! 

Vi gav dig dem at bruge 

og lade høre sig 

til Tider; — men du har ej lært at spare 

og skal Vi vælge mellem 

Vor Nattero og dig. 

Vi tar Vor Nattero og lar dig fare.': 

Den, der kender Kong Frederik cl. Fjerde ret, vil 
snarere være tilbøjelig til at tro, at Kongen ved 
Synet af Admiralens muntre Lag — hvor der mærk- 
værdig nok paa en Tid, hvor der ingen kongelige 
Actricer fandtes endnu, er en saadan til Stede — 
som den Ven af »Wein, Weib mul Gesang , han 
notorisk var, havde baaret sig ad paa den stik mod- 
satte Maade og havde ofret sin kongelige Nattero, 
selv om det var gaaet ud over- den fredelige chri- 
stianshavnske Borgers. 

Men det derefter følgende Digt, hvor Torden- 
skjold i Ensomhed gribes af mørke Anelser om sit 
næuiorestaaende Endeligt og udbryder: 

Nej. der er .Slut. Denne Sløsen maa have sin Knde: 
heller — om saa skulde være — med eet gaa til lUmds; 
hvert Kreatur fik sit enkelte Timeglas kuns; — 
Hask skal det gaa! \'el mødt, hvad der end maatte luende!^ 

er baade sandt og symbolsk: thi Tordenskjolds 
na'rforeslaaende og bratte Død i rdlandel luvnger 



76 

nøje sammen med den Lehnske Gaard og den 
Slægt, der beboede den. 

Da Tordenskjold den 7. September 1720 for sid- 
ste Gang drog ud af den Lehnske Gaard for at 
drage ud til Eventyr i den vide Verden, efterlod 
han sig i Abraham Lehns Slægt varme og trofaste 
Venner. Dette Venskab gjaldt for Tordenskjold især 
den unge, den Gang nittenaarige Abraham Lehn, 
som netop for nylig var sendt ud i Verden med sin 
Mentor for at lære noget. 

Tordenskjold og den unge Lehn mødtes tilfældig 
i Hanover, hvor Falskspilleren Oberst Stahl netop 
havde bedraget den unge Mand i Spil. I sin ret- 
færdige Harme herover var det, at Tordenskjold 
indviklede sig i den dumdristige Kaardeduel, der 
førte til Heltens — man kan sige Mord den 20. 
November 1720 Kl. 5 om Morgenen, og man kan 
vist lige saa dristig tilføje, at der var hele to Mor- 
dere; thi Tordenskjolds foregivne Adjutant, den 
svenske Oberst Mijnnichhausen, skal have det Efter- 
mæle, at han lokkede den intetanende Admiral i 
et fejgt Baghold. 

Den unge Abraham Lehn, der senere blev en 
stor og dj^gtig Godsejer, og som døde 1757, bødede 
haardt for, at han ved sin Ungdoms Letsind ret 
uforskyldt indirekte havde Skyld i sin berømte 
Vens Død. Han blev en stille, indesluttet og al- 
vorlig Mand, der i tung Melankoli stadig plagedes 
af Samvittighedsnag. 

Men hvem var den gamle Abraham Lehn, der 
byggede Gaarden i Strandgade? 

Hans Fader, Johan Lehn, var kommet her ind 
fra Holland og havde aabnet den kendte Vinstue 
»Dyrkøb« paa Hjørnet af Nørregade og Frue Kirke- 
gaard. Det var i de Tider en indbringende Forret- 
ning at holde Vinstuer; disse gik, nye som de da 
var, hurtig ind som et Led i det offentlige Liv, og 



// 

det var ikke alene, som Holberg siger i »Masca- 
rade«, de gamle Folk, som fandt Adspredelse der, 
nej, ogsaa Ungdommen samledes paa Vinstuen 
omkring forskellige Spil, og naar saa en af de da 
saa kendte Sælgekællinger kom der ned med den 
store Kurv paa Armen, hvori de havde dejlige, 
friske Østers, som de solgte for næsten ingenting — 
de var dengang en langt almindeligere Ret end nu 
— kan det nok være, at der blev Liv. 

Men en saadan Vinstuevært maatte ogsaa være 
en alsidig Mand. Han skulde være berejst, kunne 
tale flere Sprog og drikke tæt. En af dem, Ditlev 
Hansen, der havde Vinstue paa den anden Side af 
Frue Kirke, og altsaa var Johan Lehns Konkur- 
rent, faar af en samtidig italiensk Diplomat den 
Hos, at »han taler Italiensk, er rod i Ansigtet, puk- 
kelrygget, en god Kammerat, drikker {æi og holder 
meget af at prise Drik og mindes Italiens Herlig- 
heder. < 

Johan Lehn lod sin Son Abraham opdrage godt. 
Han var først i Vinhandlerlære hos Faderen, rejste 
saa til Udlandet i lang Tid, hvorefter han kom hjem 
og overtog Dyrkøb. Her tjente han mange Penge, 
saa at han i 1703 kunde bygge sin stolte Gaard 
paa Christianshavn. Efterhaanden som hans Kapi- 
tal voksede, gjorde han den frugtbringende paa 
forskellig Maade. Som saa mange andre Storkøb- 
mænd drev han Rhedcri i stor Maalestok, ja sej- 
lede endda selv med til Indien. Han var ogsaa 
Direktør for det ostindiske Kompagni. Han blev 
tilHge Raa(hnand i Køljenhavn. 

PersonHg har han ikke kendt Torck^nskjold. Han 
døde nemlig allerede i 1709; sin Søn har han heller 
ikke kendt meget, han var kun 8 Aar ved Faderens 
Død; men denne havde truffet Dispositioner for 
hans Opdragelse; han følle sig baade slægtsstolt 
og slægtsforpligtet; Kongen havde nemlig ophøjet 



78 

ham i Adelsstanden, og den indvandrede holland- 
ske Vinhandler er saaledes Stamfader til de to ade- 
lige Lehnske Slægter, der er velkendte og velansete 
i Danmark. 

Vi har gentagne Gange nævnt det ostindiske Kom- 
pagni. Det hentede jo som oftest sin Drivkraft, 
baade personligt og økonomisk, fra Christianshavn, 
og det var sikkert bl. a. dette Kompagnis Opret- 
telse, der gav Christian d. Fjerde Syn for, at en 
Handelshavn var nødvendig. Vi maa derfor, inden 
vi gaar videre, i korte Træk mindes dette Kom- 
pagnis Historie, der jo for saa vidt har haft hjemme 
i Strandgade, som en Del af dets Ledere har boet 
der. Den 17. Marts 1616 stiftedes »det ostindiske 
Kompagni« eller »den indianske Seglation«, og 
Christian d. Fjerde var det, der efter Samraad 
med en Hollænder, Roland Crape, fik det i Gang. 
Kongen skød selv den efter Datidens Forhold anse- 
lige Sum af 17,000 Rigsdaler deri, senere laante 
han Selskabet 30,000 Rdl. til; og 1618 var de første 
Skibe udrustede. 

Mærkeligt nok var Selskabets første Direktør kun 
— fem Aar gammel. Det var nemlig Kongens uægte 
Søn, Chr. Ulrik Gijldenløve, men der forlyder hel- 
ler intet om, hvilken Indflydelse han har haft. 

I Følge Oktrojen fik Selskabet 12 Aars Eneret 
paa at handle med Ostindien, Kina og Japan. Men 
desværre forstod vi brave Danske os heller ikke 
den Gang paa Rænker, og vi faldt i Røverkløer. 
Først arriverede en »Prins af Migomme« hertil 
som Udsending fra »Kejseren af Ceylon ^< og slut- 
tede i dyre Domme en Traktat med Kong Chri- 
stian. Prinsen var en gemen hollandsk Bedrager, 
Saa drog Roland Crape af Sted, men strandede ved 
Ceylon, en Del af hans Folk blev dræbt af Portu- 
giserne, og selv bjærgede han sig m.ed 13 Mand til 



79 

Trankebar, som han købte, og anlagde Fæstningen 
Dansborg. 

Nogle Maaneder efter sejlede Ove Giedde med 
Krigsskibene »Elefanten« og »David- og to Kob- 
mandsfartøjer af Sted. Han havde »Prinsen af 
Migomme< med; denne skulde sørge for, at »Trak- 
taten« blev overholdt, men han var saa heldig at 
dø paa Overrejsen. 

Ove Giedde fik dog en Traktat med Ceylon og 
kom fire Aar efter tilbage med baade Ibenholt og 
Krydderier. 

De Strabadser, saadanne Skibes Besætninger 
maatte gennemgaa, gør man sig intet Begreb om. 
Islænderen Jon Olafsson, som deltog i et af Tog- 
tene, har i sin for et Par Aar siden i »Memoirer og 
Breve' offentliggjorte Dagbog givet en Skildring 
heraf, der, hvis man ikke vidste, at Manden er en 
vederhæftig Mand, hvis Ord i øvrigt har staaet 
deres Prøve, maa forekomme enhver som det vil- 
deste Fantasteri. 

Enden blev da ogsaa i første Omgang, at Sel- 
skabet i 1633 var insolvent; fem Aar efter sogte 
man at genrejse Selskabet, men i 1650 foreslog 
Rigsraadet det fuldstændig ophævet; i 1658 solgte 
Kongen Fæstningen Dansborg til en hamborgsk 
Købmand; men Trankebar beholdt \i. 

I 1670 kom den nye Oktroi, som satte Cort 
Adeler i Stand til at rejse Selskabet paa ny, og delte 
havde større Held med sig. Man anvendte ældre 
Orlogsskibe til Transport, og det var ikke faa Penge, 
der tjentes. Men i Krigen i Begyndelsen af det 
attende Aarhundrede gik det selvfølgelig stærk I til- 
bage for Handelen, der kom desuden uredelige 
Embedsmænd til, og fra 1729 maa det ostindiske 
Kompagni betragtes som helt ophørt. 

Xaar vi forlader det ostindiske Kompagnis sor- 
gelige Skæbne, kommer vi, medens vi ciuhiu er lier 



80 

i Strandgade, til at tænke paa et andet: det asia- 
tiske; thi som de eneste paaagtelsesværdige, om end 
i høj Grad forsømte Bygninger paa den Side af 
Gaden, der Hgger ud mod Stranden, træffer vi de 
to oprindehg saa smukke Bygninger, der endnu 
bærer Navnet: »Det asiatiske Kompagnis Bygnin- 
ger«. Den ældste af dem, nærmest Brogade, stam- 
mer fra 1738, den anden fra 1781. De er opførte 
af mørkerøde Mursten med Pilastre, Indfatninger 
og Frontoner af graa Sandsten, og de vilde være 
en Pryd for Kvarteret og Gaden, hvis deres nu- 
værende Ejer, »De forenede Oplagspladser«, havde 
Pietet og Sans nok for det gamle og skønne til at 
holde dem ved Lige. 

For at faa rigtig fat i disse Bygningers og Kom- 
pagniets Historie, maa vi tilbage til 1732, da man 
endelig havde opgivet alle Forsøg paa at genrejse 
det ostindiske Kompagni. Den 12. April gav Kong 
Christian d. VI. det store Privilegier og Eneret til 
al Handel hinsides det gode Haabs Forbjerg, des- 
uden fik det betj^delige Toldlettelser. Man sendte 
til at begynde med aarlig 2 — 3 Skibe til Ostindien 
og Kina, og de bragte Porcellæn, The, Krydderier, 
Silketøj, Damask og andre fme Stoffer og endelig — 
Lommetørklæder til Danmark. Sin Plads, hvorfra 
Varerne solgtes ved Auktion, fik Kompagniet straks 
ved Knippelsbro, men den var ikke straks saa 
stor som nu. Det var med Rette, at man til Sym- 
bol paa det Hus, man byggede der, paa Frontonen 
anbragte Merkur og Neptun, der holder Jordklo- 
den imellem sig; thi Handelen voksede og florerede 
saa stærkt, at det blev Mode for Damer og Kaval- 
lerer af den fme Verden at spadsere ud til Kom- 
pagniet for i dets »Kramkammer« at tage de 
smukke Varer i Øjesyn. ^ 

Den med dette Handelsliv forbundne Trafik lagde 
lidlig en Alen til Christianshavns Vækst. Man blev 



81 

nødt til at fylde mere og mere op ud i Strømmen, 
og Strandgade, som før paa enkelte Undtagelser 
nær havde været ubebygget paa Søsiden, blev paa 
denne Maade rykket mere og mere »ind i Landet«. 
Xu laa der: vestindisk-guinesisk Kompagnis Suk- 
kerraffinaderi, vestindisk Kompagnis Plads, Agent 
Bjørns Kølhalingsplads og Md. Fabritius' Plads, de 
to sidste er nu Holms Plads, og Købmand Jan v. 
Ostens Plads (nu Tyske Plads). Og bag ved Fre- 
derikskirkens (nu Christianskirkens) Grund laa 
Land- og Søetatens Laboratorium, der endnu kal- 
des »gamle Laboratorium . Men paa den anden 
Side Brogade voksede asiatisk Kompagnis Plads sig 
stadig større; saa fulgte Dokken, den kgl. Gryn- 
mølle, Agent Bjørns Plads (nu Wilders, Krøyers 
og Grønlandske Handels) og derpaa alt det, der nu 
hedder Orlogsværftet. 

Medens adskillige andre Kompagnier sygnede hen 
i Frederik d. V.s Dage, gælder det ikke »det asia- 
tiske«, tværtimod udsendte det i Aarene 1740 — 66 
hele 62 Ekspeditioner, og i 1748 udvidede det sin 
Grund, og et stort Pakhus, hvortil selve Oberst- 
løjtnant Eicjtved leverede Tegningen, rejste sig. Det 
staar den Dag i Dag. Et Minde om denne Kom- 
pagniets Stortid knejser endnu den Dag i Dag i vor 
skønneste Rytterstatue, Kong Frederik d. V.s paa 
Amalienborg Plads, som det taknemlige Kompagni 
rejste sin Konge, da dennes Finanser ikke slog til, 
saa at han kunde tilendeføre Arbejdet ved egen 
Hjælp. 

Aarene gik, og det asiatiske Kompagni var endnu 
omkring 1770 en af de væsentligste Faktorer, man 
kunde regne med i dansk Handel, skønt det just 
ikke altid havde danset paa Roser. I saa stor en 
Bedrift maatte der jo komme Tab, og navnlig 
svandt Handelen paa Bagindien svært ind, medens 
Kinafarerne florerede, og deres Knj)tajner l)lev an- 

Kniul HoKki'iilu'iiser: Christiiinsh.-n n. y 



82 

sete Folk i det københavnske Borgerskab. De var 
velsete rundt om i Klubberne, hvortil de bragte 
sjældne Sager hjem. Alle kender af Omtale den 
store Bolle i Drejers Klub, den var hjembragt af 
en Kaptajn og saa skør og vældig, at den kun 
kunde flyttes, inden den blev fyldt. Rundt om i 
Borgerhjemmene havde man ogsaa lækre kinesiske 
Sager baade til Pynt og til Nytte. Hele denne over- 
søiske Handel satte Præg paa Byen, men selvfølge- 
lig mest paa Christianshavn. Naar det rygtedes, 
at en Kinafarer var for indgaaende, strømmede 
Folk i Mængde ud ad Strandgade til Asiatisk Plads, 
og der var et broget Liv med Hilsener og Hurra- 
raab fra Land, medens de brvmede Gutter, der var 
Byens Kælebørn, svingede med de blanke Hatte til 
Gengæld. Man sang Viser om Sømændene i Klub- 
berne; vi kender alle Todes: »Vi Sømænd gør ej 
mange Ord«, ja helt op paa det kgl. Theaters 
Brædder naaede Forherligelsen i P. A. Heibergs 
»Chinafarerne«. 

Det var derfor ogsaa en af de Foranstaltninger, 
der gjorde Struensee upopulær, at han lagde Told 
paa The fra Kina. Der rejste sig et Ramaskrig. 
Det var en unational Foranstaltning, og Købmæn- 
dene truede med at købe deres The i Gøteborg; 
Trykket blev efterhaanden saa stærkt, at Regerin- 
gen maatte give efter. 

Og dog saa man med Ængstelse paa Kompag- 
niets Fremtid. Oktroien udløb i April 1772, og man 
ventede sig ikke noget godt af Fornyelse, naar 
Struensee skulde raade. Ingen kunde jo da vide, 
at han til den Tid var en falden Storhed, der klædte 
Hjul og Stejle paa Fælleden. 

Nu blev det altsaa Guldberg, Bernstorff og ansete 
Købmænd som Ryberg og de Coninck, der fik 
Kompagniets Skæbne i deres Haand, og disse mente, 
at det var rigtigst at give Handelen paa Bagindien 



83 

fri og lade Selskabet nøjes med Monopol paa Kina- 
farten; men det syntes Selskabets Direktion ikke 
om, saa Enden paa det blev, at det gamle Kom- 
pagni blev ophævet, og Oktroien blev givet til et 
helt nyt, der akcepterede Regeringens Forslag. 
Imidlertid indtraadte alle Interessenterne fra det 
gamle Selskab, da de havde tænkt sig om, i det 
nye, saa at det hele jo egentlig talt ikke betød saa 
særlig meget, og stor Glæde vakte det hos det 
bredere Lag, at Kompagniets Skibe stadig fik Lov 
at føre Gjøs og Splitflag. 

Men i Selskabets Indre var Freden forbi, en stor 
Opposition rasede over, at man havde givet Slip 
paa den ostindiske Handel, der dog var den, der 
oprindelig var Grundlaget. Striden tilspidsedes, og 
det regnede ned over Byen med Pjecer pro et con- 
tra, og naturligvis var saadanne Kampe ikke gavn- 
lige for Selskabets Kredit. Dette indvirkede paa 
hele Hovedstadens Handelsliv, der ved Tusender 
af Menneskers Arbejde var interesseret i Selskabets 
Ve og Vel. Striden varede lige til 1781, da en For- 
ening af det hollandske og det asiatiske Kompagni 
bragte Ro i Sagerne, og Handelen blomstrede paa 
ny. Man byggede store Skibe, som den berømte 
Skibsbygmester Gerner tegnede, og Stillingen som 
Fører af en Kinafarer blev i disse for vor KofTardi- 
fart saa gunstige Aar i den Grad attraaet, at ad- 
skillige Officerer i Marinen var blandt dem. 

Men saa skete der den frygtelige Opdagelse, at 
tre af Selskabets mest betroede Embedsmænd havde 
besveget Kompagniet for ikke mindre end 673,737 
Rd. 74 Sk. Justitsdirektøren, lUuiher, (hiiknede 
sig d. 0. Maj 1783 for at unddrage sig Ansvaret, 
og Bogholderen, Baltier, flygtede til Sverige, saa 
man kun havde Kassereren, Jacob 1 1 olm, og hans 
Fuldmægtig, Jacob lAjncje, der begge blev arreste- 
rede, at holde sig til. 

8* 



84 

Sorgen var saa stor, at man næsten kan kalde 
den en Landesorg, og den gav sig mange rørende 
Udslag. Saaledes tilbød en Del Matroser af Kom- 
pagniet at udruste et Togt til Hveen for at tage 
Battier til Fange, da Rygtet sagde, at han opholdt 
sig der. 

Imidlertid tilbod Baitier, da Holm ikke kunde 
gøre Rede for Bedragerierne alene, i Juni at vende 
tilbage hertil, naar han fik frit Lejde — og Diæter. 
Han kom saa hjem og levede frit og højt i de to 
Aar, Undersøgelsen stod paa, hvorefter han rolig 
tog tilbage til Sverige, hvor han døde i 1787. 

Ansvaret skulde nu hvile paa de i Bedrageriet 
uskyldige Direktører, de store, hæderlige Købmænd 
Rijberg, Fabritius, Admiral Hoeglandt og Cramer; 
men for at berolige Gemytterne maatte Kongen — 
eller rettere Giildberg nu skride ind. Straks lød 
Kongens Tilbud paa, at han vilde dække alt af sin 
Kasse; men da man ikke var beroliget herved, 
mødte Giildberg selv paa Generalforsamlingen med 
en kgl. Kabinetsordre, der krævede Ro; men trods 
dette varede Striden ved og ebbede ud i en vold- 
som Pennefejde, hvori saa at sige hele Byen tog 
Parti, og først et Par Aar efter var Striden forbi, 
efter at de uskyldige Direktører havde maattet 
betale store Erstatninger; men Jacob Holm hold- 
tes i Blaataarn i 14 Aar derefter uden at faa Dom. 

I mange Aar blomstrede Selskabet endnu, og 
Navne som Peschiers, Erichsens og Zinns spiller 
en stor Rolle deri. Men saa kom Ulykkesaarene 
over Danmark fra 1801 — 14, og Selskabet sygnede 
som al anden Handel hen. Der blev stille i Strand- 
gade! 




Parti fra (Christianshavns Kanal. 



SJETTE AFSNIT. 



PAA sin Mands Kontor i den gamle Gaard paa 
Hjornet af Overgaden oven Vanciet og Baads- 
mandsstraHle sidder Madam Marie M(ir(/rctc liiint- 
zen, 1. Ache, en Auguslellermiddag 1789 travlt be- 
skæftiget med Arbejde. Udenfor skinner Solen, ved 
Siden af larmer Bornene; men hun viger ikke fra 
sin Plads, skonl der sandelig ikke er noget særlig 
tiltrækkende ved det Kontor, tarveligt og sparsomt 
som det er møbleret. 

Men det er hende dog kært, hun ved, at hendes 
Ægteherre, Andreas Bunfzei}. fra denne Plads har 
lagt Grunden til den Velstand, de nu lever i; igen- 
nem sylten lange Aar har han slidt her imod alle 
de \'anskeligheder, de forskellige Kriser har skabt, 
men nu er del Opgangstider: han ejer Skibe paa 
Soen, Skibe, der vover sig til oversoiske Havne, til 
Kina, til Gevlon: all afhaMiger af, hvad de kan 
bringe, og der gaar halve Aar imellem h\tr ny 



86 

Efterretning fra dem. Farlig er Søen selv, farligere 
endnu de mange Sørøvere og Kapere, der krj^dser 
viden om; der er ingen Beskyttelse i international 
Ret, Husets Vel og Ve hviler paa de skrøbelige 
Skibsplanker; Assurance er der paa Grund af Risi- 
koen hyppig ikke Tale om. Derfor viger hun ikke 
fra Kontoret Dagen lang; thi hendes Mand er rejst, 
og hun maa passe det hele store Maskineri, saa 
hun hver Aften kan skrive videre paa det Brev, der 
skal af Sted den første Postdag. 

Hun taler med sin Fuldmægtig Redelien og 
med Proviantmester Thomsen; hun skal udbetale 
Penge til Pingel, Meier & Go., hun skal huske, at 
Redelien møder til Auktion over Hørfrø paa Bør- 
sen Fredag Kl. 12. Ude i Skuret i Gaarden er der 
travlt, det skal ryddes, ogsaa det maa Husfruen 
paase; hun kan gøre det; thi Gudskelov er Bør- 
nene friske, og de viser Flid begge to; thi Mor 
har læst Fars Brev op for dem om, at han haaber, 
de arter sig vel. Men selv er Madam Buntzen op- 
fyldt af Ængstelse for sin Mand: har han nu nok 
Undertøj med? Nathuerne er for tynde, han maa 
købe sig nye i Korsør. — Gamle Maven, som er 
Husherrens stadige og personlige Opvartning, er 
helt vred, fordi han saadan skal rejse, hun kender 
ham nok til at vide, at naar der er Forretning at 
gøre, tager han ikke sit Helbred nok i Agt, og 
hvordan faar vi — hun siger selvfølgelig »vi« — 
ham saa hjem igen? 

— — Af dette lille Interiør kan vi danne os et 
Billed af det hyggelige Købmandshjem paa Chri- 
stianshavn, hvor Grunden lagdes til megen Vel- 
stand, men vi kan tillige beskrive Huset eller ret- 
tere Gaardene meget nøje ved Hjælp af det, der 
af den Tradition, en saadan Slægt nødvendig maatte 
skabe sig, senere er efterladt os. Gamle Andreas 
Buntzens Dattersøn, Andreas de Saint-Aubain 



87 

(»Carl Bernhard <) fortæller os selv i sine tidligere 
omtalte Erindringer, at han har brugt deres Loka- 
liteter livagtig i sin Novelle: »Et Aar i København , 
hvis Indhold iovrigt er Familien fuldkomment 
uvedkommende. Vi giver da Carl Bernhard Ordet: 

.... »Gaarden bestaar af et Forhus til Gaden og 
to Sidefløje til Gaarden, de vender Gavlene ud i 
Haven, som ved en Mur er skilt fra Gaarden og 
ved en anden, der gaar rundt om Haven, fra den 
afsides og lidet besøgte Gade, som løber bag ved.« . . 
Han fortæller videre om hemmelige Tapetdøre med 
Trapper, der fører ned til Haven, der er anlagt lidt 
gammeldags, og Rummet tillader ingen store For- 
andringer, da den er meget tæt bevokset med yp- 
perlige Frugttræer. Den hvide Havemur og et 
stort, tæt Buxbomtræ, som Bedstefar maaske selv 
har plantet, giver den et alvorligt Udseende, som 
de mange med lav Buxl)om omgivne Blomsterbede 
ikke formilder .... Familien kommer kun sjæl- 
dent derned, og det er unægtelig et oplivende Syn 
at se de grønne Træer og Indfatninger prange 
midt i Sneen.« 

Den Fløj, hvori ue gamle Kontorer findes, kaldes 
»Klosterfløjen«, og den ser virkelig ganske katolsk 
ud, saa meget mere, som Gavlen ender i en halv- 
gotisk Spids med en Kugle paa, og et højt Gitter 
ved Siden af, der adskiller Haven fra en lille Ilønse- 
gaard, minder os om de lignende Inchetninger, man 
paa Rejser ser i mange af de gamle Klostre. 

At denne Have ejer sin dybe Poesi i en duft- 
svanger Foraarsnat, forstaar man af de simple 
Ord: »Den milde Luftning bevægede næppe Bla- 
dene paa Træerne, og kun i Buxbomtræel fornam 
man en sagte Fløjten i de tætte Grene, idet Vinden 
trængte derigennem og førte den af Nalleduggen 
forsta'rkede, særegne Lugt med sig og blandede 
den med Hyacinternes finere Duft.« 



88 

Idet han en sen Nattetime ser paa »Klosteret«, 
udbryder han: »I Sandhed, det hedder Klosteret 
med Rette. Den lille Gaard forekom mig som et 
Kapel, hvor Himmelhvælvingen dannede Taget, 
og Stjernerne de evige Lamper, det næppe kende- 
lige Gitter var Sprinkelværket, som skilte det fra 
den store uoplyste Kirke, og Sangen i den tavse 
Aften var Vigilierne, den natlige Messe for de af- 
dødes Sjæle . . . . « 

Det gamle Kontor, hvor vi nys har set Carl Bern- 
hards Bedstemoder regere, var, da Drengen lærte 
det at kende, blevet fikset op; han siger, da han 
mønstrer det: »Jeg maa tilstaa, jeg fandt intet at 
rette derpaa trods al min Lyst til at ville forandre. 
Den store fremspringende Skorsten danner en hyg- 
gelig Krog ved Siden af en gammel Kakkelovn 
med store Messingzirater, hvor Onkel sad i sin 
Lænestol ved et Bord, der var fyldt med Bøger og 
Papirer. Reoler med Bøger dækkede næsten over- 
alt de mørkebrune, gammeldags med brede Sølv- 
striber og Søjler prydede Tapeter, som kun hist og 
her skinnede frem. En malet Platform paa Loftet, 
omgivet af massive Gibskarnisser, fuldendte det 
antikke, som i Tanken satte mig hundrede Aar til- 
bage i Tiden, hvilken Illusion Onkel med sin kine- 
siske Damaskes Slobrok fuldstændiggjorde.« 

Denne mærkelige gamle Gaard laa oprindelig 
ganske frit og kom i Andreas Buntzens personlige 
Eje 1779. Der kendtes da ingen Wilders Plads, og 
Buntzen havde fri Udsigt helt over til sin Broder 
i Nyhavn. En Vinterdag under et Ildebrandstil- 
fælde løb Ungdommen derover. 

Længe inden den Tid, da Buntzen fik Gaarden 
i Eje, ved vi, at her var i 1728 Samhngssted for en 
Mængde Jøder, der var flygtet fra København under 
Ildebranden, hvorved jo ogsaa Læderstræde gik op 
i Luer. Ejer var da en »Taliener« Antonio Pelli. 



89 

Tiderne gik, og gamle Buntzens Børn voksede 
lige saa hurtig som hans Forretning. Sønnen An- 
dreas kom i Lære hos ham og blev optaget i Fir- 
maet. Snart var han giftefærdig, og han ægtede 
da Camilla Cécile Victorie du Puy, en Datter af 
den bekendte Komponist, Sanger og Livjægerløjt- 
nant du Puij, hvis Skæbne her i Landet jo er nøje 
knyttet til Prinsesse Charlottes. 

Den gamle Rede var for trang. Sønnen satte Bo 
i deres Gaard i den anden Ende af Gaden; den lig- 
ger der endnu og har en ejendommelig Historie. 
Firmaet havde købt Appelbyes Plads og her ind- 
rettet Skibsbyggeri og en muret Reberbane. Til 
Ejendommen hørte to Haver, »Pladshaven« og 
»Spidshaven«, og lige overfor laa »det gamle Labo- 
ratorium«. 

Et ejendommeligt, ret storstilet Familieliv har 
udfoldet sig her. Da du Puy er forvist her fra Dan- 
mark mindes han endnu paa sin Rejse over Liine- 
borg Hede i et Brev til Datteren den hyggelige Dag- 
ligstue med den store sorte Sofa, der eksisterer 
den Dag i Dag. I spøgefulde Udtryk mindes han, 
hvorledes han der blev forkælet med sine Livret- 
ter: »Je pense souvent, tu serais bien mieux a 
Christianshavn, sur le grand sofa noir, a fumer une 
Zigare avec Busse, en atlendant que le petit plat 
de champignons s'apprete ....«, skriver han. 

Om en vigtig Episode fra delte Hjems Tid for- 
tæller Carl Bernhard: 

»Vi havde naaet Aaret 1807, og jeg var nu hen- 
ved 9 Aar gammel. Min Fader var denne Sommer 
ofte flere Dage fraværende; jeg vidste nok, at han 
da var paa Kronborg, hvor der blev stillet Kanoner 
op paa Voldene. Min Moder var ofte meget be- 
drøvet, og naar vor Læ'rer, Hr. Mathiesen, en højst 
elskværdig Theolog, som i flere Aar havde under- 
vist os, kom ud til os om Formiddagen, havde han 

Kmul llokkonhcuser: (Ihrisli:insli:iMi. O 



90 

og min Moder lange Samtaler, som ikke lod til at 
opmuntre hende. Jeg vidste ikke, at man frygtede 
for Krig, at min Bedstefader havde faaet Breve 
fra England, hvori man berettede ham, at de en- 
gelske Sørustninger gjaldt den danske Flaade, at 
han havde anset sig for forpligtet til at gaa til 
Udenrigsministeren, Grev Bernstorff — ikke nogen 
af de berømte Grever af dette Navn, men en Søn 
af den ene; at han havde vist Excellencen Brevene, 
men at denne Statsmand havde sagt, at der ikke 
var allermindste Sandhed i denne Meddelelse, det 
vidste han bedre, og min Bedstefader gjorde bedst 
i at passe sine egne Sager og lade Ministrene passe 
deres. Da alt senere var gaaet galt, og Flaaden 
gaaet tabt, gik Ministeren bagefter med en stor 
Pension, og senere gik han i prøjsisk Tjeneste .... 
En Aften i Skumringen spadserede vi Børn med 
vor Moder ned ad Vejen til København for at gaa 
min Fader i Møde, som vi ventede hjem. Da kom 
der paa een Gang en stor Sværm imod os, de brø- 
lede og sang og støjede, og mange af dem var 
drukne og ravende. Min Moder skyndte sig at naa 
et Markled og faa det lukket efter os. Og vi saa 
dem nu drage forbi. Aldrig havde jeg set en saa 
broget Sværm og hørt saa underlige Lyde. Det 
var engelske Matroser og Soldater, som skulde ind- 
skibes. De havde haft Landlov og kom nu svirende 
tilbage. Bagefter dem gik et Par Rækker høje Gar- 
dere med store Bjørneskindshuer og korte Fruen- 
timmerskørter under deres røde Uniformer med 
bare Knæ og Sandaler snørte til Fødderne. De 
hørte til et højlandsk Regiment Skotter, sagde min 
Moder, og hun var nær ved at græde over alle 
disse Mennesker, som jeg fandt saa morsomme. 
Men efterhaanden fik vi Børn ogsaa noget at vide 
om, hvad der forestod, og delte de voksnes Æng- 
stelse for Krigen.« 



91 

Kort efter flyttede Familien hen til de gamle 
Buntzens i Overgaden neden Vandel; da Morfor- 
ældrene helst vilde have alle samlede i denne Ufre- 
dens Tid. 

»Det trøstede os meget, at vi skulde bo hos Bed- 
stefader, der var saa megen Plads og saa stor en 
Have og saa mange ypperlige Kroge overalt i Huset, 
hvor der kunde leges » Røver < og »Forput-dig 
trods noget andet mig bekendt Sted .... 

Forvirringen og Ængstelsen blev bestandig større, 
jo nærmere vi kom til de forfærdelige September- 
dage, da København blev bombarderet tre Nætter 
i Træk .... Der skete Udfald baade ved Dag og 
ved Nat mod Englænderne, der kæmpedes tappert, 
der faldt og blødte mange, men det var altsammen 
forgæves. Det nyoprettede Livjægerkorps var især 
udsat ved disse Udfald, medens Borgere og Stu- 
denter besatte Voldene, hvor de heller ikke und- 
gik at have døde og saarede. 

Jeg husker saa tydelig en Nat før den første 
Bombardementsnat. Det var en trykkende, lum- 
mer Nat, min Moder og jeg sad alene i don store 
Dagligstue og ventede, at Klokken i Frelserens 
Kirke skulde slaa. Hele Huset laa i dyb Søvn med 
Undtagelse af min Morfaders gamle Maren, der 
puslede i Køkkenet for at koge Kaife til »Sønnen«, 
hvilket hun under ingen OmstaMidigheder lod sig 
betage, hun hav(Ie jo tjent Faderen , henge inden 
han blev gift. Min Moder havde paataget sig at 
vække min Fader og hendes Broder (Andreas ju- 
nior), som var Løjtnant ved Livjægerkorpset, han 
skulde være med til et Udfald i Daggry, min Fader 
skulde til sit Batteri ved KølxMihavns yderste Be- 
fæstning. Det var endnu i)a^lgmorkl u(hMif()r og 
blæste. 

Med eet hørte vi di't rumle i (iaden, vi vid.sle, 
hvad del var, men kunde dog ikke lade være med 



92 

at gaa til Vinduet, da denne fæle Lyd kom nærmere 
— det var Vognen med Ligkister til de døde, som 
var omkomne ved Udfaldet eller paa Lazarettet 
paa Søkvæsthuset, som laa tæt ved min Bedste- 
faders Gaard. For ikke at alarmere Indvaanerne 
blev disse Transporter frem og tilbage besørgede 
om Natten. 

Vognen var stablet i Højden og formodentlig kun 
løselig ombundet med et Tov, Stenbroen var under 
Reparation, og udenfor os laa der store Bunker 
Grus og Sten. Enten maa Kusken have villet und- 
gaa dem og er kommen ned i Rendestenen, eller 
han er kørt op i Bunkerne — Vognen hældede, 
Tovet sprang vel, og to Kister, den ene efter den 
anden, rullede af Vognen og ned imod vor Port 
med to dundrende Slag. Min Moder udstødte et 
halvkvalt Skrig, og jeg brast i Graad. Vognen kørte 
videre, og Kisterne blev foreløbig liggende. 

Da jeg kom til Besindelse, saa jeg min Moder 
knælende ved Siden af mig. I det samme slog Klok- 
ken i Frelserens Kirketaarn med sin mægtige, dybe 
Malmrøst. Jeg havde aldrig før hørt den slaa saa 
stærkt, forekom det mig. 

Min Moder rejste sig, tændte en lille Haandlygte, 
som var hensat til samme Brug, tog mig ved Haan- 
den, og vi begyndte vor tavse Vandring gennem det 
stille Hus, det var hende aabenbart en Trøst at 
have mig med. 

Min Fader, som altid sov meget let, var snart 
vaagen og munter og spøgte over sine paalidelige 
Vægtere. Derpaa gik vi til min Onkels Værelse i 
en af Gaardens Sidefløje. 

Han sov haardt og trygt — der laa han, ung og 
smuk, kraftig og sund, og nu skulde han vækkes 
for maaske at gaa Døden i Møde! Men han skulde 
jo vækkes. Min Moder bøjede sig over hans Seng 



93 

og kyssede ham vaagen, idet hun kaldte ham ved 
de kærhgste Navne. Omsider lykkedes det. 

Da vi kom tilbage til Dagligstuen, gik vi straks 
til Vinduet; Kisterne var imidlertid afhentet til 
Lazarettet: gamle Maren kom haltende med sin 
Kaffekande og modtog sin Morgentak af os alle, 
og lidt efter forlod min Fader og min Onkel Huset 
for at gaa hver sine Veje. Min Moder kyssede og 
velsignede dem flere Gange, det var hende grueligt 
at sende dem bort efter et saadant Varsel. Mig 
kyssede de begge nok saa kærligt, og jeg var nær 
ved at græde. Da de var borte, kastede vi os paa 
et Par Sengemadrasser, som var henlagte paa Gul- 
vet i Dagligstuen. Jeg faldt straks i Søvn og sov 
som et niaars Barn; da jeg vaagnede, gik Moder 
endnu op og ned ad Gulvet med foldede Hænder. 
Hendes røde Øjne vidnede om, hvor liden Hvile 
de havde faaet i Resten af denne uhyggelige Nat. 

Varsler har ikke altid Betydning eller rettere 
sagt, de er ikke altid Varsler. De to Ligkister var 
ikke til vore kære, den næste Formiddag vendte 
de friske og sunde tilbage. - 

Carl Bernhard fortæller ikke, at hans Morbroder, 
Andreas Buntzen, udmærkede sig under Udfaldene 
i Classens Have; vi andre ved, at det var Tilfæl- 
det, og at han i den Anledning blev hædret med 
en Æressabel og senere blev udnæ'vnt til Kaptajn. 

Men vi maa nu vende tilbage til Huset for Enden 
af Langebrogade. 

Gamle Buntzens andet Barn var jo Anna Bolette, 
gift med Kaptajn Saint-Aubain, og i dette Ægteskab 
som bekendt Forfatteren (jul Bernhards Moder. 
Da Saint-Aubains enchiu boede paa det tidligere 
omtalte, saakaldle gamle Kaadhus, mistede de en 
Datter af Kighoste: Broderen tog sig dette saa nær, 
at han hverken havde Ro Dag eller Nat: derfor 
l)estemte de bedrøvede Foru'lch'e sig til at Hytte ud 



94 

i Andreas Bimtzens rige Hjem, hvor der var Plads 
og Gæstfrihed nok. Carl Bernhard fortæller, at 
deres Lejlighed hørte til det Komplex, Hans Maje- 
stæt ejede, og som hans Fader senere blev Med- 
interesseret i, bestaaende af Skibsværft, Reberbane 
og lignende Anlæg. 

»Der blev naturligvis stor Glæde iblandt os Børn 
over denne Forandring, der vilde skaffe os en saa 
udvidet Tumleplads med Have og Gaardsrum og 
andre Herligheder, og der blev Travlhed i Hjem- 
met, hvor der overalt blev pakket ind og rumsteret, 
hvorved Børnene naturligvis ikke var de mindst 
vigtige og mindst beskæftigede.« 

Her samledes efterhaanden en Del af Familien. 
Selve Kusinen Fru GijUembourg og hendes navn- 
kundige Søn, Johan Ludvig, har ogsaa taget Op- 
hold i dette Hjem, og dette har selvfølgelig ikke 
undladt at sætte sig Spor i vor Litteratur. 

Johan Ludvig Heiberg har skrevet sine saakaldte 
»Børnevaudeviller«, som er en Art Forløbere for de 
virkelige, til sine unge Slægtninges Fornøjelse her 
i en kort Ferie fra sit trælsomme Arbejde i Kiel. 
Han sukker i sit »Farvel til de Smaa«: 

Kære Børn, jeg, som saa tit 
Eders Selskab søgte, 
naar i Haven glad og frit 
jeg med Eder spøgte, 
ak, jeg skilles snart fra jer, 
maa til Kiel desværre! 
O, hvor gerne blev jeg her, 
Ja, det ved Vorherre! 

Og han mindes glade Timer: 

Kan I huske vor Tagfat 
tit i Aftnens Skygger? 
Morten selv, den ædle Kat 
jo vort Selskab smykker: 



95 

Snart med os omkring han for, 
snart paa Bænkens Sæde 
snurred han ved Vcnskahs Ord 
ved vor stille Glæde. 

Ofte jeg i Eders Kreds 
Eventyr fortalte: 
Morten lytted veltilfreds, 
Skræk hos jer sig malte. 
Nattens Maane trostelig 
gennem Frugttræer lyste; 
tæt I klynged jer til mig 
og ej længer gyste. 

Jeg, som tidt blandt Eder stod 
selv til Barn forynget, 
som mig villig føre lod 
af jer Arm omslynget, 
jeg mig viste dog som Mand, 
naar det gjaldt at sprænge 
for Veninde, Ven og Land 
Gadens voksne Drenge. 

Af den følgende Skildring fremgaar det, at der 
var en Flok Gadedrenge, som ved Stenkast søgte 
at forulempe Havens fredelige Sinaapiger, ja en 
Sten ramte endogsaa den senere Fru Anine Li'itken, 
men Heiberg blev vred og sprang ud for at hævne 
sig; alle mente, det var taabeligt, men han kom 
urørt tilbage. 

Han har i det hele ofret sig for sine unge Ven- 
inder, han var Hest for deres Barnevogne, saa han 
endnu sveder ved Tanken, og han udbryder ve- 
modigt: 

Og mon og I mindes vil 
Blomsten i vor Klynge: 
det aimable Tjærespil 
med sin \'ippegynge!« 
Der jeg og har frelset een 
ned fra .Spillet falden: 
Lotte, som var altfor sen 
fik et Slag paa Skallen. ^ 



96 

Helt kønt ser han paa de niorsonmie Omgivelser: 

Mindes Reberbanens Hjul 
med dens tusend Ynder, 
hvor vi tit har leget Skjul 
mellem Reb og Tønder, 
og den gamle Have der 
med sin Rosensommer«. — 



O, men mindes Skibet og 

med de tvende Master, 

hvor vi i Kahyttens Krog 

sad med 01 og Knaster, ■ 

hvor jeg hjalp jer op og ned j 

ad den stejle Stige: j 

Ingen Sjæl som Offer gled j 

ned i Ægirs Rige. j 

I 
I 

Husk, hvor tit mod Smedens Gæs ■ 

jer mit Mod forsvarte ... \ 

i 
I 

Jo, han har været en galant Fætter, og han 
har elsket sit ffamle 



»Christianshavn ved Søndervold 
Kallebodske Vove! 
Kærlighed, det er dit Skjold, 
Frihed dine Love. 
Fuglen synger højt i Sky 
over Frugttræer høje, 
i hvis Skygge hviler bly 
dine Døtres Øje.« 



Ja, saa idyllisk var der den Gang paa Christians- 
havn! Og det hyggelige Borgerliv udfolder sig frit 
og fornøjeligt, som naar Skovturen — hvor Hei- 
berg er Vært for sine unge Kusiner — skal gaa for 
sig i straalende Solskin: 



97 

For Porten holder 

en Vogn fra Busk, 

den bringer os til Skovens Telte; 

mon Skræk det volder. 

at jeg er Kusk, 

o. jeg skal sikkert ikke vælte! . . , 

Kom nu Pauline*) 

Elisa**} kom I 

og lad mig ikke længer vente I 

Se Jacobine**), 

hvor god og from 

hun Livbaand om sin Soster spændte! 

Marie*'^'*), hvor blev hun dog af? Hvad nu? 

Hun trak en Kjole paa, den sprang itu. 

Ja, hun blir stor. 

sprængte som Flor 

det gamle Tøj. og Mutter skændte! 

Saa kører de i Skoven, fordelte tre og tre og 
en hos Heiberg paa Kuskesædet, og de flygter fra 
det dækkede Bord med Kalvesteg og Æg i det sikre 
Haab, at Dyrehaven bringer baade Mad og Glæde. 

Paa Vejen møder de Abrahams, Heibergs Stu- 
denterven, standser og faar en Passiar med ham; 
ud ad Nørreport gaar det til Østerbro »ad Fari- 
magen«, ad Strandvejen, hvor Vognen hælder, 
saa Børnene skriger, men Heiberg trøster dem 
ved at vise dem Sveriges Kyst med Lands- 
krona. I Sundet vader en Mand og fanger Rejer. 
Det var i de Tider! Til Charlottenlund, hvor de 
sidder i Ly af Bøge og plukker Kløverblade, og 
saa af Sted til Kirstens Kilde forbi Sølyst; de nik- 
ker til Tycho Brahes 0, jo, jo, man mærker, hvem 
der er Kusk I — Xu skal de spise, men det er igen 
galt med ^L'lries Tøj, det sprækker! Hun er lækker 
og vokser høj, hun maa tage Kjolen af, og Jacobine 



*) Pauline Buntzcn. dod ugift. 
**) Pllisa og Jacobine Jorgcnsen. to Legekammerater. 
***) Senere Fru Strøm, Nationalbankdirektijr Siroms Moder. 

Knud Bokkenhcuscr: Christianshavn. 10 



98 

maa sy den. Efter en god Middag kommer de paa 
Bakken. De beundrer dens Herligheder, Kavalleren 
følger sine smaa Veninder lige til »Kirstens under- 
jordiske Bæger«. Snart skinner Maanen, og Hesten 
sparker med tunge Hov og ønsker sig af Stald i 
Tide. Og saa i Morgen skal Skolen begynde igen 
med sin Alvor: 

Moralen er: Alt veksler paa vor Jord, 
og Sorgen stedse gaar i Glædens Spor.« 

Et lille Vinterbilled viser os, hvorledes de ældre 
sidder hjemme, de er ikke raske. » Tante » (Fru 
Gyllembourg) »taber Kraften, hun kan ej længer 
gaa, og »Fatter« (Andreas Buntzen), som har 
haft'en, fik ondt i store Taa«. Man ser Fruen 
slæbe sig ved en Kæp, hun gør de mest forvovne 
Hop, men takket være »Bedstefaders spanske Rør« 
har hun faaet en »anden Fod«, derfor kalder Bør- 
nene hende »Madam Kølle«. Fatter selv ligger af 
Podagra, Marie vil skænke Thevand til Gæsten, 
men han siger i komisk Sorg: 

»Giv mig en Dram, 
jeg kan, saa Skam, 
ej taale Thevand nu.« 

Heiberg faar sin Moder anbragt i den ene, sin 
Onkel i den anden Ende af Sofaen og krammer 
ud med sine Nyheder: Nu kommer Kongen snart 
hjem fra »sine tyske Riger«, Kursen skal snart 
sættes al pari, der er roligt i Vesten og Kroningsfest 
i Rheims, alene Kongens Dragt skal være en Million 
værd. Det maa der drikkes en Snaps paa endnu! 
Men nu er Natten ved at komme. Der høres Væg- 
terraab og Tuden fra »Laboratoriet«. 

I den lille Havepavillon har Heiberg opført sine 
Marionetkomedier, f. Eks. »Pottemager Walter« 
for et udsøgt Parket, hvoriblandt Baggesen og 
Oehlenschlåger; adskillige andre Berømtheder har 



99 

haft deres Gang i Huset, saaledes den udmærkede 
Skuespiller Fr. Schwartz og Professor Weyse, der i 
en Tidlang var Fru Gyllembourgs Spillelærer. 

I > Københavns flyvende Post: 1827 Nr. 11 fort- 
sate Heiberg sin christianshavnske familiære Poesi 
og satiriserer over Københavnsposten , idet han 
optager en »Christianshavnspost , der bringer lig- 
nende Smaatterier til Torvs som det nævnte Blad; 
men herved kommer han ogsaa til at give et Par 
morsomme Smaatræk af Christianshavns Fysiog- 
nomi paa den Tid. Det hedder saaledes: 

»Paa Christianshavn, hvor vi i mange Stykker 
maa staa tilbage for København, have vi ikke set 
meget til Kanefarten. Men derimod kunne Glide- 
banerne her betragtes som en national Forlystelse 
for det halvvoksne christianshavnske Publikum. 
Ifølge sikker Beretning fra en paalidelig Dreng*) 
skal der alene i Overgaden oven Vandet fmdes 27 
gode Glidebaner (de ganske smaa ere ikke indbefat- 
tede i dette Tal). Men den største af alle er i Baads- 
mandsstræde. Her saa man under hele Frosten de 
største og anseeligste Drenge løbe. Hans Morten- 
sen'-^-^) viste sig især fra en glimrende Side og 
lagde stort Talent for Dagen. Han var iført en 
graa Kavai og gule Xankins Benklæder. Paa Hove- 
det bar han en blaa Kasket, og hans Bøger hang i 
en Rem over Skulderen uden at genere ham i mind- 
ste Maade i den beundringsværdige Lethed, hvor- 
med han gled. Ogsaa Jens ('hrislensen, Peter Las- 
sen, Niels Jørgensen og Carl Østergaard lagde ved 
denne Lejlighed store Talenter for Dagen. Det er 
rimeligt, at det indfaldende stærke Tøvejr har noget 
hindret Glidebanernes stærke Færdsel, men den i 
Forgaars indtrufne Frost vil formodentlig bringe 



*) Hermed menes Camillo liiintzcn, der dode som Major 
i Artilleriet 18f)3. 

**) W kender luini fra Aprilsnarrene 

10* 



100 

dem i Gang paa ny; dog er det at formode, at et 
nyt Tøvejr vil atter gøre Ende paa alle disse Glide- 
baner; naar kan ikke bestemt siges; men efter al 
Rimelighed vil det ske inden Hundedagene.« 

»Ildsvaade. I Fredags Aftes omtrent Kl. 9 skræk- 
kedes Christianshavns Indvaanere ved Brandraab 
af to Æblekjellinger, som saa en Mand i Overgaden 
oven Vandet puste sin Pibe ud over Kanalen, saa 
at Vinden førte to store Gnister af den hen over 
Laboratoriet. Lykkeligvis slukkedes begge under- 
vejs. Gamle erfarne Folk forsikrede, at dersom 
disse Gnister var faldne i Krudtmagasinet, saa vilde 
hele Laboratoriet ufejlbarlig være sprunget i Luf- 
ten. « 

y>Coqvetteri med Publikum. I Store Torvegade 
bor en ret smuk Pige, som har bragt det temmelig 
vidt i denne Kunst. Endskjønt hun bor paa anden 
Bagsal, ved hun dog ved alle Slags listige Paafund 
at komme til at staa i Forhusets Stueetage og i et 
Vindue med Spejl udenfor, hvorved hun lig en 
Telegraf korresponderer baade med Amagerport 
og med Sukkerhuset Phønix i København, paa 
den anden Side Vandet bag Børsen. Hvad disse 
Bestræbelser især om Lørdagen lede til, derpaa har 
man allerede haft noksom gyldige Vidnesbyrd, og 
Resultaterne kunne næppe være tvivlsomme.« 

»Mærkelig Mangel paa Isenkræmmere. Paa hele 
Christianshavn findes ikke en eneste Isenkræmmer. 
Dette er en mærkelig Mangel paa Isenkræmmere.« 

Der er ingen Tvivl om, at en Del af disse Notitser 
har deres Udspring fra det fornøjelige Samliv mel- 
lem de mange Slægtninge i Overgaden. 

Og dog var det ikke under de gamle lyse Forhold, 
disse Ting er blevet til. Det gamle Handelshus, 
som under Andreas Buntzen'ernes Ledelse havde 
oplevet en glimrende Periode, ja paa en Gang havde 
ejet hele 17 Skibe i Søen, som stod i Forbindelse 



101 

med de mest ansete Huse ude i Europa og i Østasien, 
havde under Krigen med England lidt store Tab; 
flere Gange opbragte Englænderne kostbare Lad- 
ninger; dertil kom Forlis, Briggen >Den unge An- 
dreas« gik under, og Skibet »Anna Bolette blev 
indbragt til Cadiz, forladt af Mandskabet og uden 
Master. Ingen af disse Skibe havde man i de Tider 
kunnet assurere. Tab føjede sig til Tab, og i 1826 
maatte Andreas Buntzen opgive sit Bo. Familien 
vedblev dog at blive boende i det gamle Hjem ved 
Langebrogade, og som Anerkendelse for sin Dyg- 
tighed og Hæderlighed udnævntes Buntzen derefter 
til Kornskriver. Han døde 1830. 

Da den unge Johanne Louise Pætges paa Grund 
af de vanskelige Forhold i det Wexschallske Hus, 
hvor hun havde haft sit Hjem en Tid, maatte se 
sig om efter en anden Bolig, tilbød Fru Gyllem- 
bourg hende foreløbig Ophold hos sig i Overgaden: 
»Da min Søn ikke bor hos mig< , føjede den fme, 
lille Dame til, > kan det vel ikke give Anledning til 
nogen Art af Sladder <'. Den unge Pige slog til, 
og den 28. April 1830 flyttede hun ind i Fru Gyl- 
lembourgs Hjem. 

Johanne Louise var jo den Gang forlovet, men 
meget mod sit Hjertes Ønske; hun fortæller om 
de Kvaler, hun led, naar hun, siddende i sit lille 
Værelse, der laa lige paa Hjørnet med et Vindue 
til Volden og et mod Langebrogade, og som var 
saa lille, at Heiberg spøgende kaldte det Lygten , 
kunde se sin Tilkommende komme nede fra Lange- 
bro. 

Heiberg spiste hver Middag hos sin Moder, og 
han gjorde dybt Indtryk paa den unge Skuespiller- 
inde, saa at denne hævede sin tidligere Forbin- 
delse. 

Til Fru Gyllembourgs Bolig horle en lille Have, 
som hun havde ladet sætte smukt i Stand. Under 



102 

et stort, skyggefuldt Kastanietræ drak hun og Jo- 
hanne Louise hver Sommermorgen deres Kaffe, og 
hele Formiddagen sad de der og syede, og efter 
Middagen samledes man igen der, og Heiberg læste 
højt. 

For at faa mere Ro til at indstudere sine Roller, 
byttede Jfr. Pætges Værelse og fik et, der laa paa 
den anden Side af en stor Sal og i den modsatte 
Ende af Huset, i hendes Værelse hang Jens Juels 
kendte Portræt af P. A. Heiberg, og det var i denne 
Stue, det lille Bord stod, i hvis Skuffe Johan Ludvig 
hver Aften lagde et »lille Capitel«, den unge Dame 
skulde læse paa Sengen. 

Det var gennem disse Smaasedler, at de elskende 
fandt hinanden, hvorpaa de den 31. Juli 1831 lod 
sig vie i Slangerup Kirke; og dermed ophører den 
Heibergske Slægtshistorie med at være knyttet til 
Overgaden. Men den er vedblivende tæt forenet 
med Christianshavn, thi de nygifte fik Bolig i Bro- 
gade Nr. 3, nu Nr. 5; og hos dem boede baade Fru 
Gyllembourg og hendes Plejesøn Georg Buntzen. 

Der er fra dette nye Hjem opbevaret et Par Min- 
der, der er saa kvikke, at de bør kendes af flere 
end dem, der faar Lejlighed til at læse en nu næ- 
sten glemt lille Bog af H. P. Holst: »Fra min Ung- 
dom«. Den burde kendes af flere, da den inde- 
holder morsomme og fine Ungdomsminder. Et af 
disse hedder: Nummer 3 i Brogade og lyder: 

I Brogaden ude paa Christianshavn 
Straks foran paa venstre Side 
Stod der en Bygning, mystisk og mørk 
Og gammeldags — det skal Gud vide! 

Porten var skummel, Opgangen trist, 
Men var man først inde i Stuen 
Og fik et Haandtryk, venligt og varmt, 
Og et fint lille Smil af Fruen 



103 

Saa straalede alt i feagtijf Glans, 

Saa glemte man Prosavrimlen. 

Og Dagens Træthed, dens Byrde og Savn — 

Man var som lukket i Himlen. 

Og endnu velsigner jeg tit det Hus, 

Der boed' kun Tre derinde,*) 

Men »det var en Treklang, en stolt Harmoni 

Hvis Lige man aldrig vil finde. 

Den ene var Fruen y.caé'^o/fjr,*^) 
Blandt de Stjerner, der dengang funkled, 
Theatrets straalende Kooh-i-nor, 
Hvis Glans endnu ingen fordunkled. 

Den anden var han, hvis vittige Pen 

Ej kendte til Frygt eller Dadel , 

Hin Smagens Ridder, hin Tænker og Skjald, 

Der gav Sproget Finhed og Adel. 

Den tredie var hun, som kvindelig bly 
Bestandig maatte sig væbne 
For at undgaa al den Berømthed, som 
Efter Døden blev hendes Skæbne. 



I denne Kreds fik Livet et Skær, 
Som ellers sparsomt kun findes. 
Et Skær af ynde fuld Alvor — to 
Begreber, som sjæ'ldent forbindes. 

Man mærkede vel, at de leved' ej blot 
For Timen og for Minuttet. 
At det Baand var ej blot af jordisk Natur, 
Som saa fast til hinanden dem slutted; 

At den Gerning, som de \'wd sig til. 
Som fik Ordene tit til at tlamme. 
Havde fælles Udspring, fælles iiod 
Og stræbte hen til det samme. 



*) Georg Buntzen havde, da Holst kom i\er, faaet sit 
eget Hjem. 

**) Et græsk Ord, der kan oversættes: ^Frucn for alle Fruer-. 



104 

Og dog var der Glæde i al den Gaard, 
Og ingensteds fandt jeg Tonen 
Mer livlig beaandet, mer glad end her, 
Hvor Aandrighed byggede Tronen. 

Snart var det Heibergs tørre Komik, 
Snart en drillende Skæmt af »Fruen«, 
Et Indfald, en kaadmundet Spøg af en Ven, 
Der fremkaldte Latter i Stuen. 

De var begge nylig kommet fra Ems 
(Det »nylig« er tred've Aar siden, 
Men Indtrj^kket af hine Aftener, nej ! 
Det er ikke falmet med Tiden). 

At »Fruen« var henrykt over sin Tur 
Kunde paa alt man spore. 
Med eet hun sagde: »Jeg havde nær glemt 
Noget, der vist vil Dem more. 

\'il De tænke, Heiberg var formelig vred, 
Naar Herrer i Kursalen saa mig. 
Københavnske Herrer, og de saa kom hen 
For artigt at hilse paa mig.« 

— Han tog sig en Pris. »Naa!« sagde han i 

Sin allergemytligste Tone, 

»Man kommer da ej i en Kursal for 

At se Folk gøre Kur til sin Kone.« 

»Javist! Men en Dag blev han græsselig flov; 
I hans Ansigt Vreden sig malte, 
Thi just som han kom i Døren, han saa 
At der stod foran mig og talte 

En smuk, elegant beleven ung Mand, 
Som med milde beskedne Blikke 
Vendte sig til ham og hilste ham først, — 
Men Heiberg hilste ham ikke. 

»Jeg priser min Lykke,« sagde han let, 
»Der har saaledes det føjet, 
At jeg her kan takke Dem begge to.« 
Og atter han artig sig bøj ed. 



105 

'Jeg er Prins Christian*). Naa, De kan tro, 
At saa kunde Heiberg bukke, 
Smile som en njslaaet Toskilling og 
Tale sødt som en Sirupskrukke. — 

"Naturligvis! — Der er Forskel paa 
En Springfyr — sae han med Latter, 
'>0g saa paa en Prins — og saadan en Prins I '^ 
Og saa tog en Pris han sig atter. 

Saadan var Tonen. Ak, endnu tit 
Forunderligt Sindet den gækker. 
Og mangt et Minde, dæmpet og blødt, 
Fra hine Dage den vækker. 

Huset er borte. Kun faa af dem, 

Som kom der, er endnu tilbage. 

Men de har vist sandet, at til dette Hus 

Har de siden ej fundet Mage. 

Og underligt er det ej heller, om 

Dette Hus de ære og hædre; 

Thi hver Gang man var der, følte man, at 

Man blev en anden og bedre I 

Hvis man af denne lille Skitse vil formode, at 
det Heibergske Hus var et særligt aabent Hus, tager 
man fejl. Heibergs Aandsaristokrati gjorde ham 
tværtimod snarere indelukket. Han siger selv, at 
han ikke kunde tænke sig Muligheden af at bo 
i en Lejlighed uden Entré, da han ikke kunde ud- 
holde Tanken om, at Gud og Hvermand skulde 
kunne gaa lige ind til ham. 

En maaske lidt ondskabsfuld Anekdote fortæller, 
at Heiberg, da han var kommet til at bo paa Sø- 
kvæsthuset, altid sagde til Folk: »Se endelig op, 
naar De kommer forbi , fordi han vidste, at der 
paa den anden Side Sokvæslhusel ikke var saa- 
dan almindelig Færdsel, at Folk havde Anlechiing 
til at gaa derned. 

Inden vi forlader de Heibergske Hjem, maa vi 



*) Senere Christian d. VMI. 

Knud Hokkcnheuscr : Christianshiivn. 1 1 



106 

dog give H. P. Holst Ordet en Gang endnu. Han 
har skrevet et lille Digt, der hedder: »Hushold- 
ningsregnskaber« : 

Hos Heiberg sad jeg en Formiddag, 
Jeg husker ej mer, hvad jeg vilde 
Saa tidlig der ude, — jeg mindes kun, 
At hele Huset var stille. 

Vi sad og snakked gemytligt. Med eet 
En Haand paa Laasen sig lagde. 
Og straks efter kom Fru Gyllembourg ind 
Med et stort Manuskript og sagde: 

»Aa, Ludvig, hvis Du har Tid, saa vil 
Jeg nok vise dig . . .« — »Ja, hvorfor ikke?« 
Afbrød han hende med ængstelig Hast 
Og Forlegenhed i sine Blikke. 

»Men jeg er ikke ene.« — Hun gav et Skrig, 
Og betuttet vilde hun flygte. 
»Kære Fru Gyllembourg! Det er kun mig — 
Mig plejer jo ej De at frygte.« 

— »Aa, er det Dem! Ja, jeg ser jo saa slet . . . 
Jeg troede, her var slet ingen. 
Og saa blev jeg saa bange for, at jeg kom 
Til Ulejlighed . . . ja, det er Tingen — 

Men nu gaar jeg igen. Farvel!« Jeg saa 
Hun holdt Manuskriptet bag Ryggen, 
Og sagde: »Jeg fik dog et Glimt at se . . . 
Af Dem; derfor takker jeg Lykken.« 

Mit Blik faldt paa Heiberg. Det var mig klart. 

At Situationen ham gotted. 

Især da han længer ej frygted for. 

At hun uforsigtig sig blotted. 

»Du vilde vist mig noget?« sagde han tørt, 

Og det kan jeg godt erindre, 

At jeg saa et muntert, satirisk Glimt 

I hans mørkbrune Øjne tindre. 



107 

Hun rj'sted" paa Hovedet. Aa, det var kun 
Husholdnings-Regnskaber, Kære I 
Det har ingen Hast I Jeg kan vente med dem, 
Saa længe som det skal være! 

Husholdnings- Regnskaber! tænkte jeg, da 
Jeg gik bort en halv Time efter. 
Mens for Tanken den lille Skikkelse stod, 
Som gemte saa store Kræ^fter. 

Husholdnings-Regnskaber! Ja, hun har Ret, 
Hvad hun skrev, jo vidner i Livet 
Om, hvorledes hun har holdt Hus med det Pund, 
Som af Forsjnet blev hende givet. 

Med det Regnskab, tror jeg. kan trøstig hun 
For sin Herre og Mester træde, 
Naar engang hun har endt sin Pilegrimsgang 
Og gaar ind til sin Herres Glæde! 

Xii er alle de Personer, der kendetegnede det 
Liv, der fortes i de Buntzen-Heibergske Hjem, for- 
længst under Mulde, men i Slægten lever en stærk 
Tradition; Slægtsnavnet Andreas Buntzen er fulgt 
igennem Led efter Led, og det er den nuværende 
Bærer af dette Navn, hvem Forfatteren af disse 
Linier for en stor Del kan takke for deres Ind- 
hold. 

Overgaderne underkastes selvfølgelig ogsaa de 
Forandringer, Tiden kræver; men det gamle Hus 
for Enden af Langebrogade ligger der dog endnu. 
At der ogsaa er andre Slægter, der værner om deres 
F'amiliehistorie og deres Slæglshjem, ejer Christians- 
havn et af de smukkeste Vidnesbyrd om i den 
statelige Gaard i Overgaden neden Vandel, der 
bærer Navnet den Heeringske. Den er opfort 1785, 
men er vedligeholdt og holdt i Ære paa en Maade, 
der tjener Slæ'gten til Hæder og Byen til Pryd. 



11* 




Parti fra Overgaden neden Vandet. 



SYVENDE AFSNIT. 



Hans Heinrich Baumgarten stammede fra Pinne- 
berg i det holstenske, og hans Fader var 
Bondemand. Drengen mistede tidlig sine Forældre 
og maatte til sit syttende Aar arbejde ved Land- 
bruget, skønt hans Lyst stod til Haandværket. I 
1823, da han var sytten Aar gammel, lykkedes det 
ham dog at komme i Lære hos en Ligkistesnedker 
i Hamborg, og her blev han efter halvfemte Aars 
Forløb Svend og skulde nu egentlig have været 
Soldat, men mente, at hans Fædreland kunde have 
større Nytte af ham som Haandværker end som 
Kriger, og i Stedet for at tage hjem og melde sig til 
Fanen drog han i 1828 til København, hvor han 
fik Arbejde hos den bekendte Maskinbygger Fr. 
Schiøtt, hvis betroede Mand han hurtigt opnaaede 
at blive. 

Men i 1832 gik Schiøtt Fallit, og Baumgarten, 
der i Mellemtiden havde giftet sig, stod nu uden 



109 

noget Erhverv. Han levede da en Tid af tilfældigt 
Arbejde, især ved at tegne Maskiner for Folk baade 
her og i Sverige. Saa kom der Sygdom til, men 
nogen Tid efter fmder vi ham som Maskinmester 
ved det store Blad »Vossische Zeitung i Berlin, 
og i de tre Aar, han levede der nede, benyttede 
han al sin Fritid til at studere Industriens nyeste 
Opfindelser og gøre sig saa fuldkommen som mu- 
ligt i Maskinfaget. 

Da Prins Christian, senere Christian d. Ottende, 
opholdt sig i Berlin, gik Baumgarten til ham og 
fortalte, at han agtede at etablere sig som Maskin- 
bygger i København; men Prinsen, der vidste, hvor 
ilde det var gaaet Schiøtt, og hvor meget Staten 
havde tabt ved ham, fraraadede Baumgarten at 
gøre noget Forsøg, da Staten i al Fald ikke kunde 
hjælpe. 

Men dette Afslag skræmmede ikke den virk- 
somme Mand, som stolede paa sine egne Kræfter, 
og i Oktober 1839 sagde han med Kone og tre 
Børn Berlin Farvel og tog til København, hvor han 
en kort Tid havde Ansættelse som Maskinmester 
ved »Berlingske Tidende, derefter forsøgle han 
sig først som Jernstøber paa Farimagsvej, saa som 
Farvekoger, begge Gange i Kompagni med andre; 
men det blev dog ikke til noget større. 

Prinsen, han havde truffet i Berlin, var imidler- 
tid blevet Konge, og han havde dog haft et godt 
Indtryk af den djærve unge Haandværker, saa at 
han hjalp ham til at blive ikke l)lot fritaget for 
Militærpligten, men ogsaa til Eftergivelse af den 
Straf, han egentlig skulde have haft, fordi han ikke 
havde meldt sig til Tjeneste. 

Den 18. FebriKir 7<SI.7 fik Baumgarten da kgl. 
Bevilling til at oprette et Maskinværksted. 11. Marts 
tog han Borgerskab, del Rejersenske Fond gav ham 
et rentefrit Laan af 500 Rdl., og han aal)iuMh* nu 



110 

et lille bitte Værksted i et Baghus paa Købmager- 
gade Nr. 5 (nu Nr. 46), og det var den første Be- 
gyndelse til den senere saa omfattende Virksom- 
hed, der nu bærer det verdenskendte Navn: Aktie- 
selskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibs- 
byggeri. 

Den første Bestilling, Baumgarten fik, var at lave 
et Murerlod, og herfor fik han en Betaling af 1 
Mark. Denne Mark gemte han, og den opbevares 
endnu i den Burmeisterske Slægt. Men snart gik 
det livligere med Bestillingerne, og han fik mange 
Reparationsarbejder for Bogtrykkerierne og gav sig 
til at fabrikere Handskesymaskiner. Men han fik 
snart Lokalevanskeligheder. Han havde sit Værk- 
sted paa anden Sal. Her havde han anbragt sin 
Ambolt, og hver Gang han slog paa den, rungede 
det naturligvis i hele Huset fra Kælder til Kvist. 
Saa klagede Lejerne, og Værten forbød ham at 
hamre, hvis han ikke vilde flytte. Han lovede at 
lade være, men nu anbragte han sin Ambolt paa 
Fjedre, saa at Slagene i al Fald ikke lød stærkere, 
end at Husfællerne lod, som om de ikke hørte 
dem. 

Imidlertid var Baumgarten bleven Medlem af den 
nystiftede Industriforening, han traadte snart ind 
i dens Forevisningsudvalg og siden 1846 i dens 
Bestyrelse. Selv var han en af de flittigste Udstil- 
lere, og han fik Ry for sine smukke og praktiske 
Arbejder. Hans Arbejde voksede, han maatte flytte 
hen i Møntergade, hvor han gik i Kompagni med 
en Kleinsmed Winther. Men da ingen af dem 
havde den til Anskaffelse af Raamaterialer fornødne 
Kapital, blev Baumgarten snart utaalmodig. Ideerne 
gærede og sydede i ham. Han maatte og vilde 
frem, han vilde have noget nyt at tage fat i, og 
en skønne Dag bankede han paa H. C. Ørsteds Dør 
og forklarede ham sin Nød. Ørsted havde lagt 



111 

Mærke til hans Udstillinger og havde stor Interesse 
for ham. Han lovede at skafTe ham en Kompagnon 
med Kapital og teknisk Indsigt og anbefalede ham 
snart efter en ung polyteknisk Kandidat, Carl Chr. 
Burmeister, der tidligere havde været hans Assi- 
stent, men nu opholdt sig i Paris netop for at stu- 
dere Maskinbyggeri. 

Burmeister var født i København i 1821, paa 
denne Tid altsaa netop 25 Aar. Hans Fader var 
indvandret som Kok hos den franske Minister, blev 
senere Restavratør i Silkegade, saa i Lille Kirke- 
stræde og døde som Ejer af » Toldbodbørs < paa 
Hjørnet af Toldbodgade og Amaliegade. Han stam- 
mede fra Mecklenburg og havde taget Navnet Bur- 
meister, fordi en af hans Forfædre havde været 
»Burmeister« o: Sognefoged nede i det Plattyske. 

Sønnen Carl Christian arvede en meget pæn lille 
Sum og studerede paa polyteknisk Læreanstalt fra 
1836—42; Ørsted havde lagt Mærke til ham og be- 
nyttede afvekslende ham og Peter Faber (»Land- 
soldaten s Digter) som Assistenter ved sine fysiske 
Forsøg. Nu anbefalede han ham som sagt til Baum- 
garten, og de to blev snart enige, intelligente, ar- 
bejdslystne og kraftige Folk, som de var, og den 
20. Juli 18A6 stiftedes Firmaet Baumijarlen o(j Bur- 
meister, der foreløbig blev i Mønlergade og be- 
skæftigede de 30 Mand, Baumgarten allerede havde 
paa sit Værksted. 

Det varede imidlertid ikke længere end til Sep- 
tember, saa blev Møntergade dem lor snu'ver, og 
for 12,000 Rdl. købte de af Sporemagermesler Otto 
Ejendommen Nr. 170 paa Hjørnet af Overgaden 
n. Vandet og Lille Sofiegade. Her fik de større 
Maskiner, fordoblede deres Arbejderes Anlal og 
anlagde et Jernstøberi, hvor der udførtes Damp- 
maskiner paa flere Hestes Kraft. 

Der blev nu ogsaa Lejlighed for BaumgarhMi til 



112 

med Understøttelse fra det Rejersenske Fond at 
rejse til England, Frankrig og Belgien, og han kom 
hjem med Planer om Jernstøberi og Ventilations- 
og Varmeanlæg. Snart efter fik Firmaet den første 
Bestilling i denne Retning — et Varmeapparat til 
Christianshavns Fængsel. 

I 1849 begyndte de at fabrikere Sødampmaski- 
ner. Burmeister, der var en vidtskuende Mand, 
saa, at nu var Dampskibenes Tid inde, og han lod 
derfor al Kraft sætte ind paa at naa det store Maal: 
at faa eget Skibsværft. Først forhandlede Firmaet 
i 1851 med Regeringen om at købe en Del af Gam- 
melholm, nærmest Nyhavn; men det gik ikke i 
Orden. De henvendte sig derefter til Jacob Holm & 
Sønner og lejede Engelskmandens Plads ud til Hav- 
nen og Christianshavns Kanal, imod at Jacob Holm 
& Sønner skulde udføre alt Tømrerarbejdet ved 
Skibenes Bygning. Men der krævedes nu nye Værk- 
steder og Bygninger. 

I 1851 byggedes en stor Bygning paa Hjørnet af 
Sofiegade, og Aaret efter købte man Naboejendom- 
men, og der blev god Brug for dem; thi atter æn- 
dredes Signalerne i Skibsbyggeriet; nu gjaldt det 
Jernskibe, og for at slaa til Lyd herfor udstillede 
Baumgarten & Burmeister i 1853 i Industriforenin- 
gen en Jernskibsmodel, der vakte uhyre Opsigt, og 
det havde den behagelige Følge, at Firmaet fik 
Æren af at fremstille det første danske Jernskib, 
idet Staten i 1854 bestilte »Troppetransportfartøj 
Nr. 1« hos det. 

Fra den Tid af var der stadigt Samarbejde 
mellem Marinen og Baumgarten & Burmeister, og 
det gjaldt især Leverance af Dampmaskiner til Or- 
logsskibene. Den første af disse leveredes til Fre- 
gatten »Jylland«, havde 400 Hestes Kraft og ko- 
stede 200,000 Rdl. Det hele saa altsaa straalende 
godt ud, den Mark, der i Købmagergades Baghus 



113 

lagde Grunden til den kommende Velstand, havde 
ynglet, og endnu midt i 50'erne stod man omtrent 
daglig overfor nye Krav, som krævede nye Ud- 
videlser, nye Opgaver, der kaldte paa friske Kræfter, 
Og da vi manglede tilstrækkelig sagkyndige Skibs- 
byggere til at lede Arbejdet paa Værkstederne her 
hjemme, hentede man to r'ranskmænd hertil, Lalle- 
inancl og Ae ker, som begge blev gode danske Bor- 
gere, velkendte og afholdte paa Christianshavn. 
Acker holdt længst ud, først 1904 tog han Afsked 
for at nyde Resten af sit Liv i velfortjent Hvile. 

Havde man ikke Selskabets Bøger at holde sig 
til, kunde man med Lethed konstatere dets Vækst 
igennem oO'erne ved de stadige territoriale Udvi- 
delser. Ved Udgangen af Tiaaret havde man et 
Areal af en Tønde Land, der strakte sig fra Gamle 
Laboratorium« til Overgade 7 og Wildersgade 10, 
og de 30 Mand, man var rykket ud til Christians- 
havn med fra Møntergade, var blevet til 450, Ar- 
bejdslønnen var nu 3000 Rdl. om Ugen. Og det 
var endda kun, hvad der vedkom Værkstederne, 
hertil kom Kontorer, Tegnestuer og Støberi med 
deres hele store Personale. 

Da Baumgarten i 1861 fandt, at han nu havde 
fortjent Hvile, og trak sig tilbage fra sin Virk- 
somhed, saa han som Frugt af sin Manddoms 
Arbejde en blomstrende, stedse voksende Institu- 
tion, der gav Mængder af Mennesker Brødet og 
var til Hæder og Gavn for Danmark. Han havde 
til fulde aftjent den Væ^rnepligt, han i sin Ung- 
dom unddrog sig fra. Shitningen af sil Liv til- 
bragte han i Lyngby. Men helt uden Beskæftigelse 
kunde den llittige Mand selvfølgehg ikke være. 
Det vilde have vædret en for brat Overgang. Han 
arbejdede i sin Have, ved sin Drejerbienk og sit 
Tegnebræ^dt. Ej heller hans tekniske Snille for- 
na'gtede sig; han konstruerede en Maskine til at 

Knixl Mokkenheuser: (Christianshavn. 12 



114 

udprikke Frimærkeark; Thieles Bogtrykkeri købte 
den, og den viste sig mere praktisk end de liidtil 
benyttede engelske. 

Den 3die Marts 1875 døde Baumgarten, 69 Aar 
gammel. Den pinnebergske Bondedrengs sæl- 
somme Saga var endt; men hans Værk levede 
videre ! 

Burmeister savnede naturligvis Samarbejdet med 
Baumgarten; kun fire Aar arbejdede han alene, 
saa søgte han en Medarbejder, og i 1865 blev 
»Baumgarten & Burmeister til ^> Burmeister tC" Wain«. 

Den nye Mand, hvis Navn erstattede Baum- 
gartens og endnu er knyttet til Firmanavnet, var 
en af Burmeisters igennem Aaringer prøvede Ven- 
ner, William Wain, der var født i 1819 i Nær- 
heden af Manchester. Han fik fra ganske ung 
Uddannelse i Maskinbyggeri i sit Fædreland og 
blev allerede 20 Aar gammel Mester paa en Ma- 
skinfabrik i Norwich. Derfra drog han til Lon- 
don, hvor han fik Ansættelse paa en anden Fa- 
brik, der imidlertid gik i Stykker, og Wain stod 
pludselig uden Beskæftigelse. 

Til alt Held opholdt den danske Marineløjtnant 
N. E. Tuxen sig netop i de Dage i London for 
at gøre Bestillinger til Marinen og for at finde en 
duelig Mand, der kunde gøre Tjeneste i Postvæ- 
senets Skibe og senere knyttes til Orlogsværftet. 
Han forhandlede med Wain, og i Foraaret 1844 
kom denne her til Danmark og blev Maskin- 
mester i Postskibene. 1848 blev han Overmaskin- 
mester i Marinen og var om Bord paa »Geyser«. 
Han avancerede nu rask. 1856 blev han Maskin- 
inspektør, i 1862 Underdirektør paa Orlogsværftet 
med Kaptajnløjtnants Rang. 

Der er sagt om Wain, at han utrættelig og 
uegennyttig har ledet Dampkraften ind i Orlogs- 
værftets arbejdende Liv. Det er sagt med fuld 



115 

Ret. Til hans Navn er Institutioner som Holmens 
Maskinværksted og Snedkerværksted, det nye 
Smedeværksted og Jernskibsbygnings- og Panser- 
pladeværkstederne uløselig knyttet, og desuden 
var han fortjent som Konstruktør og Opfinder. 
Han byggede bl. a. Orlogsværftets Flydedok. Det 
siges, at hans Maskiner var saa sindrigt og snildt 
konstruerede, at der senere næsten intet har været 
at rette ved dem. Netop ved Udførelsen af disse 
Maskiner traadte Orlogsværftet og Baumgarten & 
Burmeister igennem Wain i inderligere Forbindelse 
med hinanden. 

Da Burmeister nu i 1865 henvendte sig til Wain 
om at indtræde i hans Firma, vilde denne nødig 
sige sin kære Virksomhed paa Orlogsvæ'rftet Far- 
vel, og han fik da — mærkeligt nok for Resten 
— Tilladelse af Marineministeriet til at forene 
disse to Stillinger; det er et Bevis for, hvor uund- 
værlig man ansaa ham for. Alligevel var og blev 
denne Dobbeltstilling uholdbar, og Enden blev 
ogsaa, at Wain fik sin Afsked; men endda an- 
vendtes hans kloge Raad i Statens Sager i mange 
Tilfælde. 

Fra 1865 — 72 bestod Burmeister & Wain som 
privat Firma, og i den Tid voksede Bedriften 
stærkt. Blandt de Arbejder, der da udførtes, er 
der et, som i særlig (irad interesserer (Christians- 
havn; man overdrog Firmaet Konstruktionen af 
den Knippelsbro, som først for ganske nylig er 
afløst af en ny, og den udførtes efter Wains Teg- 
ning. 

Blandt andre Arbejder, der vakte særlig Op- 
mæ'rksomhed, kan nævnes den Dykkerklokke, 
Wain ligeledes konstruerede og anvendte ved Bro- 
ens Bygning. Den 1. Juli 1869 stod Broen fær- 
dig, som det var lovet i Kontrakten. 

Ogsaa ud over Københavns, ja, over Danmarks 

12* 



116 

Grænser strakte Firmaets Virke sig. Broen over 
Guldborgsund, Dampmaskinerne paa Silkeborg 
Papirfabrik, paa Marineværftet i Karlskrona og 
Søkadetakademiet i St. Petersborg har deres Hjem 
i Fabrikken paa Christianshavn. Og Arbejdernes 
Antal var, da 25 Aarsdagen for Møntergade Fir- 
maets Stiftelse fejredes, vokset til op mod 700, 
og Fabrikken kunde udføre Maskiner med 1200 
Hestes Kraft og Støbninger paa 80,000 Pund. Og 
Grundarealet var udvidet ved Nyerhvervelser, det 
strakte sig nu fra Heerings Gaard i Overgaden til 
Christianskirken, mod Syd og Vest satte Christians- 
havns Kanal Grænsen — »Gamle Laboratoriums« 
Grund var erhvervet fra Staten 1870 — og mod 
Nord »Jensens Plads«. 60,000 Kvadratalen om- 
spændtes nu af det mægtige Foretagende. 

Men endnu forestod der store Arbejder, Skibs- 
fart og Industri var i disse gode Aar i mægtig 
Vækst, skulde Firmaet følge med Tiden, maatte 
der stærkere pekuniære Kræfter til, end Privat- 
mænd kunde yde; »Burmeister & Wain« blev fra 
1872 et Aktieselskab; Firmaet havde fulgt Udvik- 
lingen. Det var Aktieselskabernes og Tietgens De- 
cennium; fra 1. Januar 1872 var de to tidligere 
Arbejdschefer Direktører. 

Til det nye Aktieselskabs Ledelse knyttedes en 
Mængde af Tidens største Pengenavne som Holm- 
blad, le Maire, Puggaard, Broberg og M. Levy, 
senere Meldahl, A. P. Hansen, Adolph og G. A. 
Hagemann. 

Og som nye Tider skaber nye Maal, gik det 
ogsaa her. Udvidelser fulgte paa, snart afspær- 
redes Gaderne Overgade og Wildersgade helt i den 
ene Ende for at give Plads, og det store Skibs- 
bygningsværft paa Refshaleøen skabtes, først 
med to Beddinger, senere tre, der anlagdes Tør- 
dok og meget andet. Og som Tiderne skiftede. 



117 

vekslede ogsaa Mændene. Den 1ste Maj 1882 
endte Etatsraad Wain sit virksomme Liv. Tietgen 
mindedes det alvorlige Tab, Selskabet havde lidt, 
ved at skildre ham som en elskværdig Personlig- 
hed, der var i Besiddelse af en overlegen Ge- 
nialitet. 

Hans Afløser blev Skotten David Halleij, der 
kom fra Glasgow. Under hans Ledelse var det, 
at de store Leverancer til Rusland indtraf, først 
Kanonbaaden »Mandjur«, senere Kejserskibet 
»Standard , og man udvidede Fabrikationen og- 
saa til Centrifuger, der er bleven verdensberømte. 

I 1890 følte Burmeister sig træt. Om ham sagde 
Tietgen: »Etatsraad Burmeister repræsenterer i sin 
Person den danske Industri, dens Begyndelse under 
de beskedneste Former, dens Opkomst og dens 
Udvikling under større Forhold, indtil den nu 
er naaet paa samme Højdepunkt som Udlandets 
bedste. Han har været Kontinuiteten i denne 
Forretning, og naar han har holdt sig selv mere 
i Skyggen, har det været et frivilligt Offer i For- 
retningens Interesse og hverken Mangel paa Fore- 
tagelsesaand eller paa Betingelser for at kunne 
hævde den faste Plads«. Den 11. December 1898 
døde Burmeister, allerede i 1895 var Direktør 
Halleij bukket under for Overanstrængelse. Det 
saa da sort ud en Tid for Selskabet. I de seneste 
Aar havde man ikke ret fulgt med Tiden, Ud- 
landets Konkurrence blev generende, og det var 
egentlig kun Tietgens mægtige Personlighed, der 
holdt sammen j)aa det hele. Snart faldt ogsaa han 
fra; - ikke ret lang Tid efter hærgede en voldsom 
Ildløs Refshaleøen, netop som man var i Gang 
med Russerarbejderne. Det saa et Øjebbk ud, 
som om den store Bedrift gik sin Undergang i 
Møde; men da man var mest i Bekneb for Ma'ud, 
viste det sig dog, at Danmark havde saadanne, 



118 

der var stærke nok til at løfte Fædrenes Arv. 
Det ble\'' Direktør G. A. Hagemann, der atter bragte 
Arbejdet paa ret Køl og fik Værft og Værksteder 
omordnede efter moderne Krav, og som uvurderlig 
Støtte i dette kolossale Arbejde havde han den 
tidligere Direktør for Orlogs værftet, Kommandør 
K. C. Nielsen. Men denne sidste Face af Udvik- 
lingen ligger for nær paa vor Tid til endnu at 
tilhøre Historien. 

Vi har dvælet længe og med særlig Forkærlig- 
hed ved dette Afsnit at Christianshavns Udvikling, 
fordi det giver os det bedste Bevis for, at vort 
Lands og vor Bys Historie ikke alene skrives 
med Sværd og med Blod. Falder end Ufreds- 
tidens voldsomme og paa kortere Tidsrum sam- 
mentrængte Begivenheder først og mest i Øjnene, 
maa vi dog huske, at Uregelmæssigheder som Krig 
kun er Afbrydelser af Udviklingen, der standser 
eller ændrer Historiens Gang. Den rette og i dy- 
best Forstand betydningsfulde Gerning, den af- 
gørende Kamp i et Samfunds Fremadskriden, ud- 
føres ikke paa Slagmarken, men i det daglige Livs 
stille og energiske Syslen med de Opgaver, der 
skaber vort Lands Kultur. 

Meget faa Bedrifter giver et bedre Spejlbillede 
af Udviklingen igennem forrige Aarhundrede end 
den, der betegnes af Navnene Baumgarten-Bur- 
meister-Wain. Det er Gangen fra Baghuset paa 
Købmagergade til Storindustriens mægtige Eta- 
blissementer paa Christianshavn, fra den stræb- 
somme, geniale Haandværkers Arbejde til Dam- 
pen og Elektriciteten, fra den enkelte Mands be- 
skedne Markstykker til Aktieselskabets Millioner. 

Og hvilken Mængde af forskellige Livsvilkaar 
har her ikke ligget imellem, fra det patriarkalske 
Forhold mellem Mester og Svend til den moderne 
Kamp om Ligestilling af Arbejdsgiver og Arbejder! 



119 

Til Ære for de Mænd, der bar Arbejdet frem 
netop i den Periode, hvor Forvandlingen skete 
med rivende Hast — Baiimgartcn , Burmeister, 
Wain og Tietgen — skal det da sluttelig siges, 
at var der noget Sted, hvor Arbejdernes Kaar og 
Krav holdtes i Ære, hvor Humaniteten ikke sattes 
til Side for alle egoistiske Hensyn i det store Kon- 
kurrencens Væddeløb, var det paa det Værft, hvor 
Hamrene endnu den Dag i Dag banker om Kap 
med Livets Pulsslag, derfor bærer Christianshavns 
Historie med Stolthed disse Mænds straalende 
Navne paa sine Blade! 




Nyholms Vagt. 



OTTENDE AFSNIT. 



Det lukkede Land paa Christianshavn — Oiiogs- 
værftei — kender de fleste Københavnere kun 
paa Afstand, naar de har set over mod den gamle, 
morsomme Mastekran eller det fornemme Taarn 
paa den gamle Nyholms Vagt fra Langelinie. De 
har hvert Aar set Træerne grønnes mod den blaa 
Himmel, de har i de sidste Tider set den nye 
Marine- Kaserne tegne sig kridhvid i Solen og 
glædet sig ved dens festlige røde Tegltag; men 
at komme derover var ikke Hvermands Sag. Der 
vaages skrapt over, at den, der vil betræde Ma- 
rinens hellige Enemærker, Flaadens Leje og dens 
Værksteder, kommer der i lovligt Ærinde, hvilket 
— maa han opgive til den aarvaagne Vagt ved de 
tre Indgange, før der lades ham Adgang. 

Det sker med fuld Føje, at man vaager saa 
strængt over dette Sted; thi enhver Marine ejer 
sine Hemmeligheder, som den ikke kan staa sig 



121 

ved, at nogen faar at kende, og der findes ikke 
i det ganske Land nogen enkelt Mand, der kender 
dem alle. 

Den danske Marine har altid været Nationens 
Kælebarn, der har staaet et romantisk Skær over 
vore Forestillinger om den. Der findes heller 
ikke meget saa frisk og kønt som en solbrændt 
dansk Matros, en fiks lille Kadet eller en dansk 
Søofficer i Galla med blaa Kjole, røde Opslag og 
gyldne Epauletter. Det er et stolt Syn at se et 
af vore desværre altfor faa Panserskibe staa Sun- 
det ud, og det risler igennem en, naar man paa 
en Sejlads møder en af de raske smaa Torpedo- 
baade, der med sydende Skum om Boven farer 
af Sted gennem Bølgerne, der næsten helt kan 
gemme dem. Det er saa ægte Dansk, det hele, 
at Hjertet hopper i Livet paa en af Glæde, naar 
man møder det. 

Og som den danske Marine — Flaaden, Offi- 
cererne og »Mænnerne« regnes til vort National- 
eje, som vi glæder os ved at se det danske Orlogs- 
Splitflag udfolde sig kildent for Vinden, — saa- 
ledes har vi ogsaa i den ærbødige Afstand, hvor- 
fra vi kender vor Flaades Hjem, en egen dansk 
Fornemmelse i vore Forestillinger om Orlogs- 
væ^rftet. Er det de lysegrønne Træer, er det de 
morsomme Bygninger derovre, er det Skibene 
eller Solen, som forgylder det hele, lige fra den 
staar op, til den forsvinder bag Langelinies Pa- 
villon, eller er det blot den hjemlige Fornemmelse 
af Bølgerne og alt det, der hører dem til, som 
skaber denne Følelse? Det er ikke let at sige; 
men vist er det, at det er meget faa Køben- 
havnere, som ikke har haft denne romantiske 
Forestilling i sig, naar han kastede Blikket over 
til Væ'rftet, som vi nu skal se lidt mere nøje paa, 



122 

idet vi uden at krænke nogen Diskretionspligt 
overskrider dets hellige Enemærker. 

Der findes tre Veje, ad hvilke man kan betræde 
Orlogsværftet. Vi kan tage med Rofærgen: — 
»Lynet« kalder de vittige Gutier den paa Grund 
af dens usædvanlige Langsomhed, — fra Told- 
boden over til Bommens Vagt, eller med Motor- 
færgen fra St. Annæ Plads gennem Hønsebroløbet 
til Arsenaløen eller endelig ad den landfaste Ad- 
gang fra Christianshavn. 

Vi maa da vælge en af Vejene, og da Over- 
sigten bliver bedst derfra, vælger vi Toldbodvejen. 
Men vi maa da allerførst kaste et Blik paa Or- 
logs værftets Geografi, idet vi gør opmærksom paa, 
at det bestaar af fem Smaaøer: Nyholm, Frede- 
riksholm, Dokø, Arsenaløen og — tidligere — Chri- 
stiansholm. 

Nyholm anlagdes omkring 1680, og det er den 
ældste af samtlige Holme. Stedet var allerede i 
Forvejen blevet benyttet af en Del Skibe, som 
vilde udkaste deres Ballast, hvorfor det var af- 
mærket ved to høje Pæle med Hænder ovenpaa; 
senere førtes Natrenovationen derud, saa der maa 
have været grundt; nu blev der sænket et Par 
ubrugelige Fartøjer her ned, og Paafyldningen gik 
saa rask, at Vagten, der tidligere havde haft Ud- 
kig og Ophold om Bord paa Skibene, i 1685 
kunde drages i Land. En Del af Skibsbyggeriet 
blev nu henlagt her til, og det første Orlogsskib, 
der byggedes her, var det navnkundige »Danne- 
brog«, der løb af Stabelen 1692, og hvormed Iver 
Huitfeld sprang i Luften i Køgebugt d. 4. Oktober 
1710. — Da Voldene og Nyholm var færdige, blev 
der slaaet en Medaille til Minde derom. 

Her foregik længe det store Skibsbyggeri, og i 
Tidernes Løb undergik Nyholm en Del Foran- 
dringer, og i Christian d. Sjettes Dage anlagdes 



123 

her ved det i hine Tiders Øjne »formidable; Bat- 
teri Sextus, Hgesom den smukke Hovedvagt, hvis 
Spir afsluttes med den bekendte Kongekrone, op- 
førtes, og foran den byggede Frederik d. Femte 
den morsomme Mastekran, der den Dag i Dag 
staar saa smukt i Byens Profil, og som man al- 
tid fejlagtig ser benævnt Christian d. IV's Maste- 
kran. 

Frederiksholm ligger Syd for Nyholm og er lige- 
som de følgende opstaaet i Begyndelsen af det 
attende Aarhundrede, Vest derfor ligger en tredie, 
mindre Holm, Dokø eller Ankerø, hvor man i 
1854 — 08 byggede den murede Dok, Vest for denne 
følger Arsenalø og endelig Christiansholm, hvor 
oprindelig i 1695 Kaptajn Johan Georg Motzmann 
fik Lov at anlægge en Kølhalingsplads. Han 
manglede imidlertid Penge, saa at Regeringen i 
171-1: maatte købe Grunden og her indrettede et 
Krigshospital, indtil Pladsen endelig fuldførtes 
under Christian d. Sjette og fik Navnet Christians- 
holm. 

Paa selve Pladsen anlagdes tillige Hamrens og 
Søetatens Laboratorium, paa det Sted, der endnu 
kaldes »Gamle Laboratorium« og er gaaet ind 
under Burmeister & Wains Eje. Dette Labora- 
torium var egentlig et Krudtværk, der tidt for- 
voldte Vanskeligheder. En Gang sprang det i 
Luften, da »Guds Vejr og Tordenslag ramte det, 
en anden Gang lagde en »Vaadeild« det øde med 
saa stor Tummel og Allarin, at > Vinduer og Tage 
i Huse, der laa langt derfra, sprunge udi mange 
lusende Stykker og blev ganske udi Grund be- 
dærvede«. Senere gik Christiansholm over i pri- 
vat Eje til Christianshohns r^ibiikker. Naar vi 
nu sejler med Lynet over Bomlobel, ser vi til 
højre langs Hønsebroen en Del gamle Orlogsmænd 



124 

af den fordum saa stolte Type, der viste Fjenden 
»hvor stolt de bar de egeplankede Bryster«, Sejl- 
skibe, der, indrømmes skal det, tog sig anderledes 
maleriske ud med alle Klude til end Nutidens 
svømmende Jærnkolossers ensformige graa Mas- 
ser. Af sejlførende Skibe har Marinen nu kun 
eet tilbage, »Ingolf«, der er 33 Aar gammelt og 
nu viser de danske Farver i vestindiske Havne. 

De gamle Skibe ved Hønsebroen har mistet 
deres Rejsning, de er med Undtagelse af »Sjæl- 
land«, som først i sidste Sommer endte sin Saga 
som Vagtskib, tildækkede med grimme Tage og 
har været brugt som Kaserneskibe. De ligger i 
Rækkefølgen: »Sjælland«, »Fyen« og »Niels Juel«. 
Denne sidste er det ældste Skib, der endnu regnes 
for hørende til Flaaden, men det har sin navn- 
kundige Historie. Det blev bj^gget 1855. I For- 
stavnen ses som Gallionsfigur Søhelten, der har 
givet det Navn. Det stolteste Minde er, da det 
den 9. Maj 1864 var Flagskib for Admiral Suen- 
son i Træfningen ved Helgoland. En af dets 
Kammerater fra den navnkundige Affære, »Jyl- 
land«, har nylig forladt sin Plads ved dets Side. 
Det var Hensigten, at det skulde være hugget op, 
og det var allerede solgt til Tyskere, men fædre- 
landskærlige Mænd erhvervede det tilbage, og det 
bevares nu, idet det tages til Tjeneste i forskellige 
nyttige Formaal, til Minde om en af de faa glæde- 
lige Krigsbedrifter i det sidst svundne Aarhun- 
dredes danske Søhistorie. 

Naar vi efter at være kommet over Bømløbet 
har passeret Vagten indenfor Laagen midt paa 
Broen, er vi paa Orlogs værftets Grund, vi er 
under militær Disciplin, og vi maa ikke have 
Tændstikker i Lommen, endsige Ild paa vore Ci- 
garer. Vi drejer til venstre og passerer Vagten, 



125 

som forlanger at vide, hvad vi vil, og vi maa 
skrive vort Xavn i en Bog. 

Vi gaar saa hen over Flydebroen over »Nyt 
Løb«, og vi staar snart atter paa fast Grund paa 
»Elefanten , som har arvet sit Xavn af sin Bærer, 
idet et gammelt Linieskib af dette Xavn her sæn- 
kedes paa Grund for at danne Underlaget for Øen. 
Vi vandrer paa ny over en Bro og befinder os 
nu overfor den gamle — tidligere omtalte Xyholms 
Vagt, er altsaa paa Xyholm, det ældste Stykke 
Orlogsværft, vi ejer, og her staar vi ogsaa ved 
den gamle Mastekran. 

Til venstre for os ligger Batteriet Sextus, der 
skylder sin Fader, Christian den Sjette, sit Xavn; 
gaar vi der op, befinder vi os snart paa Flag- 
bastionen, maaske det skønneste Sted paa hele det 
skønne Orlogsværft, sikkert et af de frieste og 
friskeste Udsigtspunkter i hele København, hvor 
vi har vid Udsigt over Øresund og ind til vor 
kære By, Staden med de skønne Taarne. Sejlere 
krydser uafladelig ud og ind, livlige smaa Motor- 
fæ'rger stønner af Sted mellem tungtlastede Trans- 
portdampere og letbyggede Passagerbaade. Den 
store Verden derude sender os Bud paa Bud, dens 
Flag vajer fra Skibene i Alverdens Farver, men 
friest og skønnest smælder dog Dannebrog over 
vore Hoveder, det Flag, der hejses, naar Sol staar 
op, og stryges, hver Gang dens sidste Straaler 
slukner ovre bag Kastelsvoldens Træer. 

Vi befinder os i umiddelbar Xærhed af Sextus' 
to Hækker Kanoner, der peger mod Vderhavnen 
og mod Kongedybet, det minderige Vand, hvor 
vore Fanlre blødte for vor By. Et Minde herom 
finder vi ogsaa. En simpel Sien, luii>get som en 
afbrudt Skibsmast; den bærer den snurrige, snirk- 
lede Inskription i Datidens Sprog: 



126 

»Afkræftet 
paa lange Sygelejde, 

opflammet 
ved et Blik af 

Danmarks Frederik, 
med Fyrstens Bifalds Raad 

indviet 
foer J. C. Schrodersee 

fra dette Sted 
bekiendt med Krigers Død, 

den skiønneste 
for eget Fædreland 

imøde.« 

Dette Mindesmærke har stenfæstet en dansk 
Helts Bedrift. Den 2. April 1801 stod Kronprins 
Frederik her med sin Stab og fulgte Slagets Gang. 
Saa kom der Bud fra Slagpladsen, at Blokskibet 
»Indfødsretten« havde mistet alle sine Officerer. 
Kronprinsen var i Forlegenhed. Han havde jo 
ikke flere at sende. Men Generaladjudanten, Kap- 
tajn Schrodersee, der længe havde været syg, og 
som nylig havde faaet sin Afsked paa Grund af 
Svagelighed, men gjorde Landtjeneste i Farens 
Stund, traadte nu frem og bad om Kronprinsens 
Tilladelse til at overtage Kommandoen paa »Ind- 
fødsretten«. Den blev givet. Kaptajnen ilede til 
Kamppladsen, men naaede ikke indenbords paa 
»Indfødsretten«; paa Falderebet ramte en Kugle 
ham, og Skibet savnede stadig en Chef. Om denne 
djærve Daad minder den splintrede Stenmast Efter- 
slægten. 

Gid lige saa handledygtige Mænd havde staaet 
ved Kronprinsens Side, da Nelsons Parlamentær 
gik i Land, saa havde Kongedybets Bølger nu 
sunget en Mindesang ikke blot om de Danskes 
Daad, men ogsaa om deles Sejr. 

Gaar vi nu videre, træffer vi Orlogsværftets 
smukke nye Kaserne, som nylig har afløst Vagt- 
skibet som Hjemsted for det værnepligtige Mand- 



127 

skab, naar det ikke færdes paa de vaade Veje. 
Den kan rumme 400 Mand i Fredstid, men kom- 
mer Ufreden, kan den skaffe Plads til det dob- 
belte Antal. Vi passerer derpaa de tre Beddinger, 
der har været den første Vugge for de stolte Skibe, 
der i de sidste Aarhundreder er udgaaet fra vort 
kongelige Værft. 

Og disse Beddinger venter nu paa nye Gæster, 
der bliver, efter at Forsvarslovene er vedtagne, 
travlt paa Orlogsværftet, og selv om nogle af vore 
mindre Baade bliver byggede i Udlandet, skal de 
større dog være dansk Arbejde. Vi kommer her 
til at tænke paa de festlige Øjeblikke, naar et 
Orlogsskib løber af Stabelen. Goldschmidt har 
skildret sine Følelser ved en saadan Lejlighed, 
men det var de gamle Linieskibe, han talte om, 
vi maa derfor hellere høre, hvad en moderne Sø- 
officer fortæller herom, og vi kan da citere, hvad 
Premierlieutenant /. Dornonville de la Cour fornylig 
har fortalt i »Illustreret Tidende«: 

Stabelafløbningerne er Orlogsværftets store 
Dage. Da aabner sig det lukkede Land for en- 
hver, der har Lyst til at komme. Alle indbydes 
til at overvære det højtidelige Øjeblik, da et nyt 
dansk Orlogsskib, byggel af danske Arbejdere, 
undfanget af danske Mænds Snille, for første 
Gang skal bæres af sit eget Element. Holmens 
Provst holder Daabstalen, selve Majestæten staar 
Fadder, de sidste stoppende Støtter slaas fra, 
under Hurraraab og Kanonsalut glider Svane- 
ungen først langsomt, saa hurtigere, med Salt- 
vandssprøjtet skummende for Bougen, ud i Svane- 
reden. Der er Gkede og Festivitas over hver en 
saadan Stund, der virker saa haandgribeligt ved 
Følelsen af, at nu føjes der et nyt Led i Kæden, 
der ga'rder vort Land. Skade kun, at de Fester 
skal falde saa sjældent I De Panserskibe, der er 



128 

nødvendige for vort Kystforsvar, koster omkring 
seks Millioner Kroner. Det er mange Penge, selv 
om det ikke er meget sammenlignet med de Sum- 
mer paa 40 — 50 Millioner, som Storm agtspanser- 
skibene koster, — men da vort Marinebudget kun 
tillader at ofre omkring en Million Kroner om 
Aaret til Panserskibsbygning, opnaar vi kun at se 
et Panserskib løbe af Stabelen hvert sjette Aar«. 

Men vi maa videre og passerer nu det store 
SkibsbygningsDcvrksted, forbi Søminekorpsets Op- 
lagsrum, hvor de lange metalblanke, sølvblaa 
Torpedoer ligger i store Rum Side om Side, og 
vi staar nu ved Maskingraven, hvor Broen fører 
over til Frederiksholm. 

Her hamrer og dundrer det den udslagne Dag 
fra Maskinværksted, Kedelsmedie, Støberi og An- 
kersmedie, en djævelsk, øredøvende Larm, og 
kigger vi ind, ser vi de sodede Mænd med de 
kraftige Arme, der er i idelig Bevægelse i de halv- 
dunkle Rum, hvor hist og her en flammende Ild 
blusser højt i Vejret og belyser de mandige Skik- 
kelser. 

Men stille er der paa Frederiksholmens sydlige 
Del, hvor den store, grønne Eng, »Marsmarken« 
kaldet, er Øvelses- og Excercerplads for Mand- 
skabet. Midt paa denne staar Orlogsværftets Mast 
til traadløs Telegrafi, der rejstes for et Par Aar 
siden, og hvorfra Bud kan sendes og Besked 
modtages fra alle de danske Skibe, der tærdes 
paa Søen. 

Vi befinder os nu i den store, skønne Allé, 
der tører ned imellem Administrationsbygningerne 
og Kontorerne. Foran en af Portene ser vi Ma- 
rinesoldater gaa Vagt med opplantet Bajonnet; de 
vogter for de højtidelige Rum, hvor Orlogsværftets 
Chef residerer. Overfor ligger et af de interes- 
santeste og smukkeste Rum paa hele Værftet, 



129 

det er Modelkamret. Den, der en Gang har be- 
søgt dette, glemmer det aldrig. Det er Samlings- 
sted for de nydeligste Skibsmodeller, udførte med 
minutiøs Nøjagtighed; her findes Smaaskibe, del- 
viser Udviklingen lige fra 1670 lil Nutiden, og 
det mærkeligste ved det hele er, at det er en 
enkelt Mand, som har frembragt dem alle i sin 
Haand. Paa Bagvæggen hænger indenfor Glas 
de mægtige Silkebaand, der hørte til de Dekora- 
tioner, østerrigske Officerer ved et Besøg her i 
København nedlagde paa Admiral Suensons Mo- 
nument i Nyboder som en ridderlig Hilsen og 
Anerkendelse til deres tapre, sejrrige Modstander 
ved Helgoland. 

Vi passerer endnu Maskinskolen, Takkelloft, 
Munderingsdepot, en lille Tøjhusafdeling, hvor- 
efter vi befinder os paa en Landevej, der fører 
os direkte til Udgangen mod Christianshavn ud 
mod Prinsessegade. 

Vor Vandring paa Orlogsværftet er endt. Vi 
har mærket et sagte Sus af Minderne fra »de 
Danskes Vej til Ros og Magt« ; men vi har ogsaa 
haft Følelsen af, at det ikke er et Museum, ikke 
en Kirkegaard, vi har passeret, del levende Liv 
rører sig kraftigt, der arbejdes med Hoved og 
Haand, der arbejdes for vor Fremtid og vort Vel, 
for vort Fædreland, og her ræ'kker den fattigste 
Arbejder trofast den højeste Officer Haand. 



KiukI Hokkenheuser : Christiiinshiivn. ] ,'{ 




Gamle Gaarde fra Christianshavn. 



NIENDE AFSNIT. 



Du gamle By med de smalle Gader, du hygge- 
lige Hjem med de smaa Huse og de røde 
Tage, rejst ved Kong Christians Kongebud som 
Værn og Værge for Axels Stad, vokset op af Havet 
ligger du der i Slud og Sol, med grønnende Træer, 
med glitrende Vand, dækket af Sne og vasket af 
Regn som en trofast Vagt om Mindernes Skat, 
som et skærmende Læ for Borgerdaad og Borger- 
snille. Lyse Dage har du set, haarde Tider har 
du kendt. Ufred og Ild har hærget dig, men du 
holdt fast ved dit Præg, du ligner endnu din 
Hersker og Skaber i din brede Danskhed, din 
Flid og din Djærvhed. Som han var paa Færde 
tidlig og silde til Gavn for sit Land, saaledes 
skabtes og voksede ogsaa Livet indenfor dine 
Mure, aldrig kendte du den dorske Ro, altid 
fremad og fremad gennem Modgang og Strid har 
du dog værnet dit Hjem, de tusende Menneske- 



131 

boliger, og du har holdt fast ved dit Ydre; du 
har ikke kastet din gamle kongelige Dragt for 
nymodens Flitter og Stads. Hold fast ved alt det 
af den, der duer, sælg det ikke for Guld. Voks 
dig stor og stærk til Siderne, men bevar dit gamle 
Hjerte frisk og ungt, som det var i Kong Chri- 
stians Dage. Riv intet ned af det, der hviler paa 
Mindets Grund, byg paa den, og du staar fast 
gennem Tiderne. Lær dine Sønner at ære og agte 
det gamle, fortæl dem Eventyr fra svunden Tid, 
og de vil elske dig og dem. 

Her lægger vi en Mindernes Krans for din Fod, 
bevar den frisk, ryk kun de Blade ud, der visner, 
og føj nye til, saa Kransen bliver evig grøn; saa 
er du det Værn og Værge for Axels Stad i Fredens 
og Flidens Dage, Kong Christians Kongstanke har 
villet I 



KILDER. 

Blandt de Kilder, der er anvendte 
under Udarbejdelsen af dette Ar- 
bejde, maa jeg nævne: Oluf Niel- 
sens og Carl Bruuns : Københavns 
Historie. Trap: Danmark. Pa- 
ludan: Christianshavns Historie. 
Bloch Suhr: Frelsers Kirke. Bur- 
meister & Wains Festskrift. H. C. 
Andersen : Fra Langebro. Schove- 
lin: Den danske Handels Empire. 
Oppermann: Kunsten i Danmark 
under Chr. VII. C. Nyrop: Dansk 
Haandværksskik. Carl Bernhard: 
En gammel Herres Erindringer. 
Th. Overskou : Af mit Liv og min 
Tid. Stuckenberg: Fængselsvæ- 
senets Historie. Groves Afhand- 
ling om Christianshavns gamle 
Raadhus i Fra Arkiv og Museum. 
A. Buntzen: M3^tteriet paa Chri- 
stianshavns Tugthus. A. T. Hoy: 
Opfostringshusets Historie. Fru 
Heiberg: Et Liv, genoplevet i 
Erindringen. E. Dam: Christians- 
havns Apothek. Liitken: Torden- 
skjold. Holg. Drachmann: Torden- 
skjold. Carl Bernhard: Et Aar i 
København. H. P. Holst: Fra min 
Ungdom, la Cour: Artikler om 
Orlogsværftet i 111. Tidende 1909— 
10 m. m. Desuden har jeg bygget 
paa adskillige mundtlige Med- 
delelser. 



KNUD BOKKENHEUSERS SKILDRIN 

• • • fra de »gamle Dage« har vundet et stort Publiki 



KNUD BOKKENHEUSER 

DE SVANDT. DE SVANDT...! 



VANDRINGER I DEr GAMLE KØBENHAVN 




DET SCHØNBERGSKE FORLAG • KØBENHAVN 



DE SVANDT, DE SVAND' 

VANDRINGER 
I DET GAMLE KØBENHA 
2.25, il 

» "Tve svandt, de svandt . . . ! vil 
-L' det gamle København man; 
trofaste Venner. Paa ti Linier kai 
undertiden fortælle ti smaa intern 
Ting. C. A. C. i Nationaltide 

Bogen fortæller uden Pral og Ho 
vel funderet, men uden geu' 
Lærdom, om de Mindernes Skatt 
Landets Hovedstad besidder, ik 
sig selv, men for alle Danske. 

s.-n-. i Berlingske Tide 

Den er lige saa fornøjelig, intei 
og paalidelig i sine Oplysning 

Forf. tidl. Bøger Man 

aldrig træt af at følge ham paj 
Vandringer. Kristel. Dagl 

»"Pve svandt, De svandt . . . !« er « 
A^ nøjelig Bog, prægtig spække 
Viden, livfuld og munter. 

E. E. i Københ 



SAA BY SOM BORGER 

KØBENHAVNERLIV I SLUTN. 
AF DET 18. AARHUNDREDE 



Frem for alt er Bokkenheusers Bog en 
Underholdningsbog. Berl. Tid. 

Naar man har læst Bogen, glæder man 
sig til, at Forf. paa første Side har 
lovet os en Fortsættelse. Vort Land. 

Knud B.s Bog fortjener at komme langt 
ud. Med Glæde anbefaler vi Bogen. 
E. E. i København. 

Underholdende er denne Bog. 
Politiken. 

Det er en meget fornøjelig og interes- 
sant Bog. Aftenposten. 

Den er vrimlende fuld baade af kritisk 
sigtet, fuldt historisk paalideligt og 
morsomt Stof. Den er Ære og mange 
Læsere værd. L. h. (Bergens Tid.) 



KGL. MAJEST.'s ACTEl 

BILLEDER AF SKUESPILl 
LIVET PAA RAHBEKS T 
Med Illustr. 152 Sider. 

Bokkenheuser giver atter denne 
en fornøjelig, letlæselig og bel 
Fremstilling fra vore Fædres Da 
denne Gang af et særligt intei 
Emne. Berlingske Tide 

En værdifuld Bog. Spændende, 
rende, vittig og underholdend 
finde Vej til alle gode Hjems Bogh 
C. H. (Københs 

Efter den underholdende Bog »I 
som Borger«, der som en m« 
mindelig Skildring af Perioden : 
bane Vejen for en Række Specia 
der, indledes disse nu med den f 
gende Bog — som tegner et livful 
lede af Acteurernes Levevilkaar. 
C. A. C. (Nationaltidei 



å 3.00, Ib. 4.50 



DET SCHØNBERGSKE FORLAG — KØBENE 



Kbhvn. . Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiærj 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



BRIEF 

DL 
0041570